DIF har udgivet en rapport med 7 råd til inklusion af transkønnede, nonbinære og interkønnede i sport. Rapporten rummer mange gode takter, men i LGBT+ Danmark savner vi helt tydelige retningslinjer i elitesporten. 

I sidste uge udgav DIF, Danmarks Idrætsforbund, en rapport om inklusion af transkønnede, nonbinære og interkønnede i sport. I rapporten præsenterer DIF 7 råd til, hvordan både breddeidrætten og elitesporten kan arbejde med inklusion af transkønnede, nonbinære og interkønnede.  

LGBT+ Danmark deltog i arbejdsgruppen i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. Vi er glade for, at DIF nu hjælper de enkelte sportsforeninger og -forbund med at sikre inklusion, og så er vi langt hen ad vejen meget tilfredse med de anbefalinger, der er kommet ud af arbejdet. 

Desværre har der de seneste dage floreret en misforståelse i medierne om, at DIF ekskluderer transkvinder og nonbinære fra deltagelse i eliteidræt. Det vidner om utydelighed i rapporten fra DIFs side, og det er beklageligt, når både idrætten og LGBT+ personer har behov for helt klare retningslinjer. 

DIFs 7 råd lyder: 

1. Tag stilling til dilemmaerne omkring kønsidentitetsforhold, så de ikke kommer overraskende, når situationen opstår. 
2. Afdæk hvor ’kønnet’ idrætten er, og dermed hvor stor en rolle det fx spiller at være stor, stærk og udholdende. 
3. Lad de mandlige rækker være åbne for alle, da de fysiske forudsætninger hos transpersoner, interkønnede og non-binære ikke skaber konkurrencemæssige fordele. 
4. Lad inklusion være tungtvejende i bredde- og motionsidrætten, da det her primært handler om det sociale, sundhed og frirummet frem for sportsresultatet. 
5. Lad inklusion være tungtvejende i børne- og ungeidrætten, da børn – uanset kønsidentitet – oftest bare gerne vil være sammen med vennerne og ligesindede. 
6. Lav en inkluderende kultur i idrætten. Det handler fx om at sætte grænser for sprogbrug og skabe inkluderende faciliteter og miljøer, hvor alle er trygge. 
7. Lad lige konkurrence være tungtvejende i kvindernes eliteidræt for at prioritere hensynet til den store gruppe, der har fået tildelt køn som kvinde ved fødslen. 

 

Fairness betyder ikke eksklusion af transkønnede

I syvende og sidste råd havde vi ønsket, at DIF var mere tydelige i at understrege, at hensyn til fairness i kvindernes eliteidræt ikke betyder eksklusion af transkønnede, nonbinære eller interkønnede. 

Mediernes dækning af rapporten de seneste dage vidner om, at denne helt afgørende pointe ikke står tydeligt nok frem. Med overskrifter som ”Transpersoner skal inkluderes i idrætten – men ikke i kvindernes elitesport” har flere medier nemlig konkluderet, at DIF modsætter sig transkvinders deltagelse i elitesport.  

Dette er ikke tilfældet, og fortegnende overskrifter som disse risikerer at fodre en skadelig misforståelse om, at transkønnede ikke er velkomne i sportens verden. 

DIFs anbefaling betyder derimod, at specialforbundene sammen med DIF har en opgave forud med at sætte klare retningslinjer for, ”hvornår en person betragtes passende ‘kvindelig’ eller passende ‘mand’” i eliteidrætten, som DIF formulerer det i rapporten.  

Dette kræver at specialforbundene nøje kigger ind i de forskellige sportsdiscipliner i en vægtning mellem fairness, sikkerhed og inklusion. 

LGBT+ Danmark er nemlig enige med DIF i, at specialforbundene bør sætte retningslinjerne for deres egne sportsgrene. Vi er dog bekymrede for, om rapportens utydelighed på dette område fejlagtigt giver specialforbundene carte blanche til at udelukke alle transkvinder fra at deltage i konkurrencer. 

 

Behov for at kigge selvstændigt på transkønnede, nonbinære og interkønnede

Vi havde desuden ønsket os, at man i rapporten adskilte forholdene for henholdsvis transkønnede, nonbinære og interkønnede personer. 

For transkønnede kan det være relevant at se på fysiologiske forhold og den kønsbekræftende behandling. I dag modtager flere transkønnede hormonbehandling tidligt i livet. Vi ser derfor ind i en fremtid, hvor færre transkvinder og -piger har gennemgået en mandelig pubertet. Det betyder også, at flere transkvinder og -piger ingen fysiologisk konkurrencefordel har. Et vigtigt aspekt, som DIFs rapport desværre ikke formåede at understrege tydeligt nok. 

Mens fysisk transition og behandling er relevant for transkønnede, er det ikke nødvendigvis tilfældet for nonbinære. Nogle nonbinære vil nemlig ikke have gennemgået nogen form for hormonbehandling og bør derfor være fuldt i stand til at deltage i eliteidræt på linje med deres ved fødslen tildelte køn. Det er vigtigt, at dette bliver kommunikeret tydeligt til specialforbundene, så der ikke opstår uhensigtsmæssige misforståelser. 

Interkønnede er en meget heterogen gruppe af personer med forskellige medfødte kønskarakteristika. Det kan være udvendige kønskarakteristika, der gør det vanskeligt at katagorisere dem som enten hankøn eller hunkøn, eller der kan blot være tale om en sammensætning af kromosomer, som ikke giver udslag i den fysiske fremtoning.  

Vi anbefaler derfor, at man ser på denne gruppe selvstændigt og tager dem i betragtning, når specialforbundene formulerer retningslinjerne for deltagelse i sportsgrenen. 

 

Homofobiens sidste bastion

Det er velbelyst, at LGBT+ personer ikke føler sig inkluderet i sportsforeningerne. Oplevelser med diskrimination, homo- og transfobisk omgangstone og begrænsende omklædningsfaciliteter betyder, at mange LGBT+ personer mistrives i sportsfællesskabet, melder sig ud eller helt undlader at opsøge det. 

Idræt handler om fællesskab og sundhed, ja endda om demokratisk dannelse. Derfor er det en helt central samfundsopgave at sikre, at alle har mulighed for at deltage på lige fod. DIFs rapport er et godt skridt på vejen.  

Opgaven nu er at få fjernet utydelighederne og skabt nogle helt klare retningslinjer i eliteidrætten, så unge transkønnede, nonbinære og interkønnede kan starte på en sportsgren med drømme om OL-guld uden at have et glasloft hængende over hovedet fra start. 

Læs hele DIFs rapport her.