Tildelt køn

[adjektiv] og [substantiv] [fælleskøn] 

Bøjning: det/de tildelte køn
Oprindelse: dansk betegnelse for sex i den engelske sex/gender distinktion

Betydning:
Det køn – dreng eller pige – et nyfødt barn bliver tildelt ved fødslen på baggrund af udseendet af de primære kønskarakteristika – de ydre kønsorganer. Med baggrund i fødselsdatoen og det tildelte køn får barnet fra samfundets side et personnummer med ulige endetal, hvis det anses som værende en dreng, og lige endetal, hvis det anses som værende en pige. Med tildelingen af køn følger ofte også et omfattende sæt af sociale normer for det pågældende køn, som barnet underlægges fra fødslen.

Vendingen er at foretrække frem for biologisk køn, da tildelt køn har en iboende anerkendelse af, at her er tale om et køn, der er blevet bestemt af andre og af samfundets normer for køn. Med vendingen undgår man samtidig at insinuere, at en person nødvendigvis har været det tildelte køn på et tidspunkt. Tankerne bag ligger tæt op af forestillingen om køn inden for queer-teori; at køn er noget, man ”gør”, ikke noget, man ”er”.

Beslægtede begreber:
Binær kønsforståelse
Ciskønnet
CPR-nummer
Fejlkønne
Genderqueer
Ikke-binær kønsforståelse
Interkønnet
Intetkønnet
Køn
Kønsidentitet
Kønskarakteristika
Miskønne
Nonbinær
Nonbinær kønsforståelse
Passere
Transkønnet
Transition