I dag udkommer VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd med en ny rapport, der belyser levevilkårene for homo-, biseksuelle og transpersoner i Danmark. På en lang række parametre fra uddannelse og indkomst til livskvalitet, diskrimination og vold er LGBT+ personer dårligere stillet majoritetsbefolkningen. Rapporten kalder på handling for bedre levevilkår – ikke mindst for biseksuelle og transpersoner.

I alt 38.000 personer har deltaget i VIVEs kortlægning af homo-, biseksuelle og transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse. Det gør det til en af de første brede undersøgelser af området, og billedet er desværre alarmerende.

Rapporten bygger på et spørgeskema og registerdata inden for områderne uddannelse, beskæftigelse og indkomst, livskvalitet og sundhed, samfundsdeltagelse og sociale relationer samt diskrimination og vold. Konklusionen er, at LGBT+ personer som samlet gruppe har generelt lavere uddannelse, lavere beskæftigelse, lavere livstilfredshed, mere ensomhed, dårligere helbred, mere brug af sundhedsydelser relateret til psykisk helbred, færre sociale relationer og er mere udsat for vold og diskrimination end majoriteten i befolkningen – altså heteroseksuelle og ciskønnede.

 

Biseksuelle kvinder og transpersoner er særligt udsatte

Særligt to gruppers mistrivsel springer i øjnene: transpersoner og biseksuelle kvinder. At det netop er disse to grupper, er desværre ikke en nyhed. Samme konklusion fandt den store befolkningsundersøgelse Projekt SEXUS fra 2019.

Tidligere på året holdt vi i LGBT+ Danmark en konference med fokus på netop biseksuelle og panseksuelles øgede risiko for mistrivsel. Konferencen affødte en række konkrete punkter, som vi i LGBT+ Danmark har forpligtet os til at arbejde med. Ligeledes har vi  længe vidst at årtiers sygeliggørelse, manglende anerkendelse og rettigheder, har konsekvenser for transpersoners trivsel.

Den seneste rapport viser dog, at både vi som organisation og samlet LGBT+ miljø skal arbejde målrettet på at løfte trivslen for de dele af vores miljø, der stadig oplever ekstra stor udsathed for ensomhed, diskrimination og marginalisering.

Nedenfor gennemgår vi nogle af rapportens voldsomme hovedkonklusioner.

 

Uddannelse, beskæftigelse og indkomst

Rapporten viser som noget nyt, at biseksuelle kvinder har en lavere sandsynlighed for at have en kompetencegivende uddannelse end heteroseksuelle kvinder. Biseksuelle kvinder har er dårligere stillet på arbejdsmarkedet og tjener cirka 50.000 kr. mindre om året end heteroseksuelle kvinder i lignende stillinger.

For biseksuelle mænd er 78% i beskæftigelse, mens beskæftigelsen for henholdsvis hetero- og homoseksuelle mænd ligger på 90% og 84%.

Denne skævhed afspejles i de forskellige gruppers økonomiske situation. Her svarer over en femtedel af de biseksuelle kvinder og mænd, at de af økonomiske grunde har været forhindret i at leve et almindeligt liv inden for de sidste 3 år. For heteroseksuelle er denne andel lidt over en tiendedel.

Blandt transpersoner er uligheden også i øjenfaldende: Kun 28% af transpersonerne i undersøgelsen har en kompetencegivende uddannelse, mens det tilsvarende tal for ciskønnede er 65%.

Blandt transkvinder er blot 43% i beskæftigelse. Tallet for transmænd er 63% og de tilsvarende tal for ciskønnede kvinder og mænd er hhv. 85% og 89%.

Transpersoner får også en markant lavere løn end ciskønnede: I snit tjener transpersoner 53% mindre end ciskønnede – det svarer til en forskel på ca. 170.000 kr. om året.

 

Livskvalitet og helbred

Rapporten kigger på en lang række parametre for helbred og livskvalitet, herunder selvvurderet helbred, brug af psykolog og psykiater samt receptpligtig medicin.

Overordnet peger rapporten på at andelen, der er utilfredse og meget utilfredse med deres liv, er mere end dobbelt så stor for homo- og biseksuelle i forhold til heteroseksuelle (hhv. 14 og 7%). For transpersoner er tallene endnu højere: 23% af transkvinder og 17% af transmænd angiver, at de er utilfredse med deres liv.

En parameter, der også springer i øjnene, er ulighed i forhold til søvnkvalitet. Signifikant flere homo- og biseksuelle angiver, at de sover dårligt (20%) i forhold til gruppen af heteroseksuelle (14%), ligesom også signifikant flere transpersoner (28%) angiver at sove dårligt i forhold til den samlede gruppe af ciskønnede (14 %).

Derudover peger rapporten på en skævhed i forhold til brug af psykologer og psykiatere. Især biseksuelle mænd går mere til psykolog og psykiater i forhold til heteroseksuelle mænd, men en større andel af biseksuelle kvinder har været indlagt på en psykiatrisk afdeling end heteroseksuelle kvinder.

 

Samfundsdeltagelse og sociale relationer

Dog er LGBT+ personers engagement i samfundet og deltagelse i sociale tilbud en opløftende statistik. Flere LGBT+ personer er medlem af et politisk parti (dog stemte færre ved folketingsvalget i 2019.). Der er heller ikke nogen forskelle på LGBT+ personer og majoritetsbefolkningen, når det kommer til deltagelse i forenings- og organisationsmøder samt frivilligt arbejde.

Rapporten viser desværre, at både signifikant flere transpersoner og biseksuelle kvinder sjældent eller aldrig ser venner og bekendte i forhold til ciskønnede og heteroseksuelle kvinder.

 

Diskrimination og vold

Rapporten viser, at vi her i 2022 stadig har problemer med diskrimination af LGBT+ personer. Transpersoner oplever næsten fire gange så ofte diskrimination som ciskønnede personer. Ifølge rapporten har 6 ud af 10 transpersoner oplevet diskrimination, men over 4 ud af 10 har angivet, at de har oplevet vold. Denne andel er mere end dobbelt så stor som for ciskønnede.

Ser man på seksualitet, tegner sig et lignende billede. Homo- og biseksuelle har dobbelt så ofte været udsat for diskrimination i forhold til heteroseksuelle. Også når det kommer til vold er homo- og biseksuelle mere udsatte: 31% i denne samlede gruppe af homo- og biseksuelle angiver at have været udsat for mindst en form for vold inden for det seneste år.

Især biseksuelle kvinder bliver oftere end heteroseksuelle kvinder udsat for psykisk og seksuel vold. 17% af de biseksuelle kvinder i undersøgelsen angiver at have oplevet seksuel vold inden for det seneste år, mens det for homo- og heteroseksuelle er hhv. 7% og 3%.