75 år med LGBT+ Danmark

HÅND I HÅND. SKULDER VED SKULDER. KIND MOD KIND.

Der er sket en næsten ufattelig udvikling, siden idéen om en forening for homo- og biseksuelle begyndte at spire blandt en gruppe unge en midsommernat i 1948. Dengang var det en undergravende og farlig tanke – en af foreningens stiftere mistede sit job, sin lejlighed og sit partimedlemskab på grund af sit arbejde for foreningen.

Der er stadig meget at kæmpe for i dag, men Danmark er trods alt blevet et af de lande i verden med den allerstørste frihed og grad af rettigheder for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede og andre, der bryder med normer for køn og seksualitet. Og vores forening har været med hele vejen. Det vil vi gerne fejre. Det sker til vores 75-års fødselsdag d. 24. juni og til efteråret, hvor vi vil hylde hele den danske LGBT+ bevægelse og synliggøre bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnedes bidrag til dansk kultur.

Se vores jubilæumsprogram for efteråret herunder.

KOMMENDE PROGRAM

KEND DIN QUEERHISTORIE

Mange danskere har måske hørt Stonewall – optøjerne i USA – eller set filmen om den amerikanske aktivist Harvey Milk. Men få danskere ved, hvordan den danske LGBT+ historie blev til. Det vil vi bidrage til at råde bod på med serien Kend din queerhistorie. Glæd dig til spændende talks og samtaler om den danske LGBT+ historie i Aalborg i København i januar og februar 2024.

23. jan kl. 18.30 – 30. jan kl. 8.30 – 5. feb kl. 8.30 – Buens Bogcafe og LGBT+ Medborgerhuset i København
Læs mere om serien her.

Jubilæet markeres i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, Cinemateket, Københavns Kommune, Museum Vestfyn, SMK, Den Hirschsprungske Samling m.fl.

#75årmedlgbt

Skuespiller Johannes Lilleøre der fremfører et historisk brev fra HC. Andersen til arrangementet Queer Breve i Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek.

Singer/songwriter Ginne Marker og guitarist og sanger Aske Jacoby spillede musik til arrangementet Queer Breve i Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek.

Skuespiller Ulla Henningsen fremfører et historisk brev fra arrangementet Queer Breve i Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek.

Skuespiller May Lifschitz fremfører et historisk brev af Lili Elbe fra arrangementet Queer Breve i Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek.

Skuespillerne fra arrangementet Queer Breve i Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek.

Sankt Hans aften på Amager Strand. Denne dag er LGBT+ Danmarks fødselsdag, og her fejrer vi 75 år med musik, historiske indslag, taler og bål.

Molly Thornhill spiller op til sang til vores fødselsdagsfest på Amager Strand

Skuespiller Kristoffer Eriknauer læste forskellige medlemmers beretninger om deres tid med foreningen op på vores 75-års fødselsdag.

Mange var mødt op til Sankt Hans aften på Amager Strand, hvor vi fejrede foreningens 75-års fødselsdag.

Jubilæumskoncert i Tivoli

Dragqueen Betty Bitchslap spillede op til dans og jazz med Tivolis Big Band til vores jubilæumskoncert.

Skuespiller Johannes Lilleøre fremførte et uddrag fra forestillingen "Queer Breve" til LGBT+ Danmarks årskonference i anledning af vores 75-års jubilæum.

Talk med instruktør Hella Joof og manuskriptforfatter Jenny Lund Madsen inden filmvisning af "En kort en lang" i Cinemateket.

Talk med forsker Storm Møller Madsen og performer Mish Fish/Jørgen Callesen om queer scenekunst gennem historien

Uddrag fra balletten Den Døende Svane til vores arrrangement om Queerpersoner i scenekunsten i Skuespillerhuset.

Skuespiller Kristiffer Eriknauer, balletdanser Oliver Marcus Starpov, manuskriptforfatter Marie Bjørn og skuespiller Signe Theilsen fortæller om, hvordan det er at være queer og skuespiller i dag til vores arrangement om queerpersoner i scenekunsten i Skuespillerhuset.

Sankt Hans bålet på vores 75-års fødselsdag var lavet af to gamle skabe, der skulle brænde.

TIDLIGERE PROGRAM

QUEERBREVE I DIAMANTEN

Oplev eller genoplev enestående, hjerteskærende og storforelskede breve af den skandinaviske kulturhistories vigtigste queers blive vakt til live af May Lifschitz, Cecilie Lindqvist, Josephine Park, Christine Sønderris, Thomas Levin, Johannes Lilleøre og Morten Kirkskov.

13. dec kl. 19 – Den Sorte Diamant – Det Kgl. Bibliotek
Er du medlem, så køb din billet med rabat her.
Læs mere om arrangementet her.

DANSKE FILM MED MINORITETSFORTÆLLINGER

Repræsentation i den brede filmkultur er særligt vigtigt for minoriteter. Det giver styrke og refleksionsrum at se sig selv blive spejlet på lærredet. Oplev en række danske film med LGBT+-tematik, oplæg og debat, når Cinemateket sammen med LGBT+ Danmark fejrer foreningens 75-års jubilæum.

19.nov-11.nov – Cinemateket
Få rabat til filmene, hvis du er medlem af LGBT+ Danmark. Rabatten kan opnås ved at købe billetterne fysisk i Cinematekets billetsalg.
Læs mere om filmene og de forskellige oplæg og debatter her.

MELLEM LINJERNE – KLASSISK KONCERT

Musikhistorien er fyldt med historier om mennesker, der elsker hinanden! Men kigger man efter, har musikken også været et middel til at udtrykke kærlighed, som har været i konflikt med samfundets normer. Kom med på en musikalsk rejse ind de skjulte følelsesliv, når vi hylder fri kærlighed i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek. 

14. nov kl. 20 – Den Sorte Diamant – Det Kgl. Bibliotek
Er du medlem, så køb din billet med rabat her.
Læs mere om koncerten her.

TALK MED LGBT+ DANMARK OG LAMBDA

Foreningen LGBT+ Danmark fylder 75 og Fyns LGBTQ+ forening LAMBDA fylder 30: De to fødselarer kommer og fortæller om, hvordan det går med arbejdet på LGBTQ+ området og hvor det er på vej hen, nationalt og regionalt/lokalt. Arrangementet er en del af RegnbUGE Festival.

17. nov. kl. 15.30 – Museum Vestfyn
Gratis, men kræver tilmelding.
Læs mere om arrangementet her. 

QUEER I SCENEKUNSTEN – DENGANG, NU OG HVOR SKAL VI HEN?

Var teatret engang et frirum, hvor queer personer kunne udtrykke sig og eksistere? Og hvordan var queer personer skildret i scenekunsten gennem tiden – hvis de overhovedet var det? I samarbejde med Det Kongelige Teater sætter vi i fællesskab fokus på de queer personer, der har eksisteret både på scenen og bag kulissen i Danmark. 

7. nov kl. 17 – Det Kongelige Teater, Skuespilhusets foyer
Gratis, men kræver tilmelding.
Læs mere om arrangementet her.

ET QUEER BLIK PÅ SMKs SAMLINGER

Nøgne mænd, der falder ned fra himlen, en Madame Matisse og en konge i høje hæle. Kom med, når vi går på opdagelse i tre ikoniske værker fra SMK’s store kunstsamling og ser på dem i et queer perspektiv. Hvilken maskulinitet repræsenterer de faldne nøgne mænd? Hvordan kan en grøn stribe i et maleri påvirke vores forståelse af køn? Og er kongens høje hæle og glitrende stof i virkeligheden et tidligt eksempel på drag? 

24. okt-29.okt – Statens Museum for Kunst.
Gratis, når entré er betalt.
Læs mere om omvisningerne her.

SEX & THE SEA – KØNSNAVIGATION TIL SØS

Indenfor LGBT+ politik og repræsentation er udviklingen dynamisk og konstant. I samarbejde med M/S Museet for Søfart stiller LGBT+ Danmark skarpt på, hvordan det går med repræsentationen af køn og seksualitet både hos de maritime erhverv og generelt – også set i lyset af de seneste års pink washing og rainbow washing-problematikker. Uffe Paulsen, resse– og politikkonsulent for LGBT+ Danmark, taler med Thomas Lindegaard Madsen, kaptajn og bestyrelsesmedlem for Mærsk. 

26. okt kl. 17 – Søfartsmuseet
Gratis, men kræver tilmelding.
Læs mere arrangementet her.

75 år med LGBT+ Danmark: Hånd i hånd. Skulder ved skulder. Kind mod kind 

Hånd i hånd symboliserer den solidaritet og gensidig omsorg, som har været en bærende idé fra foreningen blev grundlagt under navnet Kredsen af 1948 og med et håndtryk som logo. Skulder ved skulder repræsenterer den politiske aktivisme som kom til lidt senere, og særligt tog til fra 1970’erne. Kind mod kind er den kamp for og ret til kærlighed, som altid har været bevægelsens bankende hjerte.  

Johannes Lilleøres båltale til vores midsommerfest og 75-års jubilæum

Læs hele Johannes Lilleøres båltale fra vores midsommerfest d. 23. juni lige her.

Læs mere

Susanne Branners tale til vores Midsommerfest og 75-års jubilæum

Læs hele Susanne Branners tale fra vores 75-års fødselsdag d. 23 juni lige her.

Læs mere