Politisk status: Familie og forældreskab

I LGBT+ Danmark har vi meget, vi gerne vil have ændret, så det bliver lettere at få børn i regnbuefamilier. I det politiske program 2020 (opdateret 2022) har vi seks konkrete målsætninger. I de sidste tre år er der sket meget på det familieretslige område, og flere af disse punkter har udviklet og forandret sig i arbejdet med dem. Herunder giver vi en status på arbejdet.

Smidiggørelse af reglerne for medmoderskab

Det var en historisk dag for lige rettigheder for lesbiske forældrepar, regnbuefamilier og for transkønnede forældre, da Folketinget vedtog L65 med den ikke så mundrette titel: Lov om smidiggørelse af registrering af medmoderskab samt fastsættelse af transpersoners forældreskab. Men loven er ganske usædvanligt stadig ikke implementeret pga. strid med den danske fortolkning af EU’s vævsdirektiv, der gør donation af sæd til privatpersoner ulovlig. Ny højesteretsdom åbner dog for, at man kan få medmoderskab under visse omstændigheder, selvom barnet er kommet til verden ved hjemmeinsemination.

Folketinget besluttede i februar 2022, at forholdene for medmødre skal forbedres ved at ligestille medmoderskab med faderskab. Derfor stemte et stort flertal for en ny lov, som indebærer, at lesbiske par og andre regnbuefamilier ikke længere skal dokumentere, hvordan deres barn er blevet til i forbindelse med insemination. Ligesom det gør sig gældende for gifte heteroseksuelle par ville den ikke-fødende kvinde i et lesbisk ægtepar med den nye lov automatisk blive medmor til barnet, så længe den fødende mor ikke på forhånd har aftalt med sæddonor, at han skal være far.

Lovens vedtagelse var en historisk dag for lige rettigheder for lesbiske forældrepar, regnbuefamilier og for transkønnede forældre. Det var et stort fremskridt, som ville gøre det lettere at skabe familie og smidiggøre reglerne omkring medmoderskab.

Men selvom der nu er gået et helt år siden vedtagelsen af loven L65, har reglerne ikke kunnet implementeres. Social- og Ældreministeriet har trukket loven tilbage, fordi ministeriet mener, at de nye regler ville være i strid med EU’s vævsdirektiv – en konflikt som ellers burde være blevet løst i det lovforberedende arbejde.

Da lovforslaget blev behandlet, fremgik det, at der ikke var fundet nogle EU-retslige aspekter, som skulle undersøges nærmere for, at Folketinget kunne stemme om lovforslaget. Men der ér EU-regler, der kan spænde ben for loven: Det såkaldte vævsdirektiv, der i Danmark er implementeret i vævsloven, stiller krav til personer, der distribuerer sæd om f.eks. screening af sæddonoren. Styrelsen for Patientsikkerhed fortolker EU’s vævsdirektiv på en sådan måde, at kravene ikke kun gælder sædbanker, men også gælder privatpersoner. Donerer man sin sæd til hjemmeinsemination uden om sundhedssystemet, kan man altså blive straffet. Det så vi f.eks. for nyligt i sagen med Henrik fra Ikast, der blev idømt en bøde på 25.000 kr. for at have brudt vævsloven ved at donere sin sæd til flere lesbiske par og barnløse familier.

Der er dog for nyligt kommet en ny højesteretsdom, der bestemmer, at man under visse omstændigheder kan få medmoderskab, selvom barnet er kommet til verden med hjemmeinsemination.

Hjemmeinsemination med en donor fra sædbanken er dog ikke muligt, fordi det ikke er lovligt for sædbankerne at levere til privatpersoner, men kun til fertilitetsklinikkerne, på grund af EU’s vævsdirektiv.

Vi presser på for at få implementeret loven om smidiggørelse af registrering af medmødre og fastsættelse af transpersoners forældreskab i overensstemmelse med deres juridiske køn.

Registrering af forældreskab for transkønnede forældre

Siden en højesteretsdom i 2017 har medforældre kunnet blive registreret med den forældertitel, der passer til deres juridiske køn, hvis de har skiftet køn før undfangelsen – men kun, hvis de ikke selv har født eller gjort nogen gravid. Uanset hvilket juridisk køn man har, bliver man registreret som mor, hvis man har født og far, hvis man har givet sæd.

Folketinget har allerede i foråret 2022 vedtaget en lov, der skal sikre, at alle – også fødende og sæddonorer – kan få en forældertitel, der svarer til deres juridiske køn, men loven er ikke trådt i kraft. Den er forsinket af tekniske grunde, fordi der er problemer med medmoderskabsreglerne i forhold til EU-lovgivning.

I øjeblikket kan transforældre bliver forældre, hvis de følger reglerne, der gælder for deres biologiske køn – eller for enkelte for deres juridiske køn. Det er dog ikke alle, der kan få lov til at blive registreret som forælder i overensstemmelse med deres juridiske køn.

Man registreres som mor, hvis man har født, og far, hvis barnet er blevet til ved brug af ens sæd, uanset hvilket juridisk køn man har.

En højesteretsdom har dog fastlagt, at hvis barnet ikke er blevet til ved brug af sæd fra medforælderen, så kan medforælderen registreres som far eller medmor i overensstemmelse med medforælderens juridiske køn, såfremt det juridiske kønsskifte er sket forud for undfangelsen. Registrering som medmor kræver dog, at betingelserne er opfyldt.

I loven (L65) om ligestilling af medmoderskab og faderskab, blev der tilføjet bestemmelser om, at transkønnede forældre kan blive registreret som medmor eller far i overensstemmelse med deres juridiske køn ved barnets fødsel, sådan at hvis en transmand føder et barn, vil han blive registreret som far. Loven er dog forsinket på grund af problemerne med EU vævsdirektivet, så vi venter stadig på, at reglerne bliver implementeret.

Anerkendelse af medfaderskab i forældreretten

Den nuværende regering har meldt ud, at den har til hensigt at gennemføre den tidligere regerings LGBT+ Handlingsplan 2022-2025, og LGBT+ Danmark følger for tiden op med relevante politikere og ministerier for at få fremsat lovforslag om anerkendelse af medfaderskab.

Juni 2022: Folketinget vedtog et beslutningsforslag om medfaderskab. Det betyder, at familier med to fædre ligestilles med familier med to mødre eller med en far og en mor. Vedtagelsen af forslaget er en milepæl og en vigtig anerkendelse af, at der findes mange måder at skabe familier på. Før beslutningsforslaget får den ønskede effekt i praksis er der dog behov for yderligere lovændringer.

August 2022: I den tidligere regerings LGBT+ handlingsplan står følgende: “For at anerkende medfaderskab og dermed give barnet og medfaren de samme rettigheder og pligter som en far, mor og en medmor, fremsætter regeringen et lovforslag, som skal gøre det muligt at anerkende forældreskab, herunder medfaderskab, i forbindelse med fødslen ved altruistiske surrogataftaler.”

Vi følger for tiden op for at sikre, at regeringen fremsætter det allerede planlagte lovforslag, som ikke fremgår af de hidtil fremlagte lovkataloger.

Indfør mulighed for registrering af op til fire forældre.

Søndag d. 13. august udgav VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd en ny rapport, der giver et samlet overblik over antallet af regnbuefamilier i Danmark og tegner et billede af de udfordringer, som regnbuefamilierne oplever. Rapporten slår fast, at udfordringer er store og smertelige. Fx har forældre uden juridiske rettigheder ikke samme adgang til barnets sygejournaler, Aula eller mulighed for at oprette et pas til barnet, og samtidig har man som sociale forældre ikke ret til fri ved barns første sygedag og betalt barsel. Vi ser gerne, at de forældre uden juridisk tilknytning til deres børn, også kaldet sociale forældre, får rettigheder, der sikrer tilknytningen mellem barn og voksen. Vi håber, at rapportens konklusioner kan blive startskuddet til et øget politisk fokus og ny lovgivning. Seneste melding fra ligestillingsministeren er, at der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, som vil pege konkrete forslag til at forbedre vilkårene for regnbuefamilier. Arbejdsgruppen vil komme med sine konklusioner i sommeren 2024. Læs rapporten fra VIVE her. 

Sommeren 2023 kommer VIVE med en rapport om multiforældefamilier, som LGBT+ Danmark sidder i referencegruppe og giver input til. Det er LGBT+ Danmarks håb, at rapporten kan danne grundlag for nye politiske forslag. Vi håber også at man efter VIVE-rapporten vil inddrage de mange voksne regnbuebørns perspektiv, f.eks. Karla Rosalina der i januar 2023 skrev en kronik om netop dettte manglende aspekt: Debatten om regnbuefamilier går glip af unikke perspektiver, når ingen spørger os børn | Information

LGBT+ Danmark er inspireret af en model fra Ontario, som i vid udstrækning er anerkendt som den mest progressive i verden. Her kan et barn tildeles op til fire juridiske forældre såfremt dette er aftalt inden undfangelsen og nedfældet i en skriftlig aftale mellem alle de omfattede forældre (All Families Are Equal Act)

Barsel til sociale forældre.

Fra 1. januar 2024 bliver der indført nye regler om barsel til sociale forældre. Efter disse regler vil dele af barslen kunne overføres fra surrogatmoderen til den sociale forælder.

For børn, der bliver født 1. januar 2024 og frem bliver der indført nye regler om barsel til sociale forældre. Efter disse regler vil dele af barslen kunne overføres fra de juridiske forældre til de sociale forældre. Udbetaling Danmark er ved at udarbejde retningslinjer og forklaringer, som vil blive offentliggjort i løbet af første halvdel af 2023.

Tillad stedbarnsadoption ved fødslen til medfædre og transkønnede medmødre, og lad orlovsrettighederne følge med.

I øjeblikket kan man som medfar eller medmor (for transkønnede medmødre) kun blive registreret som forælder ved stedbarnsadoption efter barnet er født. Og medfædre bliver stadig registreret som “mor” i systemet, da kategorien “medfar” ikke findes i børneloven og systemerne.

I øjeblikket er reglerne sådan, at man som medfar ved en altruistisk surrogasiaftale kun kan blive registreret som forælder, ved at stedbarnsadoptere efter at barnet er født. Medfædre bliver stadig registreret som “mor” i systemet, da kategorien “medfar” ikke findes i børneloven og systemerne.  For at kunne stedbarnsadoptere kræver det, at man som minimum venter tre måneder efter fødslen, før man kan søge om stedbarnsadoption, som man kun kan få så tidligt, hvis man bl.a. har boet sammen i mange år og har et stabilt samliv. Der er ikke nogen måde at aftale på forhånd at man bliver medfar ved fødslen. Stedbarnsadopterer man tidligt, kan man få lov til at få barsel den sidste del af barslen, hvis man f.eks. bliver forælder når barnet er 6 måneder, kan man få del i den resterende barsel.

Det er en del af den tidligere regerings LGBT+ handlingsplan for 2022-2025 at give mulighed for medfaderskab ved barnets fødsel, og at regeringen ville fremsætte et lovforslag herom.

Muliggør altruistisk svangerskabsdonation i Danmark.

Et vedtaget borgerforslag om juridisk medfaderskab har sat skub i arbejdet med muliggørelsen af altruistisk svangerskabsdonation. Etisk Råd har for nyligt meldt ud, at de nu ønsker at åbne op for at gøre altruistisk surrogasi nemmere i Danmark.

I øjeblikket er der flere barrierer for et forløb med altruistisk svangerskabsdonation, hvor en kvinde er surrogat for et par eller en familie uden at modtage økonomisk kompensation. Det er ikke ulovligt, men besværligt, idet man ikke kan få foretaget inseminationen i Danmark, når lægerne ved, at der er tale om en surrogasiaftale – heller ikke selvom der er tale om altruistisk surrogasi. Samtidig kan man ikke få lov til at kompensere den gravide for en surrogasiaftale for tabt arbejdsfortjeneste, men kan kun betale rent medicinske udgifter. Derudover er det ikke lovligt at sætte en aftale i stand igennem en tredjeperson, eller at hjælpe andre med at sætte en aftale i stand – dette gælder for alle enkeltpersoner og services, uanset om de får penge eller ej. Man kan derfor ikke f.eks. hjælpe venner med at finde hinanden, eller skrive et opslag på Facebook.

Et vedtaget borgerforslag om juridisk medfaderskab har dog sat skub i sagerne. Et borgerforslag vedtaget af folketinget den 31. marts 2022 besluttede at gøre det muligt at få medfaderskab, og det satte Etisk Råd i gang med at kigge på det igen.

Etisk Råd har for nyligt meldt ud til Folketingets Sundhedsudvalg, at de nu ønsker at åbne op for, at altruistisk surrogasi kan finde sted i Danmark. Etisk Råd anbefaler derfor, at følgende regler bliver ændret:

  • At det bør være lovligt for sundhedspersonale at hjælpe med at blive gravid ved surrogasi (enten i offentligt eller privat regi)
  • At man bør kunne gøre brug af dobbeltdonation
  • At man bør kunne annoncere og formidle kontakt
  • At man bør kunne give surrogatmoderen en symbolsk kompensation, der går ud over de faktiske udgifter

Par sikres retten til dobbeltdonation også uden en sundhedsfaglig årsag.

Det er fortsat ikke lovligt at blive gravid med sin kærestes æg på uden en sundhedsfaglig grund, men også Etisk Råd anbefaler nu, at dette ændres.

Det er fortsat ikke lovligt for sundhedspersonale i Danmark at hjælpe med partnerægsdonation, sådan at man som to kvinder ikke kan blive gravid med sin kærestes æg, medmindre man har en sundhedsfaglig årsag til ikke at kunne bruge sine egne æg. Den eneste mulighed for at blive gravid med sin kærestes æg er derfor at gøre det i udlandet, hvor man selv skal betale, og hvorefter ens kæreste ikke kan blive medmor/far (hvis man er transmand).

Dog har debatten om altruistisk surrogasi sat skub i dette, da de fleste surrogatmødre bruger donerede æg, og dobbeltdonation derfor skal være lovligt for at kunne gennemføre processen.

Etisk Råd anbefaler nu, at det bliver lovligt.

Undersøgelse af mulighederne for vederlag og dækning af udgifter i forbindelse med graviditeten ved svangerskabsdonation i samarbejde med relevante organisationer

Det er pt ikke muligt at gennemføre en kommerciel surrogasiaftale i Danmark. Det er bl.a. ikke muligt at stedbarnsadoptere sit barn, hvis det er undfanget ved kommerciel surrogasi, men dette strider iflg. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol imod menneskerettighederne. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der kigger på mulighederne for at ændre surrogasi-reglerne.

Det er lige nu ikke ulovligt at indgå en aftale om surrogasi og betale nogen for det, men man kan ikke efterfølgende få lov til at stedbarnsadoptere barnet, som reglerne er nu. Man kan i udgangspunktet heller ikke få forældremyndighed. Det vil sige, at medforælderen, der ikke har doneret sæd til barnet, potentielt kan være social forælder hele livet uden at få nogen juridiske rettigheder. I december 2022 kom der dog en dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der slog fast, ligesom Højesteret gjorde før det, at de danske regler er imod menneskerettighederne. Børn har nemlig ret til en juridisk forælder-barn relation til deres reelle forælder.

De danske myndigheder har endnu ikke meldt ud, hvordan de vil ændre de danske regler for at overholde menneskerettighederne, så vi ved ikke, præcis hvordan reglerne kommer til at se ud.  Det er dog sikkert, at de ikke kan blive ved med at gøre det umuligt nogensinde at stedbarnsadoptere sit barn, hvis man har fået det igennem kommerciel surrogasi. Efter et vist stykke tid skal barnet have lov til at få forældrerelationen anerkendt.

Der er lige nu en arbejdsgruppe om surrogasi i gang, der kigger på mulighederne for at ændre surrogasi-reglerne, som beskrevet ovenfor. Vi afventer deres udmelding.

Etisk Råd har afvist at støtte op om at åbne op for kommerciel surrogasi, det vil sige surrogasi, hvor man betaler surrogatmoderen. I stedet indstiller de til, at man kan betale et symbolsk beløb i forbindelse med altruistisk surrogasi.

Medforældre skal sikres nemmere registrering og adgang til orlov ved benyttelse af f.eks. dobbeltdonation eller svangerskabsdonation (altså mulighed for at blive forælder, hvis man har benyttet sig af dobbeltdonation eller hvis man har benyttet sig af surrogasi)

Det er forsat ikke lovligt at anvende dobbeltdonation i Danmark, og medmoderskab kan kun opnås hvis man insemineres under en sundhedspersons ansvar.

For adgang til forældreskab for medfædre: se afsnit om “Registrering af forældreskab for transkønnede forældre” og “Anerkendelse af medfaderskab i forældreretten”.

For adgang til forældreskab efter dobbeltdonation: Det er desværre ikke muligt i øjeblikket, da dobbeltdonation ikke er lovligt at gøre i Danmark, og da medmoderskab kun kan opnås hvis man insemineres under en dansk sundhedspersons ansvar. Det kan ændre sig, når vi får ændret reglerne om dobbeltdonation i Danmark, eller reglerne om medmoderskab, se ovenstående.