Forandring i fællesskab

LGBT+ Danmark er Danmarks største og ældste politiske forening for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og alle andre, der bryder med normer for køn og seksualitet. 

Vores vision er en verden med lige muligheder og bedre trivsel for alle uanset kønsidentitet og seksualitetDerfor sikrer vi rettigheder, trygge fællesskaber og social forandring – lokalt, nationalt og globalt. 

Siden foreningens fødsel på Sankthansaften i 1948 har den danske LGBT+ bevægelse været et socialt såvel som et politisk fællesskab. Meget er sket sidenmen LGBT+ Danmark er stadig en demokratisk styret medlemsorganisation med hundredvis af frivillige kræfter, politiske ildsjæle, solidaritet, sammenhold og en utrættelig vilje til forandring. Foreningen er uafhængig i partipolitisk og religiøs henseende. 

Vi arbejder politisk

Danmark er og har historisk været blandt de mest progressive lande, når det kommer til LGBT+ vilkår og rettigheder. Det betyder dog ikke, at der ikke fortsat er store kampe forudVi arbejder løbende med politikerne på Christiansborg og i kommunerne på tværs af politiske sektorer for at sikre lige muligheder og rettigheder uanset køn og seksualitet. 

Vi yder støtte og skaber fællesskaber


Alle
 har brug for nogen at spejle sig i. Trygge fællesskaber, hvor alle kan være sig selv, dele erfaringer, få råd og vejledning, er afgørende for en bedre tilværelse for seksuelle og kønslige minoriteter. LGBT+ Danmark tilbyder rådgivning, sociale arrangementer og samtalegrupper rundt i hele landet for alle aldersgrupper. LGBT+ Danmark støtter dertil minoriteter globalt i tæt samarbejde med lokale LGBT+ organisationer i lige nu Øst- og Nordafrika samt Mellemøsten. 

Vi kæmper for social og kulturel forandring


Rettigheder er fundamentale,
men hvis diskrimination, udelukkelse og stigmatisering stadig foregår, er vi ikke kommet meget længere. Vi ved, at LGBT+ personer oplever alarmerende mere mistrivsel. Derfor udbreder vi viden og uddanner lærere, pædagoger, sundhedspersonale, ledere, NGO’er og andre fagligheder i LGBT+ kompetencer ud fra intersektionelle og normkritiske principper. 

Bliv en del af fællesskabet

LGBT+ Danmark er Danmarks største og ældste politiske organisation for homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet. Vi kæmper for, at enhver kan leve sit liv i fuld overensstemmelse med sin identitet gennem rettigheder, trygge fællesskaber og social forandring - lokalt, nationalt og globalt.

Siden foreningens fødsel i 1948 har LGBT+ bevægelsen været et socialt såvel som politisk fællesskab. Derfor er vi stadig en demokratisk medlemsorganisation, der i høj grad drives af frivillige kræfter og ildsjæle. Bliv en del af fællesskabet og kampen for bedre vilkår

Jeg vil gerne være medlem som:

Som medlem af LGBT+ Danmark får du bl.a. indflydelse på LGBT+ Danmarks arbejde, et særligt nyhedsbrev med politiske nyheder og kulturelle tilbud, adgang til LGBT+ biblioteket, og så støtter du selvfølgelig vores kamp for bedre rettigheder og trivsel for alle LGBT+ personer.

 175kr - 400 kr.


 100kr - 250 kr.


  275kr.

Som allieret er du er støttemedlem af LGBT+ Danmark. Du kan ikke stemme til LGBT+ Danmarks generalforsamling, men du modtager et særligt nyhedsbrev med politiske nyheder og kulturelle tilbud, adgang til LGBT+ biblioteket, og så støtter du selvfølgelig vores kamp for bedre rettigheder og trivsel for alle LGBT+ personer.

 300 kr.

Vælg donation:

Din donation gør det muligt for os at tilbyde LGBT+ personer støtte, rådgivning og sociale fællesskaber. Og så kan din donation hjælpe os med at lægge pres på politikerne, for at tage bedre hånd om deres LGBT+ borgere, både på Christiansborg og ude i kommunerne.

  Min. 50 kr.


  Min. 20 kr.


  Min. 200 kr.