Vi søger engagerede frivillige til sommerens queer højskole for unge

Bliv frivillig på Ungehøjskolens sommerhold for unge queers og vær med til at arrangere fede aktiviteter

Ungehøjskolen “Queer The Future” samler unge LGBT+ personer fra hele landet til kortere forløb om aktivisme, demokrati og rettigheder, og giver unge LGBT+ personer mulighed for at styrke deres politiske stemme.  

Vores sommerhold mødes i Juelsminde i dagene d. 10.-14. juli 2023. Temaet for denne, er social bæredygtighed, og de unge vil her få mulighed for at arbejde med emnet gennem workshops, oplæg og paneldebatter, og nuancere og uddybe begrebet, i konteksten af queerrettigheder og demokrati. Læs mere om ungehøjskolen “Queer the Future” her.

Vi søger frivillige over 20 år, der…  

…er interesserede i at tage del i afholdelsen af sommerens ungehøjskoleforløb, og som er nysgerrige på at skabe gode rammer for faglige, sociale forløb. Du må meget gerne have erfaring med frivilligt socialt arbejde med LGBT+ personer, eller anden erfaring med frivilligt arbejde med minoritetsgrupper.  

Som frivillig på Ungehøjskolen vil du indgå i et frivilligteam på 20 personer enten som en del af køkkenholdet, eller som kontaktperson. Frivilliggruppen vil være fælles om den daglige oprydning, rengøring, samt hvad der måtte opstå af ad hoc-opgaver i løbet af ungehøjskolen, og bliver understøttet af to frivillige koordinatorer, samt understøttelse fra sekretariatet.  

Du kan være med på Ungehøjskolen på to måder: Som køkkenholdsfrivillig eller som frivillig kontaktperson.  

Som frivillig på køkkenholdet skal du: 

  • Planlægge måltider til hele forløbet og koordinere indkøb af mad  
  • Forberede morgenmad, frokost og aftensmad og snacks mens I er afsted 
  • Sørge for rengøring i køkkenet 
  • Være tilgængelig under diverse workshops og aktiviteter undervejs  

Som frivillig kontaktperson skal du: 

  • Forberede programpunkter på lejrens program, såsom workshops, oplæg eller paneldebatter 
  • Indgå i et mindre team, bestående af dig og en medfrivillig, og være nærmeste kontaktperson for en mindre kontaktgruppe, bestående af 6-7 deltagere 
Vi forventer af dig, at du: 
  • er minimum 20 år gammel
  • synes det kunne være sjovt at arrangere og afvikle en ungehøjskole for LGBT+ unge 
  • deltager ved de obligatoriske frivilligdage lørdag d. 10. juni fra kl. 11-18 og 24. juni fra kl. 11-18 i LGBT+ Danmarks lokaler, og til et online check-in møde mandag d. 3. juli kl. 18.30-20 
  • deltager under hele ungehøjskolen fra d. 10.-14. juli
  • er god til at samarbejde og til at tage ansvar – både i planlægningsfasen og mens I er afsted
  • er indforstået med LGBT+ Danmark værdier og principper  
Til gengæld kan vi tilbyde:   
  • et frivilligjob, hvor du kan tage del i et fællesskab, der afvikler spændende arrangementer og skaber et rum, hvor man kan være den, man har lyst til at være 
  • oplæring/opkvalificering i normkritik og frivilligpleje   
  • stærk NGO-erfaring at sætte på CV’et 
  • et netværk af LGBTQ+ personer at erfaringsdele med  

Er du interesseret i jobbet som frivillig, skal du sende en motiveret ansøgning på en på ½ – 1 A4 side, hvor du beskriver, hvorfor du gerne vil være frivillig, og hvad du tænker, du kan bidrage med på ungehøjskolen. Derudover skal du vedlægge et udfyldt eksemplar af dokumentet Ansøgningsskema (1). Ansøgningsskemaet og din motiverede ansøgning bedes du sendes til   

Ansøgningsfristen er d. 3. juni kl. 12. Vi behandler ansøgninger indenfor en uge, og der gives svar til alle ansøgere.
Skulle du have nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at sende en e-mail på: