Herskerteknik

[substantiv] [fælleskøn] 

Bøjning: ken, -ker, -kerne
Oprindelse: hersker fra nedertysk herschen (fornem), teknik fra græsk technikos (håndværk, færdighed) 

Betydning:
En herskerteknik er en måde at interagere på, hvor du indirekte forsøger at undertrykke og ydmyge modstandere. Teknikkerne defineres som strategier for social manipulation, som en dominerende gruppe benytter for at fastholde en vis position i et allerede etableret eller ikke-eksponeret magthierarki. De er formuleret i 1945 af den norske psykolog og filosof Ingjald Nissen. I slutningen af   1970’erne blev de populære i den norske socialpsykolog Berit Ås’ udgave. Ås så, at teknikkerne ofte bliver brugt af hvide cismænd til at undertrykke andre grupper.
Teknikkerne er: Usynliggørelse – individet overses. Latterliggørelse – personens indsats hånes eller latterliggøres. Tilbageholdelse af information – personen holdes i uvidenhed om ting, andre som en selvfølge informeres om. Dobbeltafstraffelse – ligegyldigt hvad personen gør, mødes vedkommende med bebrejdelse. Påføring af skyld og skam, latterliggørelse, ydmygelse og ærekrænkelse. Objektiveringstendens – at diskutere en eller flere personers fremtræden og udseende i en situation, hvor det er irrelevant. Trussel om magtanvendelse – at true med eller bruge fysisk styrke mod en eller flere personer.

Beslægtede begreber:
Chikane
Cisheteronormativitet
Diskrimination
Feminisme
Minoritetsstress
Queer
Queerteori