Der kan være mange grunde til at ønske at benytte sig af hjemmeinsemination.

En grund der fylder for mange personer, er ønsket om at kunne blive gravid derhjemme, privat og uden at skulle igennem sundhedssystemet, når man ikke reelt har et sundhedsproblem. Der kan være mange følelser og frustrationer forbundet med at være tvunget til at skulle igennem en sundhedsklinik og den behandling, man bliver tilbudt derigennem. Det er en frustration for mange, at man som LGBT+ personer ikke har de samme rettigheder som heteroseksuelle par, der ikke har nogen restriktioner på, hvordan de kan få børn hjemme hos sig selv.

En anden grund kan være, at man ønsker at benytte sig af en sæddonor, man kender personligt, og at man er bange for, at det vil nedsætte sædkvaliteten at skulle igennem en fertilitetskliniks procedurer. I EU-vævsdirektivet er der vedtaget nogle regler, som nu fremgår i vævsloven. Vævsloven beskriver, hvordan sæd, der afleveres til sædbanker eller fertilitetsklinikker, skal behandles. Ifølge reglerne skal sæden blandt andet testes, samtidig med, at man donerer et sædstrå. Det betyder, at donor skal levere sæd til test og donation samtidig, og at sæden til donationen fryses ned, imens sæden bliver testet for sygdomme. Når det sker, nedsættes sædkvaliteten, og dermed bliver risikoen for, at man skal igennem IVF-behandling (”reagensglasbehandling”) højere, end hvis man kunne lave inseminationen uden, at sæden blev frosset ned. Der kan også være mange andre grunde til at ønske at benytte sig af hjemmeinsemination, såsom at man er flere end to forældre og ønsker, at alle kan være til stede, at aftalerne på fertilitetsklinikken går ud over ens arbejdsliv, eller bare, at man ønsker friheden til selv at vælge.

Først blev der vedtaget en lov, L65, der skulle sikre, at man kunne blive registreret som medmor ved barnets fødsel uden at skulle dokumentere, hvordan graviditeten var opstået – ligesom heteroseksuelle par. Ifølge loven ville man kunne erklære sig som medmor efter samme regler, som cis-mænd kan erklære sig som fædre efter deres partner har født, uden særlige krav til fertilitetsprocessen.

Loven blev desværre forsinket og er endnu ikke trådt i kraft, fordi der opstod tvivl om, hvordan den stemmer overens med vævsloven, en lov, der bygger på et direktiv fra EU. Vi venter stadig på, at Sundhedsministeriet melder ud, hvad der er lovligt og ulovligt ifølge vævsloven, og at vi får nyheder om, hvornår og hvordan de nye medmoderskabsregler træder i kraft. Men indtil da er vi i en slags juridisk gråzone. Du kan læse mere om det i vores tidligere nyhedsartikler, her:

Lancering af loven: LGBT+ DanmarkGlædelig højesteretsdom anerkender medmoderskab ved hjemmeinsemination – LGBT+ Danmark

Forsinkelse af loven:  LGBT+ DanmarkForbedring af adgang til medmoderskab og forhold for transforældre bliver forsinket trods lovvedtagelse – LGBT+ Danmark

Der er dog for nylig kommet en ny højesteretsdom, der ændrer den juridiske situation. Vi går i detaljer herunder.

Før i tiden leverede sædbanker sæd hjem til privatpersoner sammen med en instruktion i hjemmeinsemination. Men for nogle år siden blev det ulovligt for sædbanker at levere sæd direkte til privatpersoner. I modsætning til tidligere kan man altså ikke gøre brug af sæd fra en sædbank derhjemme uden hjælp fra en sundhedsperson.

Hvis man er to kvinder eller to transmaskuline personer, er reglerne i øvrigt sådan, at den ikke-fødende forælder ikke kan blive registreret som forælder, medmindre inseminationen foregår under en sundhedspersons ansvar. Det skyldes kravet i medmoderskabsreglerne om, at inseminationen skal være foregået under en sundhedspersons ansvar. Du kan læse mere om medmoderskabsreglerne herunder.

Det er muligt at få sæd til hjemmeinsemination fra European Sperm Bank, der leverer det til en sundhedsperson, som herefter kan assistere med jeres hjemmeinsemination. Dermed bliver problemet med udlevering af sæden løst.

Hvis I aftaler med sundhedspersonen, at I skal foretage hjemmeinseminationen under sundhedspersonens vejledning, men uden sundhedspersonens tilstedeværelse, så sørg for at følge retningslinjerne beskrevet nedenfor, hvis I er to kvinder eller transmaskuline personer, og I vil være sikre på at få registreret medmoderskab/medforældreskabet korrekt.

Du kan godt lave en hjemmeinsemination med sæd fra én af dine venner, men du skal være opmærksom på to sæt regler. For det første skal I være opmærksomme på reglerne om medmoderskab, hvis I er to kvinder eller transmaskuline personer. Du kan læse mere om dem herunder. For det andet skal I være opmærksomme på, at der kan være en risiko for, at sæddonor får en bøde, hvis sæddonor donerer sæd igennem hjemmeinsemination.

I en byretsdom afsagt i november 2022 fik en donor en bøde på 25.000 kr. for at have doneret sæd til mindst fem forskellige familier. Han fik en bøde, fordi byretten fandt, at det var imod vævslovens forbud imod ”transport og distribution” af sæd uden særlig tilladelse, at han selv havde doneret sæd udenom en sædbank. Transporten og leveringen bestod kun i, at han havde leveret sæden fra badeværelset i et hus og givet den til kvinderne, der var i samme hus. Byretten fandt, at dette var ulovligt, selvom der ikke var betalt for sæden.

Det får det umiddelbart til at lyde, som om alle, der donerer sæd til en ven, vil få en bøde på 25.000 kr. Men det er slet ikke sikkert. For det første ligger byretten vægt på, at donor har doneret sæd til et ikke uvæsentligt, antal kvinder, og at han driver en hjemmeside, hvor han opnår kontakt til kvinder, der leder efter en sæddonor. Hvis en privat person donerer til et enkelt par, som han selv kender, er det derfor ikke sikkert, at det vil blive bedømt på samme måde. For det andet er bøden udstedt til den pågældende donor for at have doneret sæd til mange forskellige familier. Det er derfor sandsynligt, at bøden for at donere en enkelt gang vil være lavere. Det er også værd at vide, at vi endnu ikke har hørt om nogen, der er blevet sigtet på baggrund af oplysninger hos Familieretshuset. Men vi kender kun den enkelte sag, som beskrevet herover, hvor den sigtede person blev sigtet på baggrund af oplysninger, der kom frem i en national TV-udsendelse kaldet ”Den gavmilde donor”.

Konklusionen er, at der er en risiko for, at sæddonor kan få en bøde, men retsstillingen er usikker. Så længe det er en personlig ven eller bekendt, der donerer, som kun donerer til et enkelt par, er det lige så sandsynligt, at der ikke vil være nogle konsekvenser.

Dommen er kun fra Byretten, og det er derfor sandsynligt, at den ved en Landsret eller en Højesteret vil blive ændret. Retsstillingen på området er derfor stadig ikke klar. Et resumé af dommen kan læses her:  Retten i Herning – Dom i sag om privat sæddonor (domstol.dk)

For at I kan få medmoderskab, skal I finde en autoriseret sundhedsperson, der godt vil være ”ansvarlig sundhedsperson” for behandlingen og skrive under på blanket 8 eller 9 fra Familieretshuset om medmoderskab. Find blanketterne her. En autoriseret sundhedsperson kan efter lovens ordlyd være alle danske sundhedspersoner, der er omfattet af autorisationsloven. Det kan for eksempel være en læge, jordemoder eller sundhedsplejerske. I princippet kan det også være en anden type af sundhedsperson fx en tandlæge. Sundhedspersonen skal bare være autoriseret i Danmark. Hvis du er i tvivl, om din tiltænkte ansvarlige sundhedsperson er autoriseret, kan du slå dem op i Styrelsen for Patientsikkerheds autorisationsregister: Søg i autorisationsregistret – Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk). .

På baggrund af dommen fra Højesteret, hvor en medmor blev registreret som medmor, selvom graviditeten var sket igennem hjemmeinsemination, anbefaler vi, at:

1) man inden en hjemmeinsemination modtager mundtlig vejledning om inseminationen hos lægen,
2) man får taget en blodprøve eller lægen i øvrigt laver medicinske undersøgelser forud for inseminationen,
3) lægen underskriver blanket 9 fra Familieretshuset som ansvarlig sundhedsperson, og man underskriver den selv samtidig, foran lægen,
4) lægen skal efterfølgende være villig til at bekræfte, at inseminationen er foregået under lægens ansvar. 

Det er meget vigtigt at I, inden i går i gang, sørger for, at I og en ansvarlig sundhedsperson underskriver blanket 9 fra familieretshuset: Hvis I er enige om at registrere et medmoderskab (familieretshuset.dk) eller pdf-version: Faderskab og medmoderskab – PDF-blanketter for ansøgninger (familieretshuset.dk). Blanketten skal skrives under foran sundhedspersonen, der ser jer skrive under.

Når I er blevet gravide og har fået en terminsdato, skal I sende blanketten ind til Familieretshuset og vente på en forhåndsgodkendelse. I skal selv sende blanketten ind til dem. Før barnet bliver født, skal I også skrive under på en omsorgs- og ansvarserklæring, hvis I ikke er gift. I kan læse om hele processen her: Medmoderskab (lgbtfamilie.dk). 

Hvis Familieretshuset sætter spørgsmålstegn ved, om det lever op til kravene i forældreansvarsloven om, at inseminationen skal foregå under en sundhedspersons ansvar, kan I henvise til, at I mener, at I har fulgt samme procedure som i Højesterets dom af 26. januar 2023, U 2023.1764 H.

I skal være opmærksomme på, at hvis én af jeres venner donerer sæd, og I ikke får medmoderskab eller medforældreskab registreret hos Familieretshuset, vil donor blive registreret som far til barnet.