Jeg er lærer på en efterskole. Vi oplever et stigende antal nonbinære elever. Vi har tradition for at opdele værelserne er køn, så der er drengeværelser og pigeværelser. Men nu står vi overfor en udfordring fordi flere elever ikke oplever at passe ind i den opdeling. Vi vil derfor gerne have hjælp til hvad vi gør med værelsessituationen fremadrettet?

Jeg arbejder i et kommunalt støttetilbud for personer ramt af spiseforstyrrelser og selvskade. Jeg har en ung, der er transkønnet mand og oplever at hans spiseforstyrrelse hjælper ham ift hans kønsdysfori fordi den forhindrer udviklingen af bryster og menstruation. Jeg ved meget lidt om kønsdysfori og har brug for noget sparring på hvordan de to ting hænger sammen og på hvordan vi kan arbejde med spiseforstyrrelsen uden at underkende hans kønsdysfori?

Jeg arbejder på en specialskole for personer med autisme og ADHD. Vi har rigtig mange elever der fortæller at de er transkønnede eller nonbinære. Vi har i medarbejder gruppen mange snakke om hvad det er der er på spil for de unge og hvordan vi skal gå til det. Er der nogle særlige ting vi skal være opmærksomme på når vi snakker med de unge? Vi er både nervøse for at give det for meget opmærksomhed og for at de unge ikke kommer til os hvis de har brug for det. Hvad er den rigtige balance?

Jeg arbejder som familiebehandler i kommunen. Jeg sidder pt med en familie, med mor far og to børn. Det ældste barn på 15 er nonbinær, hvilket egentlig ikke er relevant for mit arbejde med familien, men fylder meget i familiedynamikken og derfor står i vejen for at vi kan komme videre i vores arbejde. Forældrene vil ikke bruge barnets selvvalgte navn og kalder stadig barnet hun, selvom barnet i andre sammenhænge bruger de/dem pronominer. Barnet er meget vred på forældrene og konflikten omkring kønsidentitet fylder så meget at jeg har meget svært ved at arbejde med alle de andre udfordringer som familien i øvrigt har brug for at arbejde med. Kan i give mig noget sparring på hvad jeg kan gøre?