Er du ikke helt up to date med hvad transpersoner egentligt tilbydes i det danske sundhedsvæsen, så giver vi her en kort indføring. (Er du selv transperson eller pårørende er der nok ikke så meget nyt at hente her.)

Tilbud til voksne

Er man over 18 år, kan man blive henvist til et af tre Centre for Kønsidentitet på Rigshospitalet i København, Odense Universitetshospital eller Aalborg Universitetshospital.

Her foregår behandlingen i såkaldt multidisciplinære teams, der indeholder bl.a. psykiatere, psykologer, gynækologer og ikke mindst endokrinologer, som er læger med speciale i hormoner.

Der er lidt forskellig praksis på de tre centre. Tidligere har behandlingen været meget binær, så man skulle skifte køn fra mand til kvinde eller omvendt. Det betød også, at man efter godkendelse forventedes at få ’hele pakken’ med hormoner og kirurgi.

Systemet er i dag stadig præget af en ret binær tankegang, men der er heldigvis en voksende forståelse blandt sundhedspersonalet for, at kønsbekræftende behandling for nogle godt kan være f.eks. hormoner uden kirurgi.

Den primære behandling er afklarende samtale og hormonbehandling. Hormonerne fører med tiden til en række kropslige forandringer som ændret hårvækst, ændret fedtfordeling eller fremvækst af brystvæv.

Centrene kan også henvise til kønsbekræftende operationer, sæddeponering og hårfjernelse. Operationer kan f.eks. være fjernelse af bryster, konstruktion af vagina eller brystforstørrelse.

Behandlingen besværliggøres af de meget lange ventetid på bl.a. kirurgi.

De tre centre arbejder efter en behandlingsvejledning for området udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Behandlingsvejledningen står for at blive revideret i år.

I 2022 var knap 3.000 personer i behandlingsforløb samlet på de tre centre. I årene 2020-22 blev der henvist ca. 800 nye til behandling årligt.

Vi håber bl.a. at:
– ventetiden nedbringes væsentligt særligt på kirurgi
– det binære kønssyn ikke påduttes non-binære transpersoner

Tilbud til børn og unge

Er man under 18 år, er der kun et sted i landet, man kan modtage behandling: Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København. I lighed med behandlingen for voksne arbejdes der i multidisciplinære teams i et samarbejde med Center for Vækst og Reproduktion og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Tilbuddet er i første omgang et udredende samtaleforløb, der bl.a. skal afklare om barnet/den unges kønsubehag er noget, der kræver sundhedsbehandling – og om der vil være effekt af at påbegynde denne behandling allerede som barn/ung.

De udredende samtaler varer normalt mindst et halvt år. Vurderes det herefter, at behandling med hormoner er det rigtige, kan man fra begyndelsen af puberteten give såkaldt stophormoner. Det er medicin, som standser puberteten, og kan give en tænkepause til den unge. Hvis man stopper behandlingen med stophormoner, går kroppens egen pubertet i gang igen. Hvis man ikke ønsker dette, går man i stedet over til krydshormoner, og den unge vil derfor påbegynde en pubertet, der svarer til deres kønsidentitet. Langt de fleste af de unge går ikke videre fra samtaleforløb til hormonbehandling.

Er man under 18 år tilbydes man ikke kirurgi.

Man åbnede for behandlingstilbuddet for unge under 18 i 2014, og antallet af henvisninger er steget år for år til omkring 300 i 2021. Antallet af unge i medicinsk behandling er ikke steget i samme tempo, og fra 2022 er man blevet mere påholdende med tildeling af hormonbehandling under 18 år: I 2021 begyndte 77 unge på hormonbehandling, mens det i 2022 var blot 15 personer.

Den mere påholdende linje skyldes bl.a., at man på Sexologisk Klinik er usikker på, om det er de rigtige unge, man ender med at tilbyde behandlingen. Den eksisterende praksis er egentligt baseret på personer, der siden barndommen har udtryk kønsubehag. Men i de seneste år har mange af de henviste unge først udtrykt kønsubehag i teenageårene. Rigshospitalet har derfor igangsat forskning, der skal gennemgå journaler for alle børn og unge, der har været i forløb hos Sexologisk Klinik. Håbet er, at behandlerne bliver klogere på de forskellige typer af kønsubehag, og hvem der har gavn af hvilken type behandling.

Vi håber bl.a. at:

– der oprettes andre muligheder for refleksionsrum til unge med kønsubehag og deres forældre. I øjeblikket er Sexologisk Klinik eneste tilbud fra det offentlige.
– at den igangsatte forskning hos Sexologisk Klinik fører til et mere tydeligt og forudsigeligt behandlingstilbud til børn og unge