Seksuel orientering
[substantiv] [fælleskøn]
Bøjning: (den) seksuelle orientering, -le -er, –
Oprindelse: seksuel fra latin sexualis (kønslig)
Betydning:
Ens seksuelle orientering er ens vedvarende seksuelle tiltrækningsmønster baseret på, hvem man forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af. Seksuel tiltrækning er ofte beskrevet som en følelse, mange personer oplever, som får dem til at ønske seksuel kontakt med en bestemt anden person. Oftest, men ikke altid, oplevet sammen med andre former for tiltrækning. De fleste personer tænker på hetero-, homo- og til nød biseksualitet, når talen falder på seksuel orientering, men de orienteringer er ikke dækkende for det spektrum af seksualiteter, der findes. Derudover dækker måden, udtrykket bruges på i dag, over både seksuel, romantisk og følelsesmæssig orientering, da mange ikke skelner mellem dem. Der findes flere definitioner vedrørende seksuel orientering, der siger noget om, hvor mange køn, man tiltrækkes af:
- Monoseksuel – udelukkende tiltrukket af et køn
- Biseksuel – tiltrukket af mere end ét køn – for nogen synonymt med panseksuel
- Polyseksuel – tiltrukket af flere køn, men ikke alle
- Panseksuel – tiltrukket af personer uanset disses køn – for nogen synonymt med biseksuel
Beslægtede begreber:
Admirer
Aegoseksuel
Alloseksuel
Ambiseksuel
Androgyneseksuel
Aseksuel
Autoseksuel
Biseksuel
Bøsse
Demiseksuel
Flydende seksuel orientering
Gray-A/grey-A
Heterofleksibel
Heteroseksuel
Homofleksibel
Homoseksuel
Lesbisk
Lithseksuel
Multiseksuel
Pandemiseksuel
Panseksuel
Polyseksuel
Pomoseksuel
Queer
Questioning
Sapioseksuel
Situationsbestemt flydende seksuel orientering
Skolioseksuel
Copyright © 2023 LGBT+ Danmark. Må frit anvendes med kildeangivelse. Vi har i ordbogen bestræbt os på at beskrive de mest gængse forståelser af begreberne blandt LGBT+ personer, selvom der ikke altid er enighed om nuancerne. Der er en løbende diskussion om og udvikling af sproget blandt LGBT+ personer, og vi opdaterer også ordbogen løbende.