Ofte stillede spørgsmål i LGBT+ Rådgivningen

I LGBT+ Danmark har vi en masse fællesskaber rundt omkring i landet, hvor man er velkommen til at komme, hvis man gerne vil finde eller udvide sit queer netværk. I alle vores grupper er der frivillige, som er klar til at tage imod dig og hjælpe dig i gang, så alt du skal gøre, er bare at møde op. Du kan også skrive til dem inden, hvis du er mere komfortabel med det. Du kan se en oversigt over alle vores fællesskaber her: https://lgbt.dk/lgbt-grupper/ 

Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at være queer på, så hvis du føler dig queer, er du queer nok uanset, hvordan du ser ud, og hvem du er tiltrukket af. Vi møder rigtig mange, der er bekymret for, om de er queer nok og derfor er nervøse for at opsøge queerfællesskaber. Du er altid velkommen i rådgivningen til en snak om, hvad queer er dig, og hvad det betyder for dit personlige og sociale liv. 

 

Der er mange, som kommer til os med spørgsmål om, hvordan de skal springe eller komme ud. Vi snakker tit om, hvordan det vil være at fortælle det til dine nærmeste, og hvad du har brug for i den proces. Hvis du har brug for et fællesskab, hvor du kan snakke med andre, der er sprunget ud sent i livet, kan du kontakte vores gruppe Homo med Forsinkelse og høre, hvornår de mødes næste gang. Du kan læse mere her:  www.lgbt.dk/homo-med-forsinkelse/  

I LGBT+ rådgivningen arbejder vi ud fra en forståelse af, at du er den eneste, der kan definere din kønsidentitet. Du er velkommen til at komme ind til en snak om dine tanker og overvejelser omkring dit køn, krop og identitet. Her kan vi sammen udforske de spørgsmål, du går rundt med og finde ud af hvilke skridt, du har brug for at tage for at komme videre i din undersøgelse af din kønsidentitet. Hvis du ønsker et rum, hvor du over et længere forløb kan reflektere over din kønsidentitet, kan du overveje at melde dig til vores gruppesamtaletilbud Transit, som du kan læse mere om her: https://lgbt.dk/transit/  

Vi møder mange forskellige mennesker, der alle har forskellige udfordringer, tanker, følelser og erfaringer. Alle vores rådgivere er trænet i at tage udgangspunkt i netop den problemstilling eller overvejelse, du henvender dig med. Der findes ikke noget barometer for, hvornår noget er “slemt nok”. Hvis du går og overvejer, om du skal henvende dig, så er det måske fordi, der er noget, du har lyst til at dele? Vi er klar til at lytte og møde dig, hvor du er. 

Der er mange overvejelser forbundet med at få børn, og alt efter din livssituation kan der være forskellige økonomiske, juridiske og sociale perspektiver.  

Hjemmesiden lgbtfamilie.dk er et godt sted at starte for at danne overblik over de muligheder, du har.   

Det kan også være en god idé at booke en rådgivningssamtale. Den kan være med til at spore dig/jer ind på, hvad der er vigtigt for dig, og hvad det næste konkrete skridt i processen kan være.  

Som forældre er det helt naturligt, at det kan være svært at finde ud af, hvordan man støtter sine børn bedst muligt i de udfordringer de møder. Særligt hvis ens barn i kraft af sin LGBT+ identitet møder nogle udfordringer, som man ikke selv har erfaringer med. Du kan altid komme ind i rådgivning sammen med dit barn til en snak om, hvordan du som forældre kan være en god allieret. Hvis ens barn er transkønnet, kan man også kontakte Foreningen til Støtte for Transkønnede børn, der både har en masse materiale på deres hjemmeside www.fstb.dk og en rådgivning til specifikt til forældre.   

Mange i vores målgruppe har oplevet at være i tvivl om deres seksuelle orientering eller identitet, og været i tvivl om “hvad” de skal identificere sig som. For nogle er meget vigtigt at finde et bestemt navn for deres identitet eller seksuelle orientering, og for andre er det vigtigste at få snakket om deres tanker, følelser og oplevelser. Der kan være stor forskel på, hvad ens behov er, og vores rådgivere kan hjælpe dig med at blive sporet ind på, hvad der er det vigtige i netop din situation.  

I København anbefaler vi Huset for Køn, Krop & Seksualitet, som har lokaler tæt ved søerne. I Huset arbejder der flere privatpraktiserende psykologer og psykoterapeuter, som har specialiseret sig i at skabe tryggere rum for personer, der bryder med normerne for køn, krop og seksualitet. Psykologerne i huset arbejder diversitetsanerkendende og normkritisk, hvilket betyder, at de i alle deres praksisser arbejder med en kritisk bevidsthed om normer, fordomme og marginalisering. De kan kontaktes via deres hjemmeside www.normkritiskpraksis.dk