19 aktivister fra 13 forskellige lande besøgte LGBT+ Danmark i forbindelse med World Pride i år. LGBT+ Danmark samarbejder tæt med organisationer og aktivister i det globale syd, og vi var meget glade for at kunne invitere dem op og bidrage til, at deres stemme blev hørt og deres aktivisme set. 

Mens de var her, deltog de i vigtige møder med topdiplomater og politikere, og de fortalte deres historie, deres kamp, og hvad de har brug for, for at sikre trygge rammer og bedre levevilkår i deres lande. 

Hver og en af dem repræsenterer en kamp for rettigheder og muligheder for at være den, man er, i samfund hvor LGBT+ personer er stærkt marginaliseret og uden beskyttelse for loven. Nogle kæmper fra deres land. Nogle bor nu i Europa. 

Mød 7 af dem og deres vigtige arbejde her. 

 

Tazir (ham/de)

Jeg er fra Tripoli, Libyen, men bor i øjeblikket i Berlin, Tyskland, hvor jeg fortsætter med at arbejde med Kun Libyen. Kun er en af de første platforme for og af LGBTQI-samfundet, der bor i Libyen. Vores arbejde er at vise den libyske befolkning og dem, der bor andre steder, hvem og hvad vi er, at fortælle om vores historie, problemer og resultater.  

Hos Kun ønsker vi at udvide vores juridiske forbindelser og være i kontakt med andre LGBTQI-grupper rundt om i verden. Vi ønsker at deltage i træninger og etablere arbejde i Libyen, der støtter mennesker, der har brug for støtte, f.eks. Jeg var også medstifter af Tanweer-bevægelsen. Tanweer betyder at belyse, at oplyse. Med Tanweer-bevægelsen er det det samme: Vi ønsker at påvirke menneskerettighederne, især legaliseringen af LGBTQI-rettigheder, i Libyen, hvilket er en vanskelig ting at gøre. Vi gør en fortegnelse over overtrædelserne mod vores miljø, hvilket sker hele tiden i Libyen. Det er en hård opgave, men vi ønsker at styrke og træne os selv til at gøre dette endnu bedre.  

Typisk er Libyen slet ikke repræsenteret i den her slags begivenheder. Jeg tror, at det måske er første gang – jeg er måske den eneste libyske person her. Det lægger et stort pres på mig bare at repræsentere på en eller anden måde, og samtidig at få overført alt, hvad jeg lærer her tilbage til mine kollegaer. 

Jeg vil også gerne sige, at Libyen har et gammelt LGBTQI-samfund, en meget gammel tradition, der faktisk er fra faraoernes tid. Dette er virkelig forvansket, og mange mennesker ikke ved noget om os. Så jeg er bare glad for at være her på World Pride. Jeg håber, at Libyen er mere repræsenteret i den slags ting i fremtiden. 

 

De Amor (hun/hende)

Jeg er fra Dar es Salaam, Tanzania, og arbejder for at forbedre livet for LBTQ kvinder i Tanzania. Jeg kom hovedsageligt til København for at lære af andre, hvordan de har opnået ligestilling og arbejdet med at minimere stigmatisering og diskrimination i alle sektorer af livet. Indtil videre har jeg været i kontakt med mange forskellige mennesker og har lært meget af deres erfaringer.  

De største udfordringer, vi står over for, er de barske love i Tanzania. Nogle gange er det endda svært at organisere og gennemføre møder eller workshops, før de bliver ransaget af politiet. Gennem mine møder her har jeg lært, at vi bør se på de eksisterende love og kigge efter smuthuller, som vi kan bruge til vores arbejde. Også at se på alle de kontrakter, som regeringen underskrev og ratificerede om menneskerettigheder, at tænke på, hvordan vi kan bruge det til at støtte vores sag. 

Det føles rigtig godt at være fri i disse dage, at jeg har været her i København for World Pride. Jeg føler mig fri, og det er noget, jeg ikke altid føler i mit land. Jeg føler mig tryg, ligesom, jeg kan være mig selv højlydt uden at frygte at blive arresteret. Det er noget, der føles godt, og det er det, vi arbejder hen imod – denne frihed til at føle sig fri og sikker uden nogen form for diskrimination. Denne oplevelse er virkelig rart. At tale med folk, mødes med folk af forskellige farver og seksualiteter, og vi frygter bare ikke noget. Ligesom, jeg er her, og jeg føler ikke, at vi skal være forsigtige, hvis politiet pludselig kommer, eller ejeren af hotellet eller spillestedet dukker op og fortæller os at forlade stedet. Det er det, vi arbejder hen imod i vores land. Det sker ikke snart … Men vi arbejder på det. Bare små skridt. Det er altid en proces.  

Lige nu, i vores organisation, arbejder vi hen imod at forsøge at reducere stigmatisering og diskrimination på familieniveau, på community-niveau, så vi i det mindste har et bedre nærmiljø. Hvis et flertal af befolkningen forstår, hvem og hvad LGBTIQ + mennesker er, kender vores rettigheder, vil det være lettere for os at kæmpe for vores rettigheder og stille spørgsmålstegn ved regeringen og lovene. Og så vil vi allerede have folk på vores side, folk, der forstår. Hvis vi starter med at starte retssager og sætte spørgsmålstegn ved lovene, men et flertal af mennesker stadig ikke forstår, hvad vi er, hvad LGBTIQ + betyder, så vil der stadig være en masse homofobiske mennesker, der ikke ved præcis, hvad der foregår. Så vil de ikke være på vores side, og vi vil ikke kunne lykkes. For nu forsøger vi at uddanne folk.  

Internationalt samarbejde hjælper os med at få ny læring, udveksle viden og erfaringer i kampen for LGBT+-rettigheder og trivsel, samtidig med at vi tilpasser den til vores kontekst. Nogle gange har vi brug for ekstern støtte og ekspertise til at løse de samme problemer, som andre tidligere har løst. At stå sammen og skabe solidaritet hjælper bevægelsen med at vokse og tage større skridt i retning af at realisere LGBTIQ+-rettigheder uden at efterlade nogen. 

 

Bahiru (han/ham)

Jeg er medstifter af House of Guramayle, en intersektionel platform, der går ind for værdighed, rettigheder og lighed i det etiopiske LGBTI+-samfund. Vi samarbejder også med somaliske og eritreiske queergrupper. House of Guramayle udgav en bog om den levede oplevelse af queer etiopiere, der bor i Etiopien og som diaspora. Som en del af vores modfortællingsprojekt har vi også podcasts, Youtube og mange flere digitale medieplatforme til at fortælle historier på vores modersmål. I dag kan den etiopiske regering og det etiopiske folk ikke sige, at LGBTI-etiopiere ikke eksisterer. Vi er synlige, højlydte, og hævder vores retmæssige rum. Fordomme og had kan ikke slette vores eksistens og erfaring som etiopiere; Vi vil ikke tillade det. 

Jeg er på World Pride, fordi dette er et godt sted at engagere sig i globale samtaler og møde levende og seje græsrodsbevægelser og interessenter. Vi har lavet synlighedsarbejde og fået ordet ud om, hvad vi laver I House of Guramayle. Vi fortalt om den fare, vi står over for online og offline. Det vigtigste for mig var at møde Victor Madrigal-Borloz – LGBT + Danmark fik det til at ske. Jeg spurgte Victor direkte, hvordan vi kan sikre, at FN og hans mandater ærer og inkluderer Etiopien og andre lande, der er helt udelukket fra den globale scene om queer rettigheder. Han foreslog måder, hvorpå vi kan gøre det, hvilket er fremragende. 

Jeg ønsker at centrere glæde i dag. Fra LGBT+ befrielsesbevægelsens tidlige tid har LGBT+ forkæmpere talt om undertrykkelse, og vi kæmper stadig for at blive befriet. Vi skal blive ved med at kæmpe for lighed og retfærdighed. Men jeg ønsker, at vores mangefacetterede liv skal indfanges og fortælles: vores kærlighedshistorier, breakups, og whatnot. Jeg tror på at menneskeliggøre vores historier. Pride er vores. Pride er stedet, vi forstærker vores stemme. Når vi siger, at vi er her, går vi ingen steder, det er for os, samfundet.  Den glæde, jeg taler om, handler om os: svanserne, de mærkelige, de lesbiske, den ikke-binære, transpersoner, interkønnede, og alle de andre identiteter. Det hele er for REGNBUEFAMILIEN. 

 

Oumaima (de/han)

Jeg er 24 år gammel og kommer fra Nordafrika, men nu baseret i Paris. Jeg er medstifter af Nassawiyat Marokko. Nassawiyat er en trans- og kønsdivers kvindeorganisation, der arbejder for LGBTIQ + rettigheder. Vi er et team på otte personer, alle kvinder, transkvinder og kønsdiverse personer med base i Marokko. Vi arbejder på så mange ting. For eksempel lavede vi sidste år en rapport om situationen for LGBTIQ + mennesker i tiden under COVID-19, kaldet Loubya In Time of Corona. Vi arbejder også på at øge bevidstheden, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed.  

Jeg er også en fotograf, så på World Pride, kom jeg til at udstille mine fotografier, men også at præsentere, det arbejde vi laver i Nassawiyat. Det er virkelig en god mulighed for en masse mennesker fra hele verden at lære, hvem vi er, og hvad vi laver. Mødet med Victor Madrigal-Borloz og andre FN-repræsentanter var virkelig interessant og vigtigt. I det mindste føler vi, at vores stemmer på en eller anden måde bliver hørt.  

Jeg er en nonbinær person, og det er noget, der er vigtigt for mig – at jeg er en nonbinær person, der kommer fra Marokko og Egypten, der bor i Frankrig som migrant, og bruger kunst som aktivisme. Jeg mener, jeg er alt dette- alt dette er mig. Jeg har mange identiteter. Jeg bærer mange hatte. Min eksistens er politisk, og det er alle mine identiteter også. Og selvfølgelig er disse blot en del af mig – den synlige del af isbjerget. Denne form for begivenhed er virkelig vigtig, fordi jeg lærer meget om mig selv og andre mennesker. Jeg lærer mere om identiteter. 

 

Pinky (hun/hende)

Jeg repræsenterer Udada Imara i Kisii, som ligger i den vestlige del af Kenya. Udada Imara oversat til engelsk betyder “Sisterhood United”, som betyder solidaritet mellem kvinder, femmes mv. Vi arbejder med lesbiske, biseksuelle, queer, nonbinære og genderqueer womxn i landdistrikterne i Kenya.  

Alle tror, at alle homoseksuelle er i Nairobi, men der er et smukt samfund af queer mennesker i landdistrikterne. Jeg skabte denne organisation som et sikkert sted for queer kvinder, og vi har så mange medlemmer nu. Det er ved at blive dette enorme fællesskab af mennesker, der bare ønsker at være og eksistere indbyrdes. Jeg synes, det er smukt. Vores mission er at give queer kvinder et tilfredsstillende liv på forskellige måder og at være økonomisk uafhængige. Vi hjælper også med spørgsmål om mental sundhed og generel trivsel med hensyn til seksuelle reproduktive rettigheder. Vi har et stort fokus på fertilitet, fordi nogle lesbiske, biseksuelle og queer kvinder i Afrika ønsker at få børn, men det indebærer en hel masse politik. Mange mennesker ved ikke engang, hvor man kan få oplysninger om f.eks. fertilitetsbehandling eller alternative måder at blive gravide, så det kan være svært for dem.  

Dette er min første gang at komme til sådan en fantastisk stor begivenhed og fest. Jeg er virkelig glad for at være her. Jeg kom her og ønskede at dele min oplevelse, for at viderebringe den kenyanske stemning og vores oplevelser og historier, så folk kan høre dem. Jeg kom også for at lære, hvad andre mennesker gør anderledes, og hvad kan vi gøre sammen. Så jeg bringer oplevelser hjemmefra, men jeg vil også vende hjem med oplevelser herfra, fra organisationerne og de mennesker, jeg har mødt. Jeg vil følge op med de mennesker og forbindelser, jeg har lavet her, så vi kan skabe gode partnerskaber. 

Jeg tror på, at man kan ændre verden én person ad gangen. Det er min tilgang. Du kan ikke gå derud og forandre hele verden på en gang, men hvis du kan gøre en forskel i en persons liv, uanset om det er ved at ændre, deres måde at tænke på eller hjælpe dem til at blive økonomisk uafhængige eller blot at tilbyde et lyttende øre – når en forandring sker hos en, kommer det til at ske for den næste person også. Hvis jeg formår at ændre nogens mening om LGBTI-personer, vil de påvirke andre, selvom det kun er en person mere i deres liv. Og så har jeg skabt en reel ændring bare sådan. Så ja, det er det, jeg går op i. Jeg er en pige fra en lille landsby i Kenya, og jeg er her, herude i verden. Jeg siger bare, at alt er muligt. 

 

Rania (hun/dem)

Jeg er en queer, feministisk aktivist fra Tunesien, der i øjeblikket bor i Paris, Frankrig, og medlem af styregruppen i Mawjoudin (We Exist), en queerfeministisk organisation, der er baseret i Tunesien. At være på World Pride er forvirrende for mig. Jeg er ked af det, da en masse Queer-aktivister fra forskellige afrikanske lande, og mine venner fra Mawjoudin i Tunesien skulle være her i København ved denne begivenhed, men på grund af coronavirus-foranstaltningerne og EU’s politikker kunne det ikke lade sig gøre. Men jeg føler også glad, fordi jeg har mødt nogle venner og nye, stærke og inspirerende QTBPOC.  

Med hensyn til denne begivenhed har jeg et par kritikpunkter. 

Lad os starte med hashtagget #Youareincluded. Ordenes magt strækker sig ud over blot at promovere mainstream hashtags, og dette hashtag svarer ikke til virkeligheden i denne begivenhed eller til virkeligheden for QTBPOC-asylansøgere, flygtninge og migranter i Europa, der er underlagt ved fastlåste magtstrukturer. Vi vil ikke føle os inkluderet bare ved at se et hashtag. Denne begivenhed har påberåbt sig en fortælling, der undlod at skabe et rum for alle og muligheder for at få vores stemmer forstærket. Arbejdet i sådanne organisationer og / eller begivenheder bør indebære skæringspunkter mellem flere former for undertrykkelse, heurunder race, køn, seksualitet og klasse, som alle indrammer vores erfaringer og former vores identiteter, og dermed være en platform til at synliggøre queerfeministiske organisationer og aktivister fra det globale syd. Ikke gendrive magtmekanismer eller opretholde en afpolitiseret homoseksuel, hvid kultur, der er forankret i en institutionaliseret cis-homonormativitet. 

 

Faris (de/dem)

Jeg er en af medstifterne og nuværende meddirektør for House of Guramayle, en intersektionel, LGBTI + platform, stiftet af aktivister, der blev tvunget fra deres hjem på grund af deres arbejde. Vi har to søjler, der falder ind under fortalervirksomhed: Vi går ind for inklusiv lovgivning og politikker i Etiopien. Vi tror på at tvinge regeringen til at have mere inkluderende tjenester, for eksempel sundhedstjenester, både mentale og fysiske, og arbejde hen imod at vedtage lovgivning, der virkelig beskytter LGBT, queer, trans, nonbinære og kønsdiverse etiopiere, der bor i Etiopien. Den anden gren er vores kommunikationsarbejde. Vi bruger modfortællinger, hvor vi centrerer vores queerness og fortæller vores egne historier på vores egen måde. Dette er meget validerende for os. Vi har en YouTube-kanal kaldet Alen Show, og den udvides også til Instagram- og Facebook Live-kanaler. Vi har en podcast, og vi udgav en bog med titlen “Tikur Engeda: Queer Stories from Ethiopia” i 2019. Den engelske version er til salg på Amazon, og den oprindelige version er tilgængelig på vores hjemmeside via gratis download. 

Vi arbejder også som en diaspora-baseret organisation. Der er ofte en misforståelse om, at folk i diasporiske rum er mere inkluderende, men det er ikke virkeligheden – både fra de generelle samfund i diasporaerne og i vores eget samfund, såsom Ethiopians in Diaspora, som er meget queer-fobiske og endnu mere aggressive end folk derhjemme. Så vi skaber samarbejder med organisationer, der yder asylsøgende og flygtninge støtte. Samtidig med at vi bringer det etiopiske perspektiv ind i deres arbejde, udnytter vi også vores helt specifikke erfaring som aktivister med flygtningebaggrund. 

Vi kom til World Pride for at opnå mange ting. Den ene er simpelthen at være en del af den globale LGBTI-bevægelse, fordi Etiopien ikke er særlig godt repræsenteret. En sådan virkelighed omfatter også andre lande i Afrikas Horn. Vi befinder os i begyndelsen af at være synlige både globalt og i Etiopien, hvor queer-fobi er udbredt. Så et af vores mål er at komme til København og Malmø og vise vores ansigter og skabe synlighed. Dette er også, hvordan queer advocacy og græsrodsniveau aktivisme virker. Vi etiopiere eksisterer! Det er vigtigt for os at være her, skabe forbindelser og udnytte ressourcer via en sådan forbindelse.  

Vi er også her på grund af det samarbejde, vi har med LGBT+ Danmark, som vi er meget taknemmelige for. Det er en anden del af vores mission: at være i kontakt med institutioner og aktører, der arbejder på at fremme LGBT+ personers sikkerhed og værdighed. For eksempel som at have møder og drøftelser med Victor Madrigal-Borloz: Dem uafhængig ekspert i vold og diskrimination baseret på SOGI i FN. Dette møde blev faciliteret af LGBT+ Danmark, og sammen fandt vi en måde at arbejde med hans FN-mandat og sikre sikkerheden for queermiljø derhjemme. Vi forsøger også at komme i kontakt med organisationer på græsrodsniveau, der arbejder med LGBTI-rettigheder her og over hele kloden, der også er her. Vi tror på, at vi lærer meget af hinanden. Det er meget vigtigt at udnytte eksisterende viden – at henvende sig til disse aktører og derefter skabe en måde at samarbejde. 

Vores eksistens er modstand. Jeg vil gerne viderebringe dette budskab meget klart. Hvordan vi eksisterer som en queer krop i denne verden, og bevæger os igennem den er validt. Ofte ser jeg folk, der føler sig intimideret, ikke føler sig inkluderet eller ikke tør at inkludere sig selv i vores rum og vores “aktivisme”. Som nogen siger: “Åh, jeg er queer, og jeg navigerer i verden, og jeg bevæger mig på en bestemt måde, men jeg arbejder ikke som aktivist, så jeg tror ikke, at dette er mit rum.” Men jeg ønsker at sende det budskab, at ved at eksistere som dem vi er, med vores fulde væsen, er i sig selv en modstand mod de systemer, der virkelig ikke vil have os til at leve, som dem vi er.  

 

Læs om LGBT+ Danmarks internationale arbejde her.

Kunne du tænke dig, at engagere dig frivilligt i LGBT+ Danmarks internationale arbejde? Bliv Global Queer Volunteer! Læs mere her.