Normkritik
[substantiv] [fælleskøn]
Bøjning: -en, -er, -erne
Oprindelse: fra latin norma (rettesnor), kritik fra græsk kritike (bedømmelseskunst)
Betydning:
Betegner en måde at tænke og arbejde på hvor man kritiserer og udfordrer de antagelser og normer, som er accepterede i samfundet. Det er det at stille sig kritisk og undersøgende over for de antagelser, vi har om virkeligheden, for eksempel opfattelsen af, at der kun eksisterer to køn og at det “normale” er at være heteroseksuel. Normkritik er vigtigt, fordi normer ekskluderer og stiller for eksempel LGBT+ personer i en udsat position og usynliggør eller hypersynliggør os og vores liv. Normer er de uskrevne regler vi har for, hvad der er normalt og rigtigt. Det som ligger uden for normen vil blive set som afvigende, eller forkert. For de personer, der bryder med normerne for køn, seksualitet, monogami eller noget helt fjerde, kan det betyde udstødelse, diskrimination og andre følger. Normer kan ændres, og det bliver de heldigvis også, men det kan tage lang tid og kræve mange kampe.
Beslægtede begreber:
Cisheteronormativitet
Cisnormativitet
Heteronormativitet
Normativ
Normal
Queer
Queerteori
Copyright © 2023 LGBT+ Danmark. Må frit anvendes med kildeangivelse. Vi har i ordbogen bestræbt os på at beskrive de mest gængse forståelser af begreberne blandt LGBT+ personer, selvom der ikke altid er enighed om nuancerne. Der er en løbende diskussion om og udvikling af sproget blandt LGBT+ personer, og vi opdaterer også ordbogen løbende.