(Aktivitetens varighed: ca. 15 minutter)
Se i fællesskab den animerede kortfilm ‘Jacobs fortælling’. Fortællingen er autentisk og fortalt af et ungt menneske, der selv har oplevet hændelserne. Navnet Jacob er opdigtet til filmen.
Find filmen her: LGBT+ DanmarkAnimationsvideoer – LGBT+ Danmark
Inddel herefter klassen i mindre grupper.
Grupperne diskuterer, hvilke normer, Jacob møder ift. sin:
- Kønsidentitet/følelse
- Krop
- Kønsudtryk
- Tildelte køn
- Seksuelle orientering
Saml i fællesskab op på gruppernes snak.
Stil evt. følgende supplerende spørgsmål:
- Hvor møder Jacob de normer?
- Hvem udtrykker dem?
- Hvordan påvirker normerne Jacob?
Vær opmærksom på
Samtalen i klassen skal handle om, hvilke normer og forventninger der er til Jacob, og altså ikke om Jacob og hans identitet og hvad eleverne ellers synes om ham. Eleverne kan komme til at fejlkønne Jacob, når de snakker om ham.
Hold fast i, at han er en dreng, og at hans pronomen er ‘han’. Støt eleverne ved at bekræfte og omformulere deres udsagn. Det kan fx være, hvis en elev siger; ‘Men er hun ikke transseksuel?’, så kan du sige ‘Ja, du er inde på noget her. Drengen i filmen er transkønnet, og blev tildelt kønnet ‘pige’ ved fødslen. Derfor har han ændret sine pronomener til han/ham og taget et andet kaldenavn, som han synes passer bedre på hans identitet.’
Du kan også bruge vendinger som fx; ‘Det er nok rigtigt, at Jacob har ændret pronomen, så han nu bruger ‘han’ i stedet for ‘hun’. Det kan være, vi også lige skal vænne os til at bruge det, så vi anerkender hans kønsidentitet.’
Vær også opmærksom på at skelne mellem ‘normalt’ og ‘almindeligt’. Nogle elever kan måske give udtryk for, at Jacob er unormal. Tag gerne en snak med eleverne om, at ‘det normale’ kun kommer af, at det er det, vi er mest vant til at se.
Noget der er normalt for nogen, er unormalt for andre. Men begge dele er helt almindeligt. Træk fx på jeres snakke fra aktivitet 3 i lektion 1, hvor eleverne byttede stole efter en række udsagn.
Herudover kan du perspektivere til andre forhold:
Fx kan det for nogen være helt almindeligt at sidde i kørestol, mens det for andre er mere almindeligt at bruge benene til at flytte sig. For nogen er det almindeligt at holde ramadan, mens det for andre er mere almindeligt at gå i kirke juleaften. For nogen er det almindeligt at se sit liv repræsenteret på film, for andre er det en sjældenhed.
Du kan også lade eleverne have en refleksionsproces over, hvordan klassen ville håndtere det, hvis Jacob:
- Var minoritetsetnisk dansker
- Brugte hjælpemidler som fx kørestol
- Havde brug for tydeligere rammer for at kunne koncentrere sig.