Der er tre store kategorier af kønsbekræftende behandling, der bliver tilbudt i det danske sundhedsvæsen: Hormonbehandling, øvre kirurgi og nedre kirurgi. I særlige tilfælde kan man også få andre tilbud, som epilering eller reduktion af strubehovedet.

Hvis man er under 18 år, kan man kun få hormonbehandling.

Hvis man ønsker kønsbekræftende behandling, skal man henvende sig til sin egen læge. Hvis du er over 18 år, skal du bede lægen om at henvise dig til ét af de tre Centre for Kønsidentitet: CKI København på Rigshospitalet, CKIO på Odense Universitetshospital eller CfK på Aalborg Universitetshospital. Du må selv vælge hvilket, lige meget hvor i landet, du bor.

Hvis du er under 18 år, skal du bede lægen om at henvise dig til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København – også selvom du bor et andet sted i landet.

Lægen skal ikke udrede, om du har behov for behandling eller ej, men blot henvise dig til den afdeling, du beder om. Det er et krav, at du får en henvisning, og din læge må ikke nægte at henvise dig. Det er først, når du er blevet henvist, at de må tage stilling til, om de vil tilbyde dig behandling eller ej, og om der eventuelt er andre symptomer, der skal behandles, inden du begynder behandlingen.

Stemmetræning skal man selv søge om ved kommunen, uden om sundhedssystemet, da det er kommunen, der betaler for stemmetræningen. Hvorvidt du bliver tilkendt stemmetræning eller ej, er altså helt uafhængigt af dit forløb hos et Center for Kønsidentitet.

Man kan få stemmetræning efter lov om specialundervisning for voksne, og udredningen foregår hos talepædagoger. Hvilken ansøgningsproces du skal igennem, og hvad du har ret til, afhænger af den enkelte kommune. Hvis du får afslag, kan du klage til Ankestyrelsen eller Klagenævnet for Specialundervisning.

Det kommer an på, hvad der passer bedst til din situation.

Du kan selvfølgelig overveje, hvor du er henne i landet, og om du har mulighed for at møde op til samtaler et andet sted i landet, eller om du bliver nødt til at tage det, der er tættest på dig.

Derefter kan du overveje, hvilken type kønsbekræftende behandling, du godt kunne tænke dig. CfK i Aalborg er, så vidt vi ved, den eneste klinik, der tilbyder mastektomi uden forudgående hormonbehandling. Så hvis du godt kunne tænke dig at få fjernet dine bryster uden at være på testosteron, er Aalborg et godt valg.

CfK i Aalborg har til gengæld sædvanligvis en lang venteliste. CKIO i Odense har ofte en kort venteliste og kan derfor være et godt valg, hvis det er en prioritet for dig at komme hurtigt til.

Hvis du vil vide mere om andres erfaringer med de forskellige klinikker, kan det være en god idé at finde Facebookgrupper eller forummer, og spørge hvilke erfaringer andre har med at få den behandling, du godt kunne tænke dig på de forskellige klinikker. Det er godt at være specifikt om din situation og dine ønsker. Du kan fx spørge ”Er der nogen, der har gode erfaringer på et af de tre Centre for Kønsidentitet med at få hormoner og øvre kirurgi som transfeminin person med autisme”.

LGBT+ Danmark holder jævnligt dialogmøder med centrene, hvor vi stiller dem spørgsmål om deres praksis på forskellige områder, som vi publicerer her på siden.

Du kan også læse mere om praksis på de forskellige centre nedenfor under overskriften ”Hvad er kriterierne for at blive indstillet til kønsbekræftende behandling?”

Det kommer an på, hvilket land du flytter til, og hvad din situation er. I udgangspunktet er du kun dækket af sygesikringen i Danmark så længe, du bor her, og skal i stedet sørge for at være dækket af sygesikringen i det land, du flytter til eller selv at tegne en privat sygeforsikring. Der er dog nogle undtagelser til dette.

Andre EU/EØS-lande
Hvis du flytter til et andet EU/EØS land og arbejder dér, har du krav på den samme sundhedsbehandling, som en person fra det pågældende land har. Så hvis du flytter til Tyskland og har et arbejde dér på mindst 10 timer om ugen, har du ret til at få kønsbekræftende behandling igennem den samme proces, som de lokale statsborgere har, på godt og ondt.

Det særlige sundhedskort
Hvis du flytter midlertidigt til et andet EU/EØS land eller Schweiz i under et år, for eksempel på studieophold, praktikophold eller lignende, kan du få det særlige sundhedskort, der giver dig ret til fortsat at modtage sundhedsbehandling i Danmark, selvom du har flyttet din CPR-adresse til udlandet. Vær opmærksom på, at det kan holde op med at gælde i visse situationer, for eksempel hvis du arbejder i det nye land og dermed bliver dækket af deres sygesikring i stedet.

Du kan også få det særlige sundhedskort i en række andre tilfælde, også selvom du ikke er fra Danmark, så længe du er dækket af den danske sygesikring.

Søg i god tid, da det kan tage over en måned at få det særlige sundhedskort, og du kan risikere at blive afsluttet hos lægen, når du flytter din adresse. Kontakt Udbetaling Danmark for at høre detaljerne om reglerne, og læs mere her.

Udenfor EU
Hvis du flytter til et land udenfor EU, skal du selv sørge for at være dækket af en sygesikring, der giver dig ret til kønsbekræftende behandling dér, hvor du er.

Hvis du allerede er i gang med kønsbekræftende behandling i Danmark
Hvis du er i gang med en behandling, som du ønsker at fortsætte med, skal du selv undersøge mulighederne for, hvad der kan lade sig gøre for dig. Der er ikke en automatisk måde at få din henvisning med til udlandet på, så det er op til dig at finde en løsning.

Det kan f.eks. være at få det særlige sundhedskort (beskrevet ovenfor), hvis du kan, så du kan fortsætte din behandling i Danmark. Du kan også undersøge mulighederne for at få behandling i det land, du flytter til, og sørge for at have det hormontilskud, du har brug for, indtil du kan få en recept i det nye land. Hvis du har brug for en oversigt over din henvisning og udredning i Danmark, kan du se alle dine oplysninger på din sundhedsjournal online: Sundhedsjournalen.

Hvis du er nervøs for at mangle din behandling, imens du bliver udredt i det nye land, kan du overveje, om det vil hjælpe at gå igennem GenderGP i en periode. GenderGP er en online service, hvorigennem du kan få en recept eller få tilsendt hormontilskuddet direkte på tværs af grænser indenfor EU: GenderGP: Online Transgender Clinic | Worldwide Gender Clinic. Bemærk, at GenderGP er en udenlandsk virksomhed, der ikke er forpligtet til at følge dansk lovgivning og sundhedsfaglige retningslinjer i Danmark og at patienter, der modtager sundhedsfaglig behandling hos GenderGP ikke er omfattet af dansk klagemulighed og erstatning.

Hvis du tager dit hormontilskud med dig til udlandet, så sørg for at tjekke op på reglerne i det land, du kommer til, og om det er lovligt at importere det hormontilskud, du får. I nogle lande, som Danmark, betragtes testosteron som doping, og det er derfor vigtigt, at man har sin recept klar for at vise, at der er tale om lovlig medicin.

Man er i udgangspunktet ikke sikret behandling i Danmark, fordi man har fået det i udlandet. Man skal derfor stadig have en henvisning fra sin egen læge til et Center for Kønsidentitet. Men hvis man indsender dokumentation for psykiatrisk/psykologisk udredning af ens kønsidentitet og et notat fra behandlende læge omkring den medicinske behandling, og disse godkendes, kan man fortsætte sin behandling ved CKI uden en udredning. Hvis du vil høre mere om de specifikke krav til, hvad dokumenterne skal indeholde, kan du kontakte det specifikke Center for Kønsidentitet, du vil henvises til.

Hvis de ikke godtager dine dokumenter, skal du igennem et udredningsforløb, før hormonbehandlingen kan fortsættes. Men i udredningen skal de tage med i overvejelserne, at du allerede har modtaget hormonbehandling og er glad for det. Derfor vil udredningen ofte være kort, hvis du allerede har modtaget behandling. Man kan dog stadig risikere at blive afvist, hvis de vurderer, at der er grunde til afvisning.

Hvis du er bange for at have et ”hul” i din behandling, imens du venter på at blive udredt, kan du prøve at gå igennem GenderGP: Online Transgender Clinic | Worldwide Gender Clinic i mellemtiden. Det er med egenbetaling, men kan være en løsning i en overgangsperiode. Husk at søge i god tid, da der stadig kan gå nogle måneder, inden du kan hente din recept på apoteket.

Bemærk at GenderGP er en udenlandsk virksomhed, der ikke er forpligtet til at følge dansk lovgivning og sundhedsfaglige retningslinjer i Danmark. Patienter, der modtager sundhedsfaglig behandling hos GenderGP ikke er omfattet af dansk klagemulighed og erstatning.

Reglerne i Danmark er, at man kun må modtage kønsbekræftende behandling, det vil sige hormonbehandling eller kønsbekræftende kirurgi, hvis man forinden har været udredt i det, der hedder et multidisciplinært team. Det er et team, der består af flere forskellige typer af læger, som man skal til samtale med, inden man kan få behandlingen.

Private klinikker kan i princippet oprette et sådant multidisciplinært team for at udrede, om man bør få behandling, men det vil være dyrt, og vi har ikke hørt om nogen klinikker, der har gjort det endnu.

I praksis kan man derfor kun få kønsbekræftende behandling efter at have været igennem udredning hos et Center for Kønsidentitet. Man kan dog få en henvisning fra et Center for Kønsidentitet til en privat klinik.

Ingen offentligt ansatte læger i Danmark må tilbyde behandling udover de læger, der findes på de tre Centre for Kønsidentitet i henholdsvis København, Odense og Aalborg.

Brystforstørrende operationer kan man dog godt få lavet hos en privat udbyder. Det er også muligt selv at betale for andre former for kønsbekræftende behandling, for eksempel permanent hårfjerning og andre plastikkirurgiske indgreb.

Det kan føles overvældende, når man starter et forløb hos et Center for Kønsidentitet, fordi andre skal vurdere nogle ting, der kan føles meget personlige. Alle har deres eget forløb – nogle er korte og nemme, og andre kan være sværere at gå igennem. Mange oplever frustration i forbindelse med at skulle udredes til noget, man selv er sikker på, og at blive tvunget til at dele personlige oplysninger, der føles irrelevante for ens kønsidentitet. Det kan være rart at have sat sig ind i de kriterier, sundhedspersonalet lægger til grund for udredningen, så du kan have en fornemmelse af, at du ved, hvad det er, de undersøger, og hvad du kan forvente.

Det er ikke muligt at gennemgå alle kriterier, som sundhedspersonalet vil lægge til grund, men her er et par af dem, der fremgår af vejledningen på området. Vejledningen lægger de ydre rammer for, hvilke kriterier lægerne skal vurdere, når de finder ud af, om de vil tilbyde kønsbekræftende behandling.

Først og fremmest er det sådan, at behandling tilbydes på baggrund af det, der hedder kønsubehag. Det vil sige, at der er noget ved ens krop, der gør én utilpas, fordi det ikke er i overensstemmelse med den kønsoplevelse, man har af sig selv. Du behøver ikke at være transmand eller transkvinde for at have kønsubehag – det er også til andre køn, f.eks. hvis du er non-binær, eller hvis du ikke er sikker på, hvad din kønsidentitet er, men at du f.eks. hele livet har ønsket at have et fladt bryst, fordi det føles som om, det ikke passer til dit køn at have bryster.

Når du kommer til et Center for Kønsidentitet, skal du igennem det, de kalder en ”udredning”, hvor de undersøger:
1) Hvor stort dit behov er for kønsbekræftende behandling, blandt andet hvor meget kønsubehag påvirker dit liv og
2) om der er nogle grunde til, at de ikke burde tilbyde dig kønsbekræftende behandling.

Et overordnet princip er, at forløbet, hvor de undersøger, om de synes, de kan tilbyde dig kønsbekræftende behandling, bliver mere intensivt alt efter, hvilken type af behandling, der er tale om. Det fremgår af vejledningen, at hvis du ikke har nogle særlige psykosociale forhold, eller psykiske eller somatiske lidelser, burde du uden et særligt indgående forløb blive indstillet til kønsbekræftende hormonbehandling. Kravene til, hvad sundhedspersonerne skal undersøge, og særligt til, hvor sikre de skal være på, at dit kønsubehag generer dig, bliver højere, hvis du skal have øvre kirurgi, og væsentligt højere, hvis du skal have nedre kirurgi.

Nogle af de ting, de generelt lægger vægt på, er:

• Din oplevelse af kønsubehag, herunder hvordan og hvor meget det påvirker dit liv, hvordan du reagerer på tidligere kønsbekræftende behandling, om du allerede har modtaget f.eks. hormonbehandling, og i hvor lang tid du har haft kønsubehag.
• Dine ”psykosociale” forhold – herunder dit sociale liv og dit romantiske liv, og hvilke positive og negative konsekvenser kønsbekræftende behandling vil have for disse.
• Om du har fysiske eller psykiske lidelser, og om de er behandlet i ”relevant omfang”. Centrene tolker dette forskelligt. Nogle steder er der et krav om, at din psykiater eller anden behandler vurderer, at du ikke kan få det bedre, end du har nu. Men ved CfK Aalborg lægger de hovedsageligt vægt på, om du har det godt nok til at kunne varetage den del af behandlingen, du selv står for.
• At de føler, at du fuldt ud har forstået konsekvenserne af behandlingen, herunder de positive ting, og de ting, der kan gå galt i behandlingen, og at du er i en mental tilstand, hvor du kan samtykke.
• Om de vurderer, at du selv kan varetage den del af behandlingen, som du står for, f.eks at dukke op til samtaler, tage din medicin og varetage efterbehandlingen efter kirurgiske indgreb.

Desuden skal transfeminine personer have været i hormonbehandling med østrogen i mindst 12 sammenhængende måneder, og nogle gange længere, for at få øvre kirurgi. Det skyldes blandt andet, at man når man er på østrogen, selv kan udvikle brystvæv. Der er ikke et krav i vejledningen om, at transmaskuline personer skal have været i hormonbehandling før øvre kirurgi. Men i praksis er det et krav ved CKI København og eventuelt i CKIO Odense. Det er ikke et krav i CfK Aalborg.

Der er derudover krav om, at man skal have været afklaret i sin kønsidentitet i mindst 12 måneder, før man bliver indstillet til nedre kirurgi – dog uden krav om, hvilket kønsudtryk man har. Det vil sige, at der ikke er et særligt krav til, hvordan man udtrykker sit køn.

Det fremgår også af vejledningen, at hvis man skal have fjernet livmoder, æggeleder, æggestokke eller testikler, skal man forinden have været i hormonbehandling i 12 sammenhængende måneder.

Du kan læse hele vejledningen her.

Du kan lave en klage. Men vær bevidst om, hvad du gerne vil have ud af klagen. Man kan ikke klage over en afgørelse eller et afslag på samme måde, som man for eksempel kan klage over en afgørelse fra kommunen, hvor man kan få afgørelsen genvurderet, hvis den ikke virker korrekt.

I stedet kan man søge om erstatning eller få en klageinstans til at udtale kritik af lægen. De vurderer ikke, om der er blevet truffet en rigtig beslutning, men om der er blevet truffet en beslutning i overensstemmelse med loven, og som ikke ligger under den faglige minimumsstandard. Der skal derfor mere til end i en almindelig klagesag, for at der bliver udtalt kritik af lægen end blot, at der kunne være taget en bedre beslutning.

Den gennemsnitlige ventetid på at få svar på en klage er omkring ni måneder, hvilket er en anden grund til, at det kan være en god idé også at undersøge at gå andre veje end blot at klage. I det følgende beskriver vi derfor både, hvad du kan gøre i stedet for at klage, og hvordan du kan klage. Du kan sagtens gøre begge dele.

Hvis dét, du ønsker er at blive godkendt til kønsbekræftende behandling, kan den nemmeste og hurtigste vej være at gå tilbage til din egen praktiserende læge og få en ny henvisning til et af de andre centre. Det kræver blot, at din læge giver dig en ny henvisning. Hvis det ikke er muligt at overtale din læge til at give dig en henvisning, har du mulighed for at skifte læge.

Du skal medregne, at du efter en henvisning desværre kommer bagerst på ventelisten igen. Det betyder, at hvis du godt vil skifte, fordi du har fået udskudt behandlingen til efter et vist stykke tid, skal du tage det med i overvejelserne, hvor lang ventetid der kommer på før udredningen. Du kan også lade ventetid indgå i dit valg af, hvilket Center for kønsidentitet du vil henvises til.

Der er i 2023 kommet en ny afgørelse fra Styrelsen for Patientklager, der fastlægger, at tidligere praksis, hvor det er blevet nægtet at henvise til udlandet, var i strid med menneskerettighederne.

Afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager betyder, at man nu med henvisning til den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan få refusion for behandling i et andet EU-land, hvis ventelisterne i Danmark er for lange. Styrelsen for Patientklager lægger vægt på følgende betingelser:

• Man skal være henvist til den nødvendige operation af en dansk læge/på et dansk sygehus.
• Behandlingen i udlandet er lignende til den danske – herunder metoidioplastik i Danmark og Tyskland, men kan også være en anden behandling, der findes lignende til det danske tilbud i et andet EU-land.
• At man får forhåndsgodkendelse fra regionen, da der er tale om højt specialiseret behandling, der er omfattet af krav om forhåndsgodkendelse.
• At der er tale om et indgreb, der væsentligt påvirker livskvaliteten og har en ventetid på fire år eller derover, herunder for metioidplastik. Det må formodes, at det samme gælder for al nedre kirurgi. For et sådant og lignende indgreb er en behandlingsdato på fire år eller derover ude i fremtiden ikke rettidig behandling, der kan berettige at afvise en forhåndsgodkendelse.

Du kan se afgørelsen her. Det må antages, at de samme betingelser gælder for andre typer af nedre kirurgi. Det er også muligt, at de gælder for øvre kirurgi.

Det betyder, at hvis man ved CKI bliver henvist til kirurgi og får en tid, der ligger fire år eller derover ude i fremtiden, kan man bede om at få en henvisning til udlandet. Parametrene for at blive godkendt til at få en henvisning til udlandet er lidt forskellige alt efter, hvilken situationer du er i. Det kan godt betale sig at søge om en henvisning til behandling i udlandet, også selvom du ikke er blevet henvist til at vente fire år, hvis operationen i udlandet f.eks. er mindre indgribende end den i Danmark, eller hvis det påvirker din livskvalitet meget at skulle vente på din behandling.

Der er en smal mulighed i loven for, at regionsrådet kan acceptere, at man uden henvisning og/eller forhåndsgodkendelse kan få behandling i andre EU-lande. Men det er ikke sandsynligt, at de vil give det i denne situation. Hvis du alligevel tager til udlandet og selv betaler, kan du prøve at søge om refusion, når du kommer hjem. Find mere information hos den region, du bor i.

Hvis du er under 18 år, skal du henvises til Sexologisk klinik i København. Indtil man er 18 år, kan man ikke få nedre kirurgi og reelt heller ikke øvre kirurgi. Du kan derfor hovedsageligt få hormonbehandling, når du er under 18 år.

Der er ingen fast nedre aldersgrænse for, hvornår du kan få hormonbehandling, men kravet er i stedet, at du skal være gået i puberteten for at få stophormoner, der stopper pubertetens effekter. Når du har været på stophormoner et stykke tid, kan lægerne vurdere effekten af stophormonerne sammenholdt med dine præferencer og forhold. På baggrund af det kan du blive tilbudt behandling med kønshormoner, østrogen eller androgen, der sætter gang i en pubertet i overensstemmelse med din kønsidentitet.

Hvis du er under 15 år, skal dine forældre give samtykke til behandlingen. Hvis du er over 15 år, kan du selv bestemme, om du vil modtage behandling, uanset hvad dine forældre siger.

Kriterierne, som sundhedspersonalet lægger vægt på i udredningen, er hovedsageligt de samme, som de lægger vægt på for voksne. Læs mere om dem ovenfor. Når man er under 18 år, er der dog skærpede krav, sådan at der bliver lagt endnu mere vægt på de ting, der taler imod, at man skal have behandling og stillet endnu større krav til, hvor meget kønsubehaget skal påvirke ens liv negativt.

Hvis dét, du håber på at få ud af klagen er en genovervejelse af din sag, sådan at du kan blive godkendt til kønsbekræftende behandling, er det ikke meget sandsynligt, at du kan opnå dette med en klage. Vi henviser til afsnittet nedenfor, hvor du kan læse, hvad du ellers kan gøre, hvis du har fået afslag.

Det betyder dog ikke, at du ikke skal klage. At klage kan være en god måde at opnå at få afklaring på, hvis du er blevet behandlet forkert eller uretfærdigt eller til at prøve at få ændret en praksis, som du mener er forkert. Du kan godt klage samtidig med, at du beder om en henvisning til et nyt center. Vær dog opmærksom på, at hvis du skal have nedre kirurgi, skal du under alle omstændigheder udredes af en kirurg i København igen.

Du kan selv vælge, om du vil klage til Styrelsen for Patientklager, hvis du vil klage over centret som helhed, eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, eller hvis du vil klage over en eller flere specifikke sundhedspersoner. Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af hele behandlingsstedet, hvis du får medhold, mens Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn udtaler kritik af en enkelt sundhedsperson. Du skal vælge hvilken af de to processer, du vil klage igennem. Du kan læse om processerne og se, hvordan du klager, her.

Du kan se eksempler på de afgørelser, Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets disciplinærnævn kommer med her: Afgørelser og domme (stpk.dk)

Når du klager, afgør de hovedsageligt sagen på baggrund af de ting, der kan bevises skriftligt, og på baggrund af, hvad der står i din journal. Du kan på sundhed.dk, logge ind og se Sundhedsjournalen, og her burde der ligge centrets notater om dig og notatet fra den MDT-konferencen, hvor de har taget beslutningen om at afvise at give dig behandling.

Du bør kunne læse igennem, hvad de har sagt, og støtte dig til dette, når du kritiserer, hvad de har lagt vægt på. Klageorganerne kigger kun på de ting, der kan dokumenteres, så det er en god idé at læse notaterne tæt og at henvise til dem i din klage, frem for at henvise til ting, du selv har fået indtryk af. Du kan også medsende datomarkerede billeder, breve eller anden dokumentation for din klage.

Når du klager, kan du vælge at mødes med sundhedspersonerne til et dialogmøde. Du har ret til at tage en bisidder med til mødet, og det kan være en god idé at gøre brug af denne ret. En bisidder kan være en ven eller en bekendt, eller en frivillig bisidder fra en bisidder-ordning. Bisidderen kan hjælpe dig med huske at stille de spørgsmål, du godt kunne tænke dig, og at tage noter til, hvad der bliver sagt – og at være en emotionel støtte i situationen. Du kan læse mere om bisiddere og om, hvordan du kan få en frivillig bisidder her.