Hvordan kan vi nedbryde barrierer for LGBT+ personer i breddeidrætten? Det vil vi i LGBT+ Danmark over de næste år hjælpe med at finde løsninger på. Foreningens forhåbning er at gøre idræt og sundhed mere tilgængeligt for den gennemsnitlige LGBT+ person og skabe mulighed for at dyrke idræt på en tryg måde. Inklusion af LGBT+ personer kan se ud på forskellige måder, og der findes i øjeblikket initiativer i både niche- og mainstream sportsgrene.

 

DBU kommer på banen med inklusionspolitik

DBU er en af de største spillere i dansk breddeidræt med flere hundrede tusinder medlemmer. Organisationen nedsatte i 2022 en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en række anbefalinger til inklusion af flere kønsidentiteter i dansk fodbold. Fokus var specifikt på inklusion af transkønnede, non-binære og interkønnede. I 2023 afleverede gruppen så sine anbefalinger, som blev vedtaget efter en høring i november 2023. I sit oplæg til gruppens arbejde med en inklusionspolitik for foreningen skrev DBU bl.a.: ”Retningslinjer (…) vil vise, at fodbolden tager sit samfundsansvar alvorligt, og skabe rammerne for at bevæge og begejstre alle som ønsker det.”

Ønsket fra DBU om at arbejde aktivt med inklusion er led i en ny tendens hos nogle af de store sportsorganisationer de seneste år. De oplever i stigende grad at få idrætsudøvere ind (selvom DBU udtaler, at det er yderst sjældent), som bryder med f.eks. fodboldens traditionelt binære kønsopdeling. Heldigvis ønsker organisationerne at finde måder at imødekomme det.

Anbefalingerne fra arbejdsgruppen lyder bl.a.: 1) hver fodboldklub bør få tilknyttet en tillidsperson, der skal hjælpe processen på vej, 2) at den enkelte idrætsudøver kan selvidentificere, altså selv melde ind til klubben, hvilket køn de er og ønsker at spille sammen med, 3) at klubberne udvider kønskategorierne ved indmeldelse og desuden 4) at klubberne kommer med alternativer til omklædning for dem, der har behov.

LGBT+ Danmarks sekretariatschef Susanne Branner sad med i arbejdsgruppen og fortæller her lidt om hvordan det var at udvikle anbefalingerne, og hvad hendes forhåbninger er for deres anvendelse:

”Det var super inspirerende at høre hvordan de f.eks. gør i Tyskland. De arbejder med en model, som vi blev meget inspirerede af i arbejdsgruppen. Noget af det jeg tog med mig fra arbejdsgruppen var, at ønsket om inklusion var meget fast forankret i breddeidrætten. Det var en stor fornøjelse at sidde i en så bredt sammensat gruppe med repræsentanter fra hele landet, som virkelig gerne ville den inkluderende dagsorden. Det bestyrker mig i, at det de har vedtaget, også bliver implementeret. Man kan mærke at DBU har forpligtet sig på at skabe den forandring, som også vi gerne ser ske. Vi håber at queer personer i langt højere grad vil føle sig velkomne på banen efter implementeringen af de her anbefalinger.”

 

Græsrodsinitiativer for LGBT+ sport

For nogle af de større sportsorganisationer er arbejdet med inklusion et nyere tiltag. For andre, mindre foreninger eller grupper er inklusionen hele eksistensgrundlaget. Separatistiske sportsinitiativer, som f.eks. kun er for kvinder og kønsminoriteter blomstrer op rundt omkring og tilbyder idrætsfællesskaber, hvor udøverne selv bestemmer målgruppe, inklusionspolitik og omgangsform. Nogle er registreret som foreninger, andre er ikke. Og så er der selvfølgelig foreningen PAN Idræt, der med et væld af sportsgrene rettet specifikt mod LGBT+ personer er den største af sin slags i Danmark.

Alle tre typer foreninger eller klubber har helt forskellige udgangspunkter for at arbejde med inklusion, og tilgodeser også forskellige behov. LGBT+ personer bør kunne dyrke sport på den måde, som de har lyst, hvad enten det er ved at føle sig tryg og velkommen i de store sportsgrene og foreninger, eller ved deltage i et sportsfællesskab kun for queer personer. Derfor er det også essentielt at arbejdet med inklusion bliver taget alvorligt i de store organisationer, der ofte har en lang historie med mere eller mindre bevidst at skabe ekskluderende miljøer for LGBT+ personer.

 

Bedre geografisk spredning for LGBT+-venlige sportsinitiativer

Som med mange andre tilbud for LGBT+ personer er der en tendens til, at mulighederne for deltagelse i en bred vifte af idrætsgrene og organiseringsformer samler sig om de større byer. Men hvad skal der egentlig til, for at vi kan hjælpe hinanden med at skabe mere inkluderende idrætsfællesskaber – også i udenfor storbyen? Sekretariatschef for LGBT+ Danmark Susanne Branner reflekterer:

”Jeg håber at flere idrætsgrene vil gøre som DBU og lade sig inspirere. Der er behov for struktureret arbejde med inklusionen. Det er fællesskabets ansvar at skabe plads til alle, ikke den enkeltes ansvar at skabe plads til sig selv. Ikke alle har selvfølgelig mulighed for at ansætte en diversitetskonsulent, som DBU har, men så er der hjælp at hente hos f.eks. ”Game Changer” initiativet [et samarbejde mellem idrætsforeninger og atleter, der hjælper med konkret viden og værktøjer til inklusion af LGBT+ personer i sport, red.]. Jeg tror der er rigtig mange ude i klubberne, der gerne vil det inkluderende fællesskab, og som kan være bange for at gøre det på den forkerte måde, og derfor afholder sig fra at gøre noget overhovedet. Og til dem vil jeg bare sige ”Ræk ud!” Det kan være til organisationer, der arbejder med området eller andre sportsforeninger, som allerede er i gang. Der findes masser af let tilgængelige ressourcer om måder man kan opkvalificere sig på, hvor man får inkluderet flere end man gør lige nu.”

Vi kommer hos LGBT+ Danmark til at diskutere inkluderende idrætsfællesskaber meget mere i den kommende tid. Det bliver nemlig en del af vores politiske arbejde fremover. Vil du også deltage i arbejdet for mere inkluderende idrætsfællesskaber, så meld dig til vores politiske salon d. 22. marts i LGBT+ Medborgerhuset i København her

 

Læs DBU arbejdsgruppens anbefalinger her.

Læs artiklen om barrierer for LGBT+ personer i idræt her.

Læs om GameChanger initiativet.