AURA er et frirum for unge LGBT+ personer under 18 år. Her er der ingen fordomme, højt til loftet og du har mulighed for at udleve din identitet, præcis som du har lyst.

Alle mennesker har brug for nogen at spejle sig i. Det gælder ikke mindst som ung LGBT+ personAURA er et fællesskab til dig, der har lyst til at møde andre unge mennesker, som også bryder med normerne for køn og/eller seksuel orientering 

AURA findes i 9 forskellige byer rundt om i Danmark – alle under 18 er velkomne, og det er helt gratis! 

Har du spørgsmål til AURA?

Har du spørgsmål til AURA kan du skrive til

Hvad laver man til AURA?  

AURA er hyggelige og alkoholfrie arrangementer, hvor alle, der har lyst, mødes i AURAs lokaler rundt omkring i landet cirka hver anden uge. Vi laver mange forskellige ting i AURA – nogle gange hygger vi bare med brætspil, kreative arrangementer, som fx skriveworkshop, eller laver perleplader. Nogle gange er der picnic i en park, typisk om sommeren – andre gange er der filmvisning i samarbejde med MIX Skolefilm eller oplæg om f.eks. seksualitet, minoriteter eller normkritik.  

Der vil altid være frivillige til stede til at tage godt imod dig, sætte aktiviteter i gang og sørge for snacksnoget at drikke og god stemning. Der vil altid være en aktivitet til et AURA-arrangementDet er altid meget nemmere at falde i snak, når man spiller brætspil eller laver noget kreativt med sine hænder. Hvis du har forslag til temaer eller til aktiviteter til arrangementerne, er du altid velkommen til at foreslog dem til vores frivillige.  

Hvordan deltager jeg?

Du møder bare frit op til arrangementerne, og du behøver ikke tilmelde dig. Alle AURA-fællesskaber for hver by har deres egen Facebook-side, hvor du altid kan finde det næste arrangement og læse om, hvor og hvornår det finder sted.  

Hvis du er nervøs for at dukke op og gerne vil have, at vi tager os ekstra godt af dig, så skriv til os på Facebook. Så gør vi det bedste for, at du får en god oplevelse. Det samme gælder, hvis du har særlige behov, som vi skal tage hensyn til. Du er også altid velkommen til at tage en ven med. Husk blot, at vedkommende ikke må være over 18 år. Du behøver ikke fortælle meget om dig selv, og hvis du har brug for at være med på en “lytter” den første gang, er det selvfølgelig helt okay. 

“Man kan godt gå og føle, at man er alene i verden med sin LGBT-identitet, men det er man bare overhovedet ikke, og det kan AURA bevise for folk.”

Cirka halvdelen af brugerne i AURA angiver, at de føler sig mindre ensomme, efter de har opsøgt AURA-fællesskabet, viser en evalueringsundersøgelse af AURA udarbejdet af Social Respons. Den viser desuden, at 88 procent af deltagere, der har været i AURA minimum fire gange, oplever, at de er blevet gladere for sig selv.

Læs mere om AURAs virkning på unge og deres familier i disse to evalueringsrapporter:

AURA – Et sted hvor man kan være sig selv
Evaluering af AURA 2022 – Fællesskabernes virkning for unge og deres familier

Find dit lokale AURA-fællesskab

»Jeg har altid følt, at jeg ikke passede ind, men ikke haft nogen at snakke med det om. Jeg startede først i AURA for et år siden, så jeg har rendt rundt med de her tanker og følelser hele mit liv, uden at nogen nogensinde har sagt: ‘Hey, sådan har jeg det også.’ Eller: ‘Der er faktisk personer, der har det ligesom dig’. Aura er et pusterum. Fuldstændig. Jeg kan trække vejret dybt og føle mig 100 procent accepteret. Det er fuldstændig tryghed« 

Charlie Hanghøj – transmand, tidligere AURA-gænger
Politiken, 28. Juli 2018. Læs hele Politikens portræt af AURA her

Vi stiller ingen krav til, hvilken identitet du har. AURA er et sted for unge, der bryder med normer for køn og seksualitet. Men du behøver ikke være LGBT+ person eller være afklaret og sprunget ud for at deltage i AURA. Du er også mere end velkommen, hvis du er i tvivl eller blot har gået med tankerne om, at du måske kunne være homoseksuel, transkønnet, biseksuel mv. Eller hvis du mangler et fællesskab, hvor du kan være, som du ønsker at være.

AURA er for unge under 18 år. Der er ikke nogen nedre grænse for, hvor gammel man minimum skal være. Er du mellem 18 og 30 år, kan du i stedet deltage i LGBT+ Danmarks hyggelige caféarrangement, Salon7. Læs mere om Salon7 her.  

Dine forældre falder for aldersgrænsen, så dem kan du ikke tage med til AURA. Mange unge ville også synes, at det er lidt underligt, hvis der er forældre eller andre voksne til stede, når vi har arrangementer. Ofte kan man aftale med de frivillige i ens AURA-fællesskab, at man mødes med en af dem inden et arrangement, hvis man er lidt nervøs for at komme alene. Det gør vi tit. 

Nej. AURA er et fristed, og der er ikke nogen andre end de deltagende og de frivillige, der kommer til at vide, at du har deltaget i AURA. Vi kan sagtens aftale med dig, at vi snakker med dine forældre (eller en voksen ven), hvis du har brug for, at de ved, hvor du er. Vi kan også mødes med dig og fx dine forældre. Hvis du har brug for det, så skriv til de frivillige i dit nærmeste AURA-fællesskab via deres Facebookside. 

Du kan være lige så anonym, du har lyst til. Hvis du foretrækker et kaldenavn fremfor dit rigtige navn, benytter du blot dette. I AURA må man være den, man vil, derfor må du også bruge det navn, du har mest lyst til. Det kan for eksempel være, hvis du har lyst til at prøve et andet navn, der stemmer bedre overens med din kønsidentitet. Du har også mulighed for at bruge et nyt pronomen, hvis du vil det. 

Ja, du må gerne tage en ven med til AURA – og du behøver ikke melde det forud. Din ven skal blot være under 18 år. 

Nej, din ven behøver ikke være LGBT+ person for at komme med dig til AURA. 

Nej, det behøver du ikke. AURA er gratis og frit for alle. Kunne du tænke dig at blive medlem? Så læs om medlemskab, og hvordan du melder dig ind her.  

Alle dem, der besøger os, er nervøse de første par besøgVi kan godt forstå, at man er nervøs, når man skal møde helt nye mennesker – og man får mange tanker om, hvad der skal ske, og hvordan det er at være til et AURA-arrangement.  

En ung person, der besøgte os henover et helt år, sagde: “Før jeg kom til AURA, følte jeg, at jeg gik på knæ. Nu føler jeg, at jeg går på stylter.” Den følelse skal du selvfølgelige også opleve. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for, at du får en god oplevelse hos AURA.  

Du kan f.eks. skrive til vores frivillige og spørge, om en af dem kan mødes med dig inden et arrangement. Så kender du allerede en.  

Husk på, at alle til AURA er der for at møde nye mennesker, og alle gør deres bedste for at tage imod nye. Selv de faste gængere var nervøse de første par gange. Så alle ved præcis, hvordan du har det. 

Hvis du har talt med dine forældre om at deltage i AURA, og de har nogle opklarende spørgsmål, er de meget velkomne til at kontakte os f.eks. på mail

Læs mere om AURAs virkning for unge og deres familier i disse to evalueringsrapporter:

AURA – Et sted hvor man kan være sig selv
Evaluering af AURA 2022 – Fællesskabernes virkning for unge og deres familier

LGBT+ Danmark indhenter i øvrigt børneattest på alle frivillige, inden de begynder arbejdet i AURA.

 

Bliv medlem af LGBT+ Danmark

AURA er åbent for alle – uanset om du er medlem eller ej. Ved at melde dig ind i LGBT+ Danmark støtter du kampen for LGBT+ personers rettigheder – og får adgang til medlemsrabatter, indflydelse på foreningen og et særligt nyhedsbrev for medlemmer.