LGBT+ Danmark søger en formidlingsstærk projektleder til ny voldsforebyggende indsats

Vil du være med til at etablere og udbrede en landsdækkende indsats for at forebygge partnervold og krænkelser i LGBT+ miljøet? Kan du engagere og mobilisere lokale fællesskaber?   

I stillingen som projektleder får du ansvaret for foreningens nyeste projekt, der har til formål at forebygge partnervold og seksuelle krænkelser i LGBT+ miljøet samt sikre at LGBT+ personer får adgang til kvalificeret hjælp, hvis de er eller har været udsat for vold.  
Din primære opgave vil være at mobilisere LGBT+ miljøet til i fællesskab at drage omsorg for at forebygge, forhindre og håndtere vold i nære relationer og seksuel vold i både nære eller ikke nære relationer. Du vil, i samarbejde med vores samarbejdsorganisation Lev Uden Vold, få ansvar for at udvikle og afholde communitymøder på tværs af Danmark, og være tovholder for projektets SoMe kampagne, som danner grundlag for dialogen på møderne. Samtidig vil du have ansvar for at koordinere relevant og forankrende opkvalificering af psykosociale rådgivningstilbud specialiseret i LGBT+ identitet og voldsudsathed.   

Vi forventer, at du 
  • har dokumenteret professionel erfaring med projektledelse. 
  • er en dygtig og erfaren facilitator  
  • har faglig indsigt i og erfaring med LGBT+ området. 
  • er en stærk formidler, der drives af at gøre viden om LGBT+ personer tilgængeligt for alle. 
  • besidder stærke samarbejdsevner og et selvstændigt drive. 
  • trives med at have mange bolde i luften og kunne koordinere på tværs  

 

Det er en fordel, hvis du 
  • har erfaring med rekruttering af frivillige / influencere / meningsdannere  
  • har erfaring med organizing  
  • har erfaring med deltagerevaluering  
  • har kørekort  

 

Vi tilbyder 
  • Et job, hvor du og dine kompetencer i høj grad vil komme i spil, hvor faglig udvikling prioriteres, hvor der vil være rig mulighed for at udvikle nye kompetencer, og hvor du selv er med til at udvikle din stilling og dine ansvarsområder over tid.  
  • Et lærerigt arbejdsmiljø, hvor du vil stifte bekendtskab med et bredt udsnit af foreningens arbejdsmetoder.  
  • God mulighed for selv at tilrettelægge og styre din tid.  
  • En arbejdsplads hvor du, din kønsidentitet og dine pronominer bliver anerkendt og anvendt.   
  • En plads i et engageret sekretariat af 28 ansatte og 290 frivillige, der arbejder hårdt for at forbedre LGBT+ personers rettigheder i både ind- og udland. 

 

Du får base og daglig arbejdsplads i enten Aarhus eller København, alt efter hvor du er bosat. 

LGBT+ Danmark arbejder teambaseret, og du vil indgå i teamet for Rådgivning og Støtte. Der vil også være samarbejde med foreningens øvrige teams, særligt team Frivillighed og Fællesskaber samt team Kommunikation. 

Der forventes en del rejseaktivitet i stillingen, samt aften- og weekendarbejde.  

 

Om LGBT+ Danmark

LGBT+ Danmark er en landsdækkende organisation, der varetager politiske interesser for LGBT+ personer i Danmark og internationalt. Det overordnede mål for foreningen er at skabe varige politiske og sociale forandringer til gavn for LGBT+ personer og øge trivslen blandt LGBT+ personer i ind- og udland. Foreningen står midt i en spændende periode med vækst i både nationale og internationale aktiviteter.    

 

Vilkår og rekrutteringsproces

Ansættelse finder sted 1. august. Der er tale om en 1,5-årig projektstilling på 31 timer, evt. med mulighed for yderligere timer og forlængelse alt afhængig af anden funding. Lønrammen følger i vid udstrækning statens AC-overenskomst.   

Send en motiveret ansøgning og CV til teamleder Silvia Miglioranza på senest 7. juni kl. 12. Samtaler afholdes den 21. juni på LGBT+ Danmarks kontor i København.  

LGBT+ Danmark opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.