Guide: 10 spørgsmål om adgang til kønsbekræftende behandling i Danmark
Der er mange, der er i tvivl om, hvornår og hvordan de kan få kønsbekræftende behandling i Danmark og udland. Det kan være svært at vide, hvornår det bliver finansieret af det offentlige sundhedsvæsen, hvornår man selv skal betale, og hvilke ting man ikke selv kan få lov til at betale for. I denne guide giver vi et kort overblik over svarene på nogle af de ofte stillede spørgsmål.
Formålet med guiden er, at den kan bruges som en praktisk støtte i form af oplysning om de juridiske rammer, når man søger kønsbekræftende behandling. Søger du oplysning om sundhedsfaglige spørgsmål om for eksempel hormonbehandling eller kønsbekræftende kirurgi, kan du læse rigshospitalets pjecer her: Patientinformationer og vejledninger.
Der er tre store kategorier af kønsbekræftende behandling, der bliver tilbudt voksne i det danske sundhedsvæsen: Hormonbehandling, øvre kirurgi og nedre kirurgi. I særlige tilfælde kan du også få andre tilbud, som epilering eller reduktion af strubehovedet.
Hvis du ønsker kønsbekræftende behandling, skal du henvende dig til din egen læge og få en henvisning til et af de tre Centre for Kønsidentitet: CKI København på Rigshospitalet, CKIO på Odense Universitetshospital eller CfK på Aalborg Universitetshospital. Du må selv vælge hvilket, lige meget hvor i landet, du bor.
Stemmetræning skal du selv søge om ved kommunen, uden om sundhedssystemet, da det er kommunen, der betaler for stemmetræningen. Hvorvidt du bliver tilkendt stemmetræning eller ej, er altså helt uafhængigt af dit forløb hos et Center for Kønsidentitet.
Du kan få stemmetræning efter lov om specialundervisning for voksne, og udredningen foregår hos talepædagoger. Hvilken ansøgningsproces du skal igennem, og hvad du har ret til, afhænger af den enkelte kommune. Hvis du får afslag, kan du klage til Ankestyrelsen eller Klagenævnet for Specialundervisning.
Det kommer an på, hvad der passer bedst til din situation.
Du kan selvfølgelig overveje, hvor du er henne i landet, og om du har mulighed for at møde op til samtaler et andet sted i landet, eller om du bliver nødt til at tage det, der er tættest på dig.
Derefter kan du overveje, hvilken type kønsbekræftende behandling, du godt kunne tænke dig. CfK i Aalborg er, så vidt vi ved, den eneste klinik, der tilbyder mastektomi uden forudgående hormonbehandling. Så hvis du godt kunne tænke dig at få fjernet dine bryster uden at være på testosteron, er Aalborg et godt valg.
CfK i Aalborg har til gengæld sædvanligvis en lang venteliste. CKIO i Odense har ofte en kort venteliste og kan derfor være et godt valg, hvis det er en prioritet for dig at komme hurtigt til.
Hvis du vil vide mere om andres erfaringer med de forskellige klinikker, kan det være en god idé at finde Facebookgrupper eller forummer, og spørge hvilke erfaringer andre har med at få den behandling, du godt kunne tænke dig på de forskellige klinikker. Det er godt at være specifikt om din situation og dine ønsker. Du kan fx spørge ”Er der nogen, der har gode erfaringer på et af de tre Centre for Kønsidentitet med at få hormoner og øvre kirurgi som transfeminin person med autisme”.
LGBT+ Danmark holder jævnligt dialogmøder med centrene, hvor vi stiller dem spørgsmål om deres praksis på forskellige områder, som vi publicerer her på siden.
Du kan også læse mere om praksis på de forskellige centre nedenfor under overskriften ”Hvad er kriterierne for at blive indstillet til kønsbekræftende behandling?”
Det kommer an på, hvilket land du flytter til, og hvad din situation er. I udgangspunktet er du kun dækket af sygesikringen i Danmark så længe, du bor her, og skal i stedet sørge for at være dækket af sygesikringen i det land, du flytter til eller selv at tegne en privat sygeforsikring. Der er dog nogle undtagelser til dette.
Andre EU/EØS-lande
Hvis du flytter til et andet EU/EØS land og arbejder dér, har du krav på den samme sundhedsbehandling, som en person fra det pågældende land har. Så hvis du flytter til Tyskland og har et arbejde dér, har du i udgangspunktet ret til at få kønsbekræftende behandling igennem den samme proces, som de lokale statsborgere har, på godt og ondt.
Det særlige sundhedskort
Hvis du flytter midlertidigt til et andet EU/EØS land eller Schweiz i under et år, for eksempel på studieophold, praktikophold eller lignende, kan du få det særlige sundhedskort, der giver dig ret til fortsat at modtage sundhedsbehandling i Danmark, selvom du har flyttet din CPR-adresse til udlandet. Vær opmærksom på, at det kan holde op med at gælde i visse situationer, for eksempel hvis du arbejder i det nye land og dermed bliver dækket af deres sygesikring i stedet.
Du kan også få det særlige sundhedskort i en række andre tilfælde, også selvom du ikke er fra Danmark, så længe du er dækket af den danske sygesikring.
Søg i god tid, da det kan tage over en måned at få det særlige sundhedskort, og du kan risikere at blive afsluttet hos lægen, når du flytter din adresse. Kontakt Udbetaling Danmark for at høre detaljerne om reglerne, og læs mere her.
Udenfor EU
Hvis du flytter til et land udenfor EU, skal du selv sørge for at være dækket af en sygesikring, der giver dig ret til kønsbekræftende behandling dér, hvor du er.
Hvis du allerede er i gang med kønsbekræftende behandling i Danmark
Hvis du er i gang med en behandling, som du ønsker at fortsætte med, skal du selv undersøge mulighederne for, hvad der kan lade sig gøre for dig. Der er ikke en automatisk måde at få din henvisning med til udlandet på, så det er op til dig og dine behandlere at finde en løsning.
Det kan f.eks. være at få det særlige sundhedskort (beskrevet ovenfor), hvis du kan, så du kan fortsætte din behandling i Danmark. Du kan også undersøge mulighederne for at få behandling i det land, du flytter til, og sørge for at have det hormontilskud, du har brug for, indtil du kan få en recept i det nye land. Hvis du har brug for en oversigt over din henvisning og udredning i Danmark, kan du se alle dine oplysninger på din sundhedsjournal online: Sundhedsjournalen.
Hvis du tager dit hormontilskud med dig fra Danmark til udlandet, så sørg for at tjekke op på reglerne i det land, du kommer til, og om det er lovligt at importere det hormontilskud, du får. I nogle lande, som Danmark, betragtes testosteron som doping, og det er derfor vigtigt, at man har sin recept klar for at vise, at der er tale om lovlig medicin.
Du er i udgangspunktet ikke sikret behandling i Danmark, fordi du har fået det i udlandet. Du skal derfor stadig have en henvisning fra din egen læge til et Center for Kønsidentitet og udredes hos centret.
Hvis du indsender dokumentation for psykiatrisk/psykologisk udredning af ens kønsidentitet og et notat fra behandlende læge omkring den medicinske behandling, og disse godkendes, kan det være, du kan få dispensation fra at skulle igennem en ny udredning. Hvis du vil høre mere om de specifikke krav til, hvad dokumenterne skal indeholde, kan du kontakte det specifikke Center for Kønsidentitet, du vil henvises til.
Hvis du ikke får dispensation, skal du igennem et nyt udredningsforløb, før hormonbehandlingen kan fortsættes. I udredningen skal de tage med i overvejelserne, at du allerede har modtaget hormonbehandling og hvordan det har fungeret for dg indtil videre, men du kan stadig risikere at blive afvist, hvis de vurderer, at der er grunde til afvisning.
Reglerne i Danmark er, at du kun må modtage kønsbekræftende behandling, det vil sige hormonbehandling eller kønsbekræftende kirurgi, hvis du forinden har været udredt i det, der hedder et multidisciplinært team. Det er et team, der består af flere forskellige typer af læger, som du skal til samtale med, inden du kan blive tilbudt behandling.
Private klinikker kan i princippet oprette et sådant multidisciplinært team for at udrede, om du kan få behandling, men det vil være dyrt. Vi kender ikke til nogen klinikker, der har gjort det endnu.
I praksis kan du derfor kun få kønsbekræftende behandling efter at have været igennem udredning hos et Center for Kønsidentitet igennem det offentlige.
Ingen offentligt ansatte læger i Danmark må tilbyde behandling udover de læger, der findes på de tre Centre for Kønsidentitet i henholdsvis København, Odense og Aalborg.
Brystforstørrende operationer kan du dog godt få lavet hos en privat udbyder, hvis du selv betaler for det. Det er også muligt selv at betale for andre former for kønsbekræftende behandling, for eksempel permanent hårfjerning og andre plastikkirurgiske indgreb.
Det kan føles overvældende, når man starter et forløb hos et Center for Kønsidentitet, fordi andre skal vurdere nogle ting, der kan føles meget personlige. Alle har deres eget forløb – nogle er korte og nemme, og andre kan være sværere at gå igennem. Mange oplever frustration i forbindelse med at skulle udredes til noget, man selv er sikker på, og at blive tvunget til at dele personlige oplysninger, der føles irrelevante for ens kønsidentitet. Det kan være rart at have sat sig ind i de kriterier, sundhedspersonalet lægger til grund for udredningen, så du kan have en fornemmelse af, at du ved, hvad det er, de undersøger, og hvad du kan forvente.
Det er ikke muligt at gennemgå alle kriterier, som sundhedspersonalet vil lægge til grund, men her er et par af dem, der fremgår af vejledningen på området. Vejledningen lægger de ydre rammer for, hvilke kriterier lægerne skal vurdere, når de finder ud af, om de vil tilbyde kønsbekræftende behandling.
Først og fremmest er det sådan, at behandling tilbydes på baggrund af det, der hedder kønsubehag. Det vil sige, at der er noget ved ens krop, der gør én utilpas, fordi det ikke er i overensstemmelse med den kønsoplevelse, man har af sig selv. Du behøver ikke at være transmand eller transkvinde for at have kønsubehag – det er også til andre køn, f.eks. hvis du er non-binær.
Når du kommer til et Center for Kønsidentitet, skal du igennem det, de kalder en ”udredning”, hvor de undersøger:
1) Hvor stort dit behov er for kønsbekræftende behandling, blandt andet hvor meget kønsubehag påvirker dit liv og
2) om der er nogle grunde til, at de ikke burde tilbyde dig kønsbekræftende behandling.
Et overordnet princip er, at forløbet, hvor de undersøger, om de synes, de kan tilbyde dig kønsbekræftende behandling, bliver mere intensivt alt efter, hvilken type af behandling, der er tale om. Det fremgår af vejledningen, at hvis du ikke har nogle særlige psykosociale forhold, eller psykiske eller somatiske lidelser, burde du uden et særligt indgående forløb blive indstillet til kønsbekræftende hormonbehandling. Kravene til, hvad sundhedspersonerne skal undersøge, og særligt til, hvor sikre de skal være på, at dit kønsubehag generer dig, bliver højere, hvis du skal have øvre kirurgi, og væsentligt højere, hvis du skal have nedre kirurgi.
Nogle af de ting, de generelt lægger vægt på, er:
- Din oplevelse af kønsubehag, herunder hvordan og hvor meget det påvirker dit liv og i hvor lang tid du har haft kønsubehag.
- Dine ”psykosociale” forhold – herunder dit sociale liv og dit romantiske liv, og hvilke positive og negative konsekvenser kønsbekræftende behandling vil have for disse.
- Om du har fysiske eller psykiske lidelser, og om de er behandlet i ”relevant omfang”. Behandlerne tolker dette forskelligt og det kan derfor betyde mange forskellige ting, herunder om du er rask nok til at kunne passe din behandling og om behandlingen potentielt kunne forværre din tilstand.
- At de føler, at du fuldt ud har forstået konsekvenserne af behandlingen, herunder både de positive ting, og de ting, der kan gå galt i behandlingen, og at du er i en mental tilstand, hvor du kan samtykke.
- Om de vurderer, at du selv kan varetage den del af behandlingen, som du står for, f.eks at dukke op til samtaler, tage din medicin og varetage efterbehandlingen efter kirurgiske indgreb.
Desuden skal transfeminine personer have været i hormonbehandling med østrogen i mindst 12 sammenhængende måneder, og nogle gange længere, for at få øvre kirurgi. Det skyldes blandt andet, at man, når man er på østrogen, selv kan udvikle brystvæv. Der er ikke et krav i vejledningen om, at transmaskuline personer skal have været i hormonbehandling før øvre kirurgi, men i praksis er det et krav ved flere centre.
Der er derudover krav om, at man skal have været afklaret i sin kønsidentitet i mindst 12 måneder, før man bliver indstillet til nedre kirurgi – dog uden krav om, hvilket kønsudtryk man har. Det vil sige, at der ikke er et særligt krav til, hvordan man udtrykker sit køn.
Det fremgår også af vejledningen, at hvis man skal have fjernet livmoder, æggeleder, æggestokke eller testikler, skal man forinden have været i hormonbehandling i 12 sammenhængende måneder.
Hvis dét, du ønsker er at blive godkendt til kønsbekræftende behandling, kan den nemmeste og hurtigste vej være at gå tilbage til din egen praktiserende læge og få en ny henvisning til et af de andre centre. Det kræver blot, at din læge giver dig en ny henvisning. Hvis det ikke er muligt at overtale din læge til at give dig en henvisning, har du mulighed for at skifte læge.
Du skal medregne, at du efter en henvisning desværre kommer bagerst på ventelisten igen. Det betyder, at hvis du godt vil skifte, fordi du har fået udskudt behandlingen til efter et vist stykke tid, skal du tage det med i overvejelserne, hvor lang ventetid der kommer på før udredningen. Du kan også lade ventetid indgå i dit valg af, hvilket Center for kønsidentitet du vil henvises til. Ventetiden fremgår ofte af centrenes hjemmeside.
Du kan også klage over afvisningen. Men vær bevidst om, hvad du gerne vil have ud af klagen. Man kan ikke klage over en afgørelse eller et afslag på samme måde, som man for eksempel kan klage over en afgørelse fra kommunen, hvor man kan få afgørelsen genvurderet, hvis den ikke virker korrekt.
I stedet kan du søge om erstatning eller få en klageinstans til at udtale kritik af lægen. De vurderer ikke, om der er blevet truffet en rigtig beslutning, men om der er blevet truffet en beslutning i overensstemmelse med loven, og som ikke ligger under den faglige minimumsstandard. Der skal derfor mere til end i en almindelig klagesag, for at der bliver udtalt kritik af lægen end blot, at der kunne være taget en bedre beslutning.
Den gennemsnitlige ventetid på at få svar på en klage er omkring ni måneder, hvilket er en anden grund til, at det kan være en god idé også at undersøge at gå andre veje end blot at klage.
Der er i 2023 kommet en ny afgørelse fra Styrelsen for Patientklager, der fastlægger, at tidligere praksis, hvor patienter er blevet nægtet en henvisning til udlandet, var i strid med menneskerettighederne.
Afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager betyder, at du nu med henvisning til den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan få refusion for behandling i et andet EU-land, hvis ventelisterne i Danmark er for lange. Styrelsen for Patientklager lægger vægt på følgende betingelser:
- Du skal være henvist til den nødvendige operation af en dansk læge/på et dansk sygehus.
- Behandlingen i udlandet er lignende til den danske – herunder metoidioplastik i Danmark og Tyskland, men kan også være en anden behandling, der findes i et andet EU-land, som kan ligestilles med en behandling i det danske tilbud.
- At du får forhåndsgodkendelse fra regionen, da der er tale om højt specialiseret behandling, der er omfattet af krav om forhåndsgodkendelse.
- At der er tale om et indgreb, der væsentligt påvirker livskvaliteten og har en ventetid på fire år eller derover, herunder for metioidplastik. Det må formodes, at det samme gælder for al nedre kirurgi. For et sådant og lignende indgreb er en behandlingsdato på fire år eller derover ude i fremtiden ikke rettidig behandling, der kan berettige at afvise en forhåndsgodkendelse.
Du kan se afgørelsen her. Det må antages, at de samme betingelser gælder for andre typer af nedre kirurgi. Det er også muligt, at de gælder for øvre kirurgi.
Det betyder, at hvis man ved CKI bliver henvist til kirurgi og får en tid, der ligger fire år eller derover ude i fremtiden, kan man bede om at få en henvisning til udlandet. Parametrene for at blive godkendt til at få en henvisning til udlandet er lidt forskellige alt efter, hvilken situationer du er i. Det kan godt betale sig at søge om en henvisning til behandling i udlandet, også selvom du ikke er blevet henvist til at vente fire år, hvis operationen i udlandet f.eks. er mindre indgribende end den i Danmark, eller hvis det påvirker din livskvalitet meget at skulle vente på din behandling.
Der er en smal mulighed i loven for, at regionsrådet kan acceptere, at du uden henvisning og/eller forhåndsgodkendelse kan få behandling i andre EU-lande. Men det er ikke sandsynligt, at de vil give det i denne situation. Hvis du alligevel tager til udlandet og selv betaler, kan du prøve at søge om refusion, når du kommer hjem. Find mere information hos den region, du bor i.
Du har flere muligheder for at klage over den behandling, du har fået, eller et eventuelt afslag, hvis du vil. Du skal være opmærksom på, at det at klage ikke ofte fører til en genovervejelse af din sag. Hvis dit mål er at få en afvisning genovervejet, kan du læse ovenfor under overskriften ”Hvad gør jeg, hvis jeg har fået afslag på eller udskudt behandling hos et Center for Kønsidentitet?”
Ønsker du at opnå afklaring, hvis du er blevet behandlet forkert eller uretfærdigt eller at prøve at få ændret en praksis, som du mener er forkert, kan klagevejen være en god mulighed. Du skal være opmærksom på, at behandlerne får fremlagt din klage, så de kan udtale sig i sagen, når du klager over dem. Det er sandsynligt, at du møder de samme behandlere igen, hvis du bliver henvist til behandling på et nyt center og du skal have nedre kirurgi, eller hvis du senere skal starte i forløb igen hos det samme Center for Kønsidentitet.
Uanset om du vil klage over centeret som helhed eller specifikke sundhedspersoner, skal du henvende dig til Styrelsen for Patientklager. Du skal vælge hvilken af de to processer, du vil klage igennem. Du kan læse om processerne og se, hvordan du klager, her.
Du kan se eksempler på de afgørelser, Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets disciplinærnævn kommer med her: Afgørelser og domme.
Når du klager, afgør de hovedsageligt sagen på baggrund af de ting, der kan bevises skriftligt, og på baggrund af, hvad der står i din journal. Du kan på sundhed.dk, logge ind og se Sundhedsjournalen, og her burde der ligge centrets notater om dig og notatet fra den MDT-konferencen, hvor de har taget beslutningen om at afvise at give dig behandling.
Du bør kunne læse igennem, hvad de har sagt, og støtte dig til dette, hvis du vil klage over, hvad de har lagt vægt på. Klageorganerne kigger kun på de ting, der kan dokumenteres, så det er en god idé at læse notaterne tæt og at henvise til dem i din klage, frem for at henvise til ting, der ikke kan underbygges af notaterne. Du kan også medsende datomarkerede billeder, breve eller anden dokumentation for din klage.
Når du klager, kan du vælge at mødes med sundhedspersonerne til et dialogmøde. Du har ret til at tage en bisidder med til mødet, og det kan være en god idé at gøre brug af denne ret. En bisidder kan være en ven eller en bekendt, eller en frivillig bisidder fra en bisidder-ordning. Bisidderen kan hjælpe dig med huske at stille de spørgsmål, du godt kunne tænke dig, og at tage noter til, hvad der bliver sagt – og at være en emotionel støtte i situationen. Du kan læse mere om bisiddere og om, hvordan du kan få en frivillig bisidder her.
Det er ikke muligt selv at betale for kønsbekræftende hormonbehandling eller kirurgi i Danmark, udover brystforstørrende operationer.
Som med alle andre sundhedsydelser, kan du dog lovligt i andre EU-lande, hvor landets regler tillader det, selv betale for behandling og kirurgi. Du kan også fx få ordineret recepter fra læger i andre EU-lande, der kan indløses på danske apoteker, eller købe din receptordinerede medicin i udlandet og tage den med til Danmark. Nogle firmaer specialiserer sig i at formidle kontakt til læger, som du kan konsultere online, så du ikke behøver at rejse for at se lægen.
Bemærk, at hvis du vælger selv at betale for behandling i udlandet, vil der være tale om udenlandske læger og virksomheder, der ikke er forpligtet til at følge dansk lovgivning og sundhedsfaglige retningslinjer i Danmark og at patienter, der modtager sundhedsfaglig behandling i udlandet ikke er omfattet af danske standarder og klagemuligheder og ikke kan være sikker på at kunne få opfølgning på eventuelle negative følgevirkninger af dårlig behandling eller kirurgi i det danske sundhedsvæsen.
For mindreårige glæder der særlige regler. Er du under 18 eller pårørende, så kontakt Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn eller vores rådgivning og hør mere om mulighederne.
Guiden er opdateret oktober 2024. Vi forventer at Sundhedsstyrelsen udgiver ny behandlingsvejledning for området ultimo 2024.