Guide til den gode samtale om køn og seksualitet med en ung person

Alt for mange unge oplever, at de ikke har en voksen de kan tale om identitet, køn og seksualitet med, viser undersøgelse foretaget af Børnerådet. Det er bekymrende. Derfor har vi lavet en guide til den gode samtale om identitet, køn og seksualitet. Her får du LGBT+ Danmarks psykologfaglige konsulent Eva Goldfingers bedste råd til, hvordan du kan håndtere sådan en samtale, men også hvordan du allerede inden samtalen kan vise, at det er trygt at tale med dig om køn og seksualitet.

Hvad kan man generelt gøre for at vise, at det er trygt at starte en samtale om køn og seksualitet?

”Det første man skal være opmærksom på er, at det er umuligt at skabe det trygge rum, hvor man kan snakke om køn og seksualitet. Vi lever i en verden, hvor det er udskammet at bryde normerne for køn og seksualitet. Så selv hvis man skaber de dejligste og tryggeste rammer, så vil der stadig være noget utryghed, der kommer med ind i rummet. Men at være bevidst om, at rummet ikke er 100% trygt, kan være med til at gøre rummet så trygt som muligt.  I de her samtaler er der ofte et ”tovejs-tabu”. Det vil sige, at den unge sandsynligvis har noget skam knyttet til sin identitet, hvis det er en ung, der bryder med normer for køn og seksualitet. De kan være bange for at blive dømt af den voksne. Den voksne i samtalen kan selv være bange for at sige noget forkert og være berøringsangst ift. at spørge ind. Det vigtigt, at det er den voksne, som tager ansvaret for i en eller anden grad at bryde tovejs-tabuet, men det skal gøres med respekt. ”

Undersøgelser fra Børnerådet viser, at 50% af alle LGBT+ grundskoleelever ikke oplever at have en voksen, de kan opsøge, hvis de har brug for det. Samtidig viser tallene, at 68% af LGBT+ personer har haft overvejelser omkring deres seksuelle orientering/kønsidentitet, inden de er fyldt 15 år, men kun 19% har fortalt det til nogen, inden de er fyldt 15.

Hvordan bryder man tovejs-tabuet?

”For det første; Når den unge kommer og fortæller noget, så skal man virkelig anerkende dem for det. Man kan f.eks. sige ”Hvor er jeg glad for, at du fortæller mig det. Det kan jeg godt forestille mig er helt vildt svært. Tak for tilliden, og for at du siger det til mig.” Så kan du bede om tilladelse til at spørge ind, f.eks. ved at sige: ”Har du lyst til at fortælle mig lidt mere om din kønsidentitet?” eller ”Hvordan det har været springe ud overfor dine venner?”. Hvis de siger nej, så skal man respektere, at der har de sat en grænse, De skal ikke redegøre for hvorfor grænsen er sat. Herefter er det vigtigt at følge op og spørge ind til, om det vil være okay at spørge ind til nogle uger senere. Hvis det bliver afvist, så skal man respektere det. ”

 

Er det ikke okay at være nysgerrig på den unges oplevelser?

”Det er vigtigt, at den unge forstår motivet for spørgsmålet, for ofte får personer, der bryder med normer for køn og seksualitet mange spørgsmål, hvor motivet er nysgerrighed. Det kan føles enormt grænseoverskridende at blive spurgt ind til ens sexliv. Hvis man har erfaringer med at få spørgsmål, som er motiveret af andres nysgerrighed eller skepsis, så kan man have en tendens til at komme til at tolke andre spørgsmål i samme retning. Det er det nogen kalder krænkelsesparathed. De fleste LGBT+ personer har dårlige erfaringer med at spørgsmål omkring køn, krop og seksualitet kan være negativt ladede. Det er derfor vigtigt at vise, at ens motivation er positiv og handler om at passe på den unge.

Så hvis man sidder og tænker ”Hvad er min motivation for spørgsmålet? Jeg kan ikke rigtig finde den”, så er det fordi, den ikke er god nok.  Så må du google det i stedet eller lægge det væk.”

 

Hvordan kan jeg forberede mig på sådan en samtale?

”Rummet for samtalen starter meget før samtalen egentlig starter. Hvis man gerne vil have, at unge mennesker er trygge ved at snakke med en om køn og seksualitet, kan det være rigtig fint i sin generelle væren i verden at vise, at man er rummende. Så man generelt er opmærksom på f.eks. at undgå at kønne på tidspunkter, hvor det ikke er nødvendigt, så er der meget større chance for, at en ung non-binær eller transperson vil føle sig tryg ved at snakke med en om det. Vær f.eks. opmærksom på ikke at bruge identiteter som skældsord, her er det LGBT+ identiteter, men det kan være alle identiteter.”

En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Børnerådet viser, at 9 ud af 10 har oplevet homofobiske eller transfobiske skældsord i grundskolen.

Kan forældre/fagpersoner selv tage initiativ til en samtale om køn og seksualitet? Hvordan?

Det kan man godt, men man skal være ret fintfølende i det.  Vær opmærksom på, om du bliver afvist i samtalen. Hvis du gør det, handler det ikke om, at man er en dårlig forælder eller voksen for den unge. Det kan handle om, at den unge ikke er klar til at tale om det, eller måske hellere vil tale med nogle andre.

Man kan tage initiativ til samtalen ved at sige, at man ser en konkret forandring hos den unge, men det er vigtigt at det ikke er et spørgsmål ind til personens identitet eller kønsudtryk, men et spørgsmål til deres oplevelse og erfaring.

Hvis det virker for konfronterende, så kan man starte samtalen med noget fælles tredje. F.eks. ”Der er mange programmer på DR lige nu om kønsidentitet. Er det noget I snakker meget om I din vennegruppe?” Det kan være en blidere måde at åbne på, hvor folk ikke føler sig observeret. Det kan måske være særligt godt, hvis man er forælder til den unge.

 

Kan det ikke også være inkluderende ikke at anerkende, at man stikker ud for normen, hvis en ung f.eks. fortæller, at de er homoseksuel?

Mange oplever, at den de fortæller om deres seksualitet eller kønsidentitet reagerer ved at sige eller udtrykke, at det ikke betyder noget for dem, om man er det ene eller det andet. Det er selvfølgelig fint ikke at gøre det til en stor ting sammenlignet med f.eks. at udskamme det, men det underkender også, at det måske er en stor ting for den unge, og at det har taget en kraftanstrengelse at komme dertil, hvor man kan dele ud om sin seksualitet eller kønsidentitet. Ved ikke at gå ind i samtalen kan man komme til at udtrykke, at vi går igennem verden på samme måde, og det gør vi ikke. Vi kan jo stadig se, at LGBT+ personer har markant dårligere trivsel.

 

5 gode råd til samtalen om køn og seksualitet
1. Start med at skabe et trygt rum, allerede før du står i samtalen

Vis med din generelle opførsel, at det er trygt at tale med dig om køn og seksualitet. Undgå at bruge identiteter som skældsord, undgå at kønne unødvendigt og undgå kønnede stereotyper.

2. Lav din egen research

Brug google, LGBT+ Danmarks hjemmeside, eller andre ressourcer til at blive klogere på køn og seksualitet. Den unge skal ikke være din ordbog, eller den, der skal udfolde for dig hvad alle former for seksualitet eller kønsidentitet er. Det betyder også, at det er vigtigt, du tænker over din motivation, hvis du gerne vil stille spørgsmål. Er dit spørgsmål drevet af omsorg for den unge, eller mest bare nysgerrighed? Hvis det er nysgerrighed, så kan du med fordel bruge internettet, ikke den unge til at få svar.

3. Anerkend og spørg åbent ind til oplevelser og erfaringer

Hvis en ung starter en samtale med dig om køn og seksualitet, så start med anerkendelse. Anerkend at det kan være svært for den unge at tage samtalen op, og spørg åbent ind til den unges oplevelser med deres kønsidentitet eller seksualitet. ”Hvordan er det for dig?” er et godt udgangspunkt.

4. Tag udgangspunkt i det fælles tredje

Det kan let føles meget sårbart at tale om køn og seksualitet, så du kan med fordel tage udgangspunkt i f.eks. en film, en nyhed eller noget andet, som I kan tale om i fællesskab. Det kan fungere som optakt til samtalen om køn og seksualitet. Tal om noget, der ikke er personen, som står foran dig. F.eks. ”Jeg har lige set Forvandlingen (film om to transkønnede børn, red.). Hvor var den god, og hovedpersonerne var seje! Har du set den?” Start med et fælles tredje, og se om du bliver inviteret ind i noget mere personligt. Respektér, hvis du ikke gør.

5. Respektér den unges grænser

Tjek ind, og husk at spørge om det er okay for den unge at være i samtalen. Du kan f.eks. spørge ”Er det okay, at jeg stiller dig nogle spørgsmål om det?” Hvis du får et direkte nej, den unge glider af på det, eller på anden måde viser, at de ikke har lyst til at være i samtalen, så er det vigtigt, at du respekterer det. Den unge behøver ikke forklare nærmere.

 

Er du fagperson, og vil du gerne vide mere om, hvordan du kan støtte unge i samtalen om køn og seksualitet? Så læs mere om vores oplæg og kurser her: LGBT+ DanmarkKurser og oplæg – LGBT+ Danmark

Er du nærtstående voksen til en LGBT+ ung og har du behov for vejledning, så kontakt vores rådgivning.