Forbedring af adgang til medmoderskab og forhold for transforældre bliver forsinket trods lovvedtagelse
Folketinget besluttede i februar 2022, at det skal være nemmere for lesbiske par at blive mor og medmor, samt at transpersoner skal anerkendes som forældre efter deres juridiske køn. De berørte regnbuefamilier har siden vedtagelsen i februar ventet på at høre nyt om, hvornår reglerne skal træde i kraft, men de må nu vente endnu længere på grund af en fejl i det lovforberedende arbejde. Problemerne kan betyde, at den allerede vedtagne lov må ændres.
Social- og ældreministeriet har fredag d. 26. august orienteret LGBT+ Danmark om, at de nye regler muligvis i strid med EU-lovgivning om distribution af sæd. Ministeriet kan derfor ikke love, at de nye regler kan implementeres, selvom de allerede er vedtaget af Folketinget. Imens ministeriet undersøger, hvad der kan lade sig gøre, er planerne om lovens ikrafttrædelse sat på standby.
Udmeldingen betyder, at mange familier, der havde regnet med at kunne benytte sig af de nye regler om medmoderskab, alligevel er tvunget til at følge de nuværende krav om at fertilitetsbehandling skal være foretaget af en sundhedsperson for at de kan opnå medmoderskab. Og transkønnede forældre kan stadig ikke blive registreret i overensstemmelse med deres juridiske køn.
De nye regler om medmoderskab og registrering af forældrenes køn
Reglerne i den nye lov skal forbedre forholdene for medmødre ved at ligestille faderskab og medmorskab i loven, sådan at man ikke længere skal leve op til særlige regler i forbindelse med inseminationsprocessen for at kunne blive registreret som medmor fra barnets fødsel. Samtidig bliver der tilføjet bestemmelser, der betyder, at forældre kan blive registreret som ”medmor” eller ”far” i overensstemmelse med deres juridiske køn på tidspunktet for barnets fødsel.
De nye regler kræver ændringer af den Kirkeministeriets digitale selvbetjeningsløsning, og af personregistreringssystemet. Meningen var så, at når systemændringerne var gennemført, ville social- og ældreministeren fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet, hvor reglerne gælder fra.
Men i et svar til Folketingets Social- og Ældreudvalg den 25. august 2022 svarer ministeren så altså nu, at de er i tvivl om loven kan træde i kraft, da den muligvis er i strid med EU-reglerne.
Muligvis i strid med EU-retten
Da lovforslaget blev vedtaget, fremgik det ellers af lovforslagets punkt 10, at der ikke var fundet nogen EU-retlige aspekter, som skulle undersøges nærmere. Men under lovens implementering har Sundhedsministeriet gjort Social- og Ældreministeriet opmærksomme på, at der alligevel er problemer med de danske regler om distribution af sæd. Reglerne stammer fra EU-vævsdirektivet.
Sundhedsministeriet forklarer, at EU-reglerne stiller krav til personer, der distribuerer sæd, også hvis det foregår ved, at man privat donerer sæd til fx et lesbisk par. Det betyder, at de planlagte ændringer vil indebære en risiko for, at en person, der donerer sin sæd til insemination af sin ven udenom sundhedssystemet, kan blive straffet ifølge den såkaldte vævslov.
Processen fremover
Ministerierne skriver i deres svar til Folketingets Social- og Ældreudvalg, at de vil samarbejde for at prøve at finde en mulig løsning på problemet og imødekomme LGBT+ personers forventninger til at få de rettigheder, Folketinget vedtog med loven.
Selvom problemerne med EU-retten ikke direkte vedrører bestemmelserne om transkønnede forældre, bliver denne del af loven også nødt til at vente på afklaringen af problemerne med EU-retten.
LGBT+ Danmark har i vores dialog med Social- og Ældreministeriet anmodet om at der findes en løsning så hurtigt som muligt, men vores forventning er, at det realistisk set vil tage adskillige måneder.
Er du i tvivl om, hvordan de nye regler påvirker dig og din families situation, kan du skrive til LGBT+ Danmarks jurist Max Maskell for at få rådgivning.