LGBT+ miljø

[substantiv] [intetkøn] 

Bøjning: -et, -er, -erne
Oprindelse: LGBT+ forkortelse fra engelsk LGBT+Lesbian, GayBisexualTransgender +, og miljø fra fransk milieu (midte, midtpunkt) 

Betydning:
Løst defineret gruppe af LGBT+ personer og deres allierede, organisationer og subkulturer, der er forenet af en fælles kultur. Grupper, der kan betragtes som værende en del af LGBT+ miljøet omfatter blandt andet rettighedsorganisationer (specifikt med LGBT+ fokus), LGBT+ netværk, studenterorganisationer for LGBT+ personer, religiøse grupper for LGBT+ personer, sundhedsforebyggende organisationer (specifikt med LGBT+ fokus) samt barer, diskoteker og caféer, hvis primære kundegrundlag er LGBT+ personer. LGBT+ miljøer forskellige steder i verden kan organisere sig i eller støtte borgerrettighedsbevægelser, der fremmer LGBT+ rettigheder. Det enkelte LGBT+ miljø har ikke et bestemt politisk tilhørsforhold. De enkelte organisationer kan have et, men miljøet som et hele har ikke. Ikke alle LGBT+ personer føler sig som en del af det lokale LGBT+ miljø, og nogle grupper af personer med samme seksuelle orientering og/eller kønsidentitet har deres egne miljøer og subkulturer, som ligger inden for rammerne af nogle bredere LGBT+ miljøer.

Beslægtede begreber:
LGBT+ 
LGBT+ bevægelse
LGBT+ person