Der er stor forskel på hvor godt 15-25-årige LGBT+ personer trives på tværs af landet ifølge en ny analyse fra VIVE. Men selv i hovedstadsområdet, som klarer sig bedst i undersøgelsen, er tallene nedslående. Det er afgørende, at det socialfaglige arbejde ikke forstyrres af LGBT+ områdets politisering, siger LGBT+ Danmarks projektleder på skoleområdet.

På landsplan er der knap 13 % af de unge mellem 15 og 17 år, der angiver, at deres seksualitet eller kønsidentitet adskiller sig fra majoriteten og at de dermed hører til LGBT+-gruppen. Men på tværs er landet er der forskel på, hvordan de trives. Det viser undersøgelsen Trivsel og mental sundhed blandt LGBT+-unge, som VIVE har lavet for LGBT+ Danmark.

Resultaterne viser, at LGBT+-unge i hovedstadsområdet i mindre grad oplever mistrivsel og i højere grad oplever støtte og accept. Blandt andet er der her en mindre andel af LGBT+-unge, der har lav livstilfredshed, sammenlignet med hele landet. Der er også en lavere andel, der udviser tegn på moderat eller svær angst og depression.

Udover hovedstadsområdet afdækker undersøgelsen LGBT+-trivslen blandt unge i Aarhus, Odense, Aalborg og en udvalgt gruppe af kommuner i hhv. Sydjylland og på Syd-og Midtsjælland.

I hovedstadsområdet har 29 % af LGBT+-unge lav livstilfredshed og 48 % viser tegn på moderat eller svær angst og depression. I de undersøgte kommuner i Sydjylland lyder de tilsvarende resultater på 40 % (lav livstilfredshed) og 57 % (angst og depression). Det er ikke kun mellem by og land, at der ses forskel. For eksempel er der i Aarhus 45 % af de unge med LGBT+-orientering, som har lav livstilfredshed og 54 % viser tegn på moderat eller svær angst og depression. Dermed ser trivselsbilledet blandt de LGBT+-unge i Aarhus værre ud end i hovedstadsområdet.

Politisering er en trussel for LGBT+ børn og unges trivsel

Selvom man egentlig er fagperson, er det ikke så mærkeligt, hvis man som det første tænker på politik, holdninger og debat når man hører bogstaverne ”LGBT”. De senere år er området i stigende grad blevet politiseret i den offentlige samtale. Men som socialfaglig må man bevare fokus på det, LGBT+ først og fremmet handler om: Unge menneskers selvforståelse, levede liv og hverdag.

Det siger Anna Wandel, der er projektleder for Skole For Alle, LGBT+ Danmarks gratis tilbud og LGBT+ opkvalificering til fagpersoner i hele landet:

” Man kan placere sig, hvor man vil i denne polariserede debat – begge sider har unægtelig valide og vigtige indsigter i, hvad der er bedst for vores samfund og frihed. Men væk fra de abstrakte diskussioner om køn som social konstruktion eller biologisk essens står der børn, unge og voksne, hvis trivsel og rettigheder afhænger af vores villighed til at adressere de konkrete udfordringer, LGBT+ personer står overfor.”

I LGBT+ Danmark underviser vi fagpersoner i det meste af landet med det overordnede formål at forbedre trivsel for LGBT+ børn og unge. Her oplever vi i stigende grad fagpersoner, der hellere vil engagere sig i diskussioner om, hvor mange køn der findes, end at forholde sig til, hvordan det påvirker de unge, når deres kønsidentitet eller pronominer ikke bliver anerkendt.

Anna Wandel: ”Det er naturligvis validt at mene, man f.eks. ikke bør bruge kønsneutrale pronominer, men det vil unægtelig skabe en forhindring i muligheden for at møde denne gruppe med omsorg, hvis det bliver afsættet for ens socialfaglige eller pædagogiske tilgang til dem. Derfor skal fagpersoners ideologiske standpunkter helst ikke udgøre en barriere for et omsorgsfuldt og konstruktivt møde med LGBT+ børn og unge.”

Rapporten viser også tal for, hvordan de unge LGBT+-elever oplever at blive accepteret og være trygge i skolen, hvordan man sætter tonen, og i hvilken grad der tillades skældsord om LGBT+- gruppen. Eksempelvis er det i Aarhus og Odense knap hver femte LGBT+-ung, der oplever ikke at blive accepteret, som de er, hvilket er signifikant højere end blandt de øvrige unge inden for de to områder.

LGBT+ Danmark er allerede i gang

LGBT+ Danmark har tidligere i år lanceret projektet “Skole for Alle”. Målet er netop er at forbedre den mentale trivsel for landets LGBT+ børn og unge ved at tilbyde gratis opkvalificerende kurser, faglig sparring og materialer om LGBT+ børn og unge til fagpersoner, der arbejder i relation til grundskolen. Projektet retter sig specifikt mod skolesocialrådgivere, skolesundhedsplejersker samt børne- og ungdomsforvaltninger og socialforvaltninger i over halvdelen af alle kommuner på tværs af regionerne i Danmark.

Andelen af LGBT+-unge med hhv. lav livstilfredshed, lav selvformåen og tegn på moderat eller svær angst og depression

Note: *Resultaterne for Aalborg og Odense er baseret på et relativt lille datagrundlag, og det præcise procenttal er derfor behæftet med usikkerhed.

Kilde: Ung i 2023 – Plads til alle?