I går blev borgerforslaget om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier vedtaget i Folketinget. Det betyder, at familier med to fædre ligestilles med familier med to mødre eller med en far og en mor. Vedtagelsen af forslaget er en milepæl og en vigtig anerkendelse af, at der findes mange måder at skabe familier på. Før beslutningsforslaget får den ønskede effekt i praksis er der dog behov for yderligere lovændringer . Skal en mand reelt have mulighed for at opnå rettigheder som medfar, kræver det nemlig nye regler for surrogasi eller muligheden for flere end to juridiske forældre.

Det var et stort set enstemmigt Folketing, der i går stemte for forslaget om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier (B 72). Forslaget om juridisk anerkendelse af medfaderskab blev oprindeligt fremsat som et borgerforslag, hvor det på bare to dage opnåede langt over de 50.000 støtter det kræver at få forslaget fremsat i Folketinget. Den massive folkelige opbakning til forslaget blev også afspejlet i folketingssalen hvor kun Dansk Folkeparti og løsgængeren Bent Bøgsted stemte imod.  

En juridisk konstruktion med svære vilkår i praksis

Folketingsbeslutningen er en hensigtserklæring fra Folketinget om, at de ønsker, at regeringen skal fremsætte et lovforslag, der gør det muligt at blive registreret som medfar på en måde, der giver barn og medfar pligter, sådan

• at medfaderen har pligt til at forsørge sit barn,
• at barnet og medfaderen har ret til at arve efter hinanden
• at medfaderen kan få samvær med sit barn,
• at medfaderen kan få del i forældremyndigheden,
• at barnet kan få medfaderens efternavn, og
• at barnet kan få samme statsborgerskab som medfaderen, hvis betingelserne er opfyldt.

At både barn og far opnår disse rettigheder er ubetinget positivt. Problemet er, at det på nuværende tidspunkt stadig er umuligt for de fleste mænd at opnå juridisk forældremyndighed. Når regeringen skal fremsætte et lovforslag, der kan gøre medfaderskab muligt, er det derfor ikke nok blot at tilføje medfaderskab til børneloven. Medmindre der følger yderligere lovændringer med, vil det stadig være svært for de fleste mænd at opnå status som medfar.

Da mænd, som ønsker et barn, vil have brug for person med en livmoder til at føde barnet (en surrogat). Med de nuværende danske regler kan farens partner ikke blive juridisk anerkendt som medfar til barnet i forbindelse med fødslen. Det skyldes, at den nuværende lovgivning dikterer dels, at den person der føder et barn automatisk får forældremyndighed, og dels at et barn kun kan have to juridiske forældre.  

Nye regler for altruistisk surrogasi på vej

Den juridiske anerkendelse af medfaderskab nødvendiggør altså, at der bliver taget stilling til muligheden for svangerskabsdonation – også kaldet surrogasi. Allerede i april fortalte Ligestillingsminister Trine Bramsen (S) fra Folketingets talerstol, at regeringen har ambitioner om at lande en aftale om altruistisk surrogasi, det vil sige en svangerskabsdonation uden økonomisk kompensation.  

Med anerkendelse af medfaderskab følger en bred politisk opbakning til at det skal blive muligt at registrere to mandlige forældre i forbindelse med altruistisk surrogasi. Et forslag som LGBT+ Danmark længe har kæmpet for. Altruistisk surrogasi vil komme på lovprogrammet i oktober 2022, men forventes tidligst vedtaget engang i 2023.  

Aftalen kræver blandt andet at undtagelses- mulighederne for stedbarnsadoption ændres, så adoptionen til den intenderede forælder kan gennemføres umiddelbart ved fødslen ved altruistisk surrogasi og ikke først efter 2,5 års samliv med barnet, som den nuværende lovgivning kræver. 

Samtidigt vil der blive nedsat en ekspertgruppe, som skal undersøge mulighederne for at lovliggøre betaling i forbindelse med surrogasi. Her anbefaler LGBT+ Danmark at Danmark viser sig som et foregangsland og laver en god model for kommerciel surrogasi, for på den måde at kunne sikre tilsyn med, at økonomisk udsatte kvinder ikke udnyttes og at barnets rettigheder og vilkår sikres. Ekspertgruppen skal afslutte sit arbejde med en afrapportering til regeringen ved udgangen af året. 

Ønske om juridisk forældreskab til flere end to

I takt med at flere og flere ønsker at stifte regnbuefamilier, ser vi også en stigning i antallet af familier med flere end to forældre. Det kan for eksempel være et mandligt homoseksuelt par som ønsker at stifte familie med et lesbisk par eller en veninde.  

I marts vedtog et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet et lovforslag, som anerkender netop denne type familiekonstellationer ved at give familier med flere end to forældre mulighed for at dele orloven mellem op til fire forældrefigurer.  Læs mere de nye orlovsregler her.

I LGBT+ Danmark ønsker vi at udvide rettighederne for familier med flere end to forældre, så det ikke blot inkluderer orlov, men giver barnet ret til flere end to juridiske forældre. Det ville betyde at for eksempel både barnets far, medfar og mor ville kunne tage barnet til lægen, rejse til udlandet eller få adgang til de offentlige systemer på vegne af sit barn.  

Læs også: Rettigheder til LGBT+ familier gavner alle – ikke mindst børnene 

LGBT+ Danmark opruster sin juridiske rådgivning på familieområdet

LGBT+ Danmark har i perioden 2022-2025 fået midler til at styrke sin juridiske rådgivning til LGBT+ personer, der ønsker at stifte familie. Med den styrkede rådgivning ønsker vi at hjælpe endnu flere LGBT+ personer med at navigere i rets- og sundhedssystemet i deres familiedannelsesproces.  

Der er desuden afsat penge til at etablere en samlet informationsside om LGBT+ personers muligheder for at få børn i Danmark. Siden vil være en forlængelse af www.LGBTsundhed.dk, som allerede nu rummer vejledning til LGBT+ personer om fertilitet og familiedannelse.