Vil du lave caféarrangementer for unge LGBT+ personer? Bliv frivillig i Salon7

Salon7 er et caféarrangement for unge LGBT+ personer mellem 18 og 30 år. Her kan du møde og hænge ud med andre unge LGBT+ personer over brætspil, gode snakke og en kop kaffe. Foto: Stella Malfilatre / Tobias Manczak ⓒ LGBT+ Danmark

Salon7 er et caféarrangement for unge LGBT+ personer mellem 18 og 30 år. Her mødes unge LGBT+ personer over brætspil, gode snakke og en kop kaffe. Alle events starter med ’speed-friending’ for dem, som har lyst. Salon7 er et meget socialt og hyggeligt rum, hvor der er plads til både de uformelle snakke og til at tale om LGBT+ relevante emner og problematikker, hvis man har lyst til det.

Som frivillig hos Salon7 planlægger og afholder du sociale arrangementer sammen med frivilliggruppen. Du vil indgå i et nærværende fællesskab, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på Salon7.

Som frivillig i Salon7 vil du være med til at:

  • Planlægge og afvikle alkoholfrie arrangementer for unge LGBT+ personer mellem 18 og 30 år.
  • Have fokus på gruppens aktiviteter og udvikle tilbuddet, så det bliver ved med at være så trygt og inkluderende som muligt.
  • Mulighed for at stå for gruppens sociale medier, have fokus på trivsel i frivilliggruppen eller andre ansvarspunkter.
  • Løbende praktiske og administrative opgaver.

Vi kan til gengæld tilbyde:

  • Et fællesskab med din frivilliggruppe, deltagerne i Salon7 og resten af LGBT+ Danmark.
  • Oplæring og løbende opkvalificering i frivillighed og aktivisme; herunder normkritik, intersektionalitet, peer-to-peer metoder mv.
  • Stærk NGO-erfaring at sætte på CV’et.

Er du interesseret i at blive frivillig, eller er du bare nysgerrig og vil gerne høre mere, så skriv til frivilligkoordinator Kamille på mail: . Læs mere om Salon7 her.

Vi glæder os til at høre fra dig!