Menneskerettighed
[substantiv] [fælleskøn]
Bøjning: -en, -er, -erne
Oprindelse: Begreb fra FN’s menneskerettighedserklæring
Betydning:
Betegner en grundlæggende rettighed, som skal gælde for alle mennesker ifølge en national eller international vedtagelse. Menneskerettigheder er universelle, dvs. de gælder for alle uanset etnisk oprindelse, race, seksuel orientering, alder, køn, handicap, religion eller tro og er formuleret i juridisk bindende dokumenter kaldet konventioner: FN’s menneskerettighedserklæring (også kaldet Verdenserklæringen), Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder. Når en stat har underskrevet konventionerne (som Danmark har gjort), forpligter den sig til at inkludere menneskerettighederne i sin nationale lovgivning og sørge for, at menneskerettighederne beskyttes og styrkes. Menneskerettighederne sikrer den enkeltes rettigheder og bidrager til at regulere forholdet mellem personen og staten.
Beslægtede begreber:
Chikane
Diskrimination
Dobbeltdiskrimination
Hadforbrydelse
LGBT+
LGBT+ bevægelse
Ligestilling
Multidiskrimination
Rettigheder
Stigmatisering
Copyright © 2023 LGBT+ Danmark. Må frit anvendes med kildeangivelse. Vi har i ordbogen bestræbt os på at beskrive de mest gængse forståelser af begreberne blandt LGBT+ personer, selvom der ikke altid er enighed om nuancerne. Der er en løbende diskussion om og udvikling af sproget blandt LGBT+ personer, og vi opdaterer også ordbogen løbende.