Har du oplevet emotionel skade i dit møde med sundhedsvæsenet?

Mangel på respekt og anerkendelse i sundhedssystemet kan have stor betydning for din lyst til at gå til læge og derfor for din sundhed. Den 26. oktober holder Dansk Selskab for Patientsikkerhed infomøde om, hvordan du kan indrapportere din oplevelse med emotionel skade i det Læringssystem i sundhedsvæsenet som hedder ”UTH”.

Emotionel skade kan gå ud over patienters tillid til sundhedsvæsenet og medvirke, at man ikke deler oplysninger, der kan være vigtige i forhold til ens helbred og behandling. Derfor er det vigtigt at, at emotionelle skader indrapporteres – også selvom de er utilsigtede. Det er den måde, sundhedsvæsenet kan uddrage læring og blive bedre.

Emotionel skade er, hvis du føler dig dårligt behandlet, krænket, irettesat, hånet, eller på anden vis har oplevet respektløshed eller diskrimination. Undersøgelser viser, at denne emotionelle skade er en reel trussel mod LGBT+ personers sundhed og trivsel. Det kan du blandt andet læse om på www.lgbtsundhed.dk. Netop derfor er det vigtigt at emotionelle skader indrapporteres, også når der er tale om utilsigtede hændelser.

 

Alle kan indrapportere en ”utilsigtet hændelse”

Læringssystemet i sundhedsvæsenet hedder ”UTH”, og det er her, du kan lave din indrapportering af din oplevelse med emotionel skade. UTH dækker over utilsigtede hændelser, og det kaldes de netop, fordi der godt kan ske hændelser og fejl, selvom alle har de bedste intentioner. Det er derfor, der samles viden om disse utilsigtede hændelser, så der kan læres af dem.

Siden 2011 har været muligt for patienter og pårørende at indrapportere skader som en utilsigtet hændelse. Men ikke alle kender denne mulighed, og mange tror måske, at det kun er for fysiske skader. Det lyder måske lidt tørt, men det betyder i praksis, at du har mulighed for at medvirke til at forbedre sundhedsvæsenet ved at dele din oplevelse.

 

Hvad sker der, når en emotionel skade rapporteres som en UTH?

Den praktiserende læge eller klinik, som har en patient, der har lavet en indrapportering i UTH, vil få navn og cpr-nummer på den person, som har lavet indrapporteringen. Men – du behøver ikke at opgive dit cpr-nummer. Du har til gengæld heller ingen krav på at få viden om, hvordan der følges op på din indrapporterede hændelse. Indrapportering er ikke en klage, og der vil ikke falde noget svar eller ”afgørelse” på det hændte.

UTH-indrapportering er skabt for at bibringe læring i sundhedsvæsenet. Det er med andre ord det lange seje træk, du bidrager til, når du indrapporterer din oplevelse af emotionel skade som en UTH.

 

Vil du være med til at forbedre sundhedsvæsenet?

Onsdag den 26. oktober kl. 16.30 – 17.15 holder vi sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed infomøde omhvordan du laver en indrapportering emotionel skade. På denne måde kan dine oplevelser med emotionelle skader blive brugt til læring i sundhedsystemet.

Det foregår i LGBT+ Biblioteket. Tilmelding er ikke nødvendig.

 

FAKTABOKS OM UTH

  • Når en patient eller pårørende bliver opmærksom på, at der er sket en utilsigtet hændelse i sundhedsvæsenet, kan de rapportere hændelsen i en national database, Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).
  • Ordningen er kun til læring og bygger på tillid.
  • DPSD er ikke et statistisk anvendeligt system, men derimod alene designet til at identificere risikoområder som sundhedspersonale og ledelser bør være særligt opmærksomme på og lære af.
  • Du kan rapportere elektronisk på www.dpsd.dk, eller hente en papirformuler som printes fra www.dpsd.dk.
  • Der er ingen tidsfrist for patienters og pårørendes rapportering.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed.