(Aktivitetens varighed: ca. 10-15 minutter) 

Aftal i fællesskab rammerne for, hvordan I arbejder med emnet i klassen. Særligt er det vigtigt, hvordan man kan forholde sig til emnet gennem de snakke, der kommer til at opstå, så alle har en behagelig oplevelse af at være med. 

Lav derfor en ‘Go’ stil’-aftale. Du har sikkert stiftet bekendtskab med retningslinjerne for sådan en aftale, da du gennemgik kursusmaterialet ‘Space to be You’. Her finder du forslag til aftalen under afsnittet om Mangfoldighedspolitik.

Tanken bag øvelsen er, at eleverne selv kommer på banen med de retningslinjer/aftaler, de gerne vil indgå med hinanden. Du kan som lærer supplere med de aftaler, der findes i Mangfoldighedspolitikken – fx: 

• Vi værdsætter, at vi er forskellige 
• Vi deltager i det omfang, vi kan og vil 
• Vi siger fra over for nedsættende kommentarer og ord 
• Vi lytter til hinanden 
• Vi griner med hinanden (ikke af hinanden) 
• Vi støtter op om hinanden 
• Vi undgår at sladre og tale grimt til og om hinanden 
• Vi øver os på at sikre, at flere forskellige typer af børn og unge følger, de hører til her på skolen. 
• Vi accepterer og erkender, at man altid kan blive klogere 
• Vi vil ikke pege fingre, men støtte hinanden i at blive bedre til at være inkluderende 
• Vi respekterer andre, både dem, der er til stede i rummer, men også dem, der ikke er. 

Sådan gør du
Inddel klassen i par og giv dem ca. 5 minutter til at komme på 2-3 aftaler, som de vil indgå med resten af klassen, så den er et rart sted at være.  

Lav en opsamling, hvor parrene kort præsenterer deres aftaler. Skriv samtidig aftalerne op på tavlen, så de er synlige for alle, mens arbejdet med materialet står på. På den måde kan læreren hele tiden henvise til aftalerne, hvis de bliver brudt undervejs. 

Et godt tip
Når elevernes aftaler er skrevet ned, har du og klassen et godt udgangspunkt for klassens mangfoldighedsmanifest. Lav fx en plakat med aftalerne på, som kan hænges op i klassen. 

Du kan med fordel tilføje til aftalerne, når eleverne har arbejdet med aktivitet 3 i lektion 2, hvis du i den aktivitet inddrager ‘skolen’, ‘venner’ og ‘kommune/ungeråd’. På den måde kommer også skoleperspektivet med. 

(Aktivitetens varighed: ca. 20 minutter) 

Aktiviteten sætter fokus på at konkretisere for eleverne, hvad normer er for noget. Oversæt eventuelt normer til ‘forventninger’. 

Sådan gør du
Inddel klassen i grupper a 3 eller 4 elever. Grupperne arbejder først selv, hvorefter der samles op i fællesskab. Her præsenterer grupperne deres eksempler. 

Grupperne taler om følgende spørgsmål: 

1. Hvilke forventninger oplever I, at der er til jer? 
2. Hvor oplever I typisk de forventninger? 
3. Hvordan påvirker forventningerne jer? 

Har eleverne brug for eksempler, så kan du fremhæve disse normer/forventninger: 

• Hvidhedsnorm 
• Kroppe er fuldt funktionelle og uden fysiske og mentale handicap 
• Alkoholnormer 
• Cis-hetero-normer 
• Aldersnormer 
• Kernefamilienormer 
• Krops- og skønhedsnormer 
• Danskhedsnorm 

Det forventes fx, at man har hvid hun i Danmark, at man drikker alkohol til fester, at alle har én mor og én far, at ens krop fungerer ligesom alle andres, at man er etnisk dansker. 

Du kan også bruge eksempler fra elevernes nære verden. Fx: 

• At man får gode karakterer 
• At man er populær 
• At man er dygtig til noget 
• At man er pæn 
• At man er slank og sportstrænet 

Se evt. denne rapport med en række eksempler på, hvad unge i grundskolealderen føler, at de skal leve op til: Boern_og_unge_kaemper_for_at_passe_ind_29082231.pdf (bornsvilkar.dk) 

(Aktivitetens varighed: ca. 15 minutter) 

Aktiviteten tager udgangspunkt i, at du som lærer ytrer nogle udsagn, som eleverne efterfølgende reagerer på ved at rejse sig og bytte plads med en anden, der også har rejst sig. Rejser man sig, er man enig i udsagnet. Er der kun en enkelt elev, der rejser sig, kan du evt. selv bytte plads med vedkommende. 

Udsagn til aktiviteten 

• I dag er det godt vejr (testspørgsmål) 
• Normer handler om, hvad vi forventer af hinanden. 
• Der findes mange normer for, hvordan drenge og piger skal opføre sig. 
• Der findes mange normer for, hvordan man skal se ud.  
• Alle drenge interesserer sig for fodbold. 
• Alle piger interesserer sig for makeup og tøj. 
• I Danmark er der en forventning om, at kun piger og drenge er kærester med hinanden.  
• Normerne for, hvordan man skal være og se ud, er anderledes i dag, end de var for 100 år siden. 
• Jeg er vant til at se film, hvor en pige kysser med en dreng. 
• Jeg er vant til at se film, hvor en pige kysser en pige.  
• I Danmark kan det være svært at have sin tro på Gud eller Allah i fred. 
• Jeg synes, det er rart, når folk har en mening om mig og min person, uden at de egentligt kender mig. 
• Min krop er min krop – og jeg bestemmer selv 100 % over den. 
• I samfundet er der forventninger til, hvilke typer af personer, jeg kan være kæreste med. 
• Jeg kan altid se på en person, hvilken seksuel orientering, vedkommende har. 
• Jeg er vant til at se personer i kørestol i musikvideoer. 

Spørg gerne uddybende ind til nogle af udsagnene undervejs, så eleverne får mulighed for at uddybe deres oplevelser og holdninger. 

(Aktivitetens varighed: ca. 10-15 minutter) 

Giv eleverne 5 minutter til individuel refleksion over, hvem de er. Det kan fx være deres køn, fritidsinteresse(r), familieforhold, venskaber, drømme om uddannelse mv. Skriv gerne 5 ting ned hver især. 

Brug herefter lidt tid på at samle op i fællesskab i klassen.  

(Aktivitetens varighed: ca. 15 minutter) 

Se i fællesskab den animerede kortfilm ‘Jacobs fortælling’. Fortællingen er autentisk og fortalt af et ungt menneske, der selv har oplevet hændelserne. Navnet Jacob er opdigtet til filmen. 

Find filmen her: LGBT+ DanmarkAnimationsvideoer – LGBT+ Danmark 

Inddel herefter klassen i mindre grupper.  

Grupperne diskuterer, hvilke normer, Jacob møder ift. sin: 

• Kønsidentitet/følelse 
• Krop 
• Kønsudtryk 
• Tildelte køn 
• Seksuelle orientering 

Saml i fællesskab op på gruppernes snak. 

Stil evt. følgende supplerende spørgsmål: 

• Hvor møder Jacob de normer? 
• Hvem udtrykker dem? 
• Hvordan påvirker normerne Jacob? 

Vær opmærksom på
Samtalen i klassen skal handle om, hvilke normer og forventninger der er til Jacob, og altså ikke om Jacob og hans identitet og hvad eleverne ellers synes om ham. Eleverne kan komme til at fejlkønne Jacob, når de snakker om ham. 

Hold fast i, at han er en dreng, og at hans pronomen er ‘han’. Støt eleverne ved at bekræfte og omformulere deres udsagn. Det kan fx være, hvis en elev siger; ‘Men er hun ikke transseksuel?’, så kan du sige ‘Ja, du er inde på noget her. Drengen i filmen er transkønnet, og blev tildelt kønnet ‘pige’ ved fødslen. Derfor har han ændret sine pronomener til han/ham og taget et andet kaldenavn, som han synes passer bedre på hans identitet.’ 

Du kan også bruge vendinger som fx; ‘Det er nok rigtigt, at Jacob har ændret pronomen, så han nu bruger ‘han’ i stedet for ‘hun’. Det kan være, vi også lige skal vænne os til at bruge det, så vi anerkender hans kønsidentitet.’ 

Vær også opmærksom på at skelne mellem ‘normalt’ og ‘almindeligt’. Nogle elever kan måske give udtryk for, at Jacob er unormal. Tag gerne en snak med eleverne om, at ‘det normale’ kun kommer af, at det er det, vi er mest vant til at se. 

Noget der er normalt for nogen, er unormalt for andre. Men begge dele er helt almindeligt. Træk fx på jeres snakke fra aktivitet 3 i lektion 1, hvor eleverne byttede stole efter en række udsagn. 

Herudover kan du perspektivere til andre forhold: 

Fx kan det for nogen være helt almindeligt at sidde i kørestol, mens det for andre er mere almindeligt at bruge benene til at flytte sig. For nogen er det almindeligt at holde ramadan, mens det for andre er mere almindeligt at gå i kirke juleaften. For nogen er det almindeligt at se sit liv repræsenteret på film, for andre er det en sjældenhed. 

Du kan også lade eleverne have en refleksionsproces over, hvordan klassen ville håndtere det, hvis Jacob: 

• Var minoritetsetnisk dansker 
• Brugte hjælpemidler som fx kørestol 
• Havde brug for tydeligere rammer for at kunne koncentrere sig. 

(Aktivitetens varighed: ca. 15 minutter) 

Inddel eleverne i 5 grupper, der hver især repræsenterer hhv.: 

1. Skolen 
2. Staten / Folketinget / politikere 
3. Venner 
4. Jacob selv 
5. En samfundsorganisation, fx LGBT+ Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International Danmark, Børns Vilkår, Red Barnet eller en anden 

Giv hele klassen en introduktion til de fem samfundsinstitutioners roller og ansvar i et demokrati: 

• Skolen har ansvar for, at alle elever trives på skolen. 
• Staten/folketinget/politikere er den lovgivende forsamling, der skal repræsentere folket og sørge for, at alle borgere har ret til og lige muligheder i livet. 
• Venner er det enkelte menneskes trygge zone, hvor man gerne skulle føle opbakning. 
• Jacob har selv handlekompetence, som han faktisk allerede benytter sig af, da han bliver presset til det. Men kunne han have gjort noget før det? 
• Der findes mange civilsamfundsorganisationer, som er forskellige befolkningsgruppers talerør. De varetager bestemte befolkningsgruppers interesser. Fx er Børns Vilkår og Red Barnet, børnenes stemme. LGBT+ Danmark er LGBT+ befolkningens stemme. Institut for Menneskerettigheder sikrer sig, at Danmark lever op til sin egen og internationale lovgivninger, der sikrer befolkningen rettigheder. 

Lad grupperne diskutere sig frem til 3 tiltag, der kan forbedre Jacobs situation. 

Rund af med en fælles opsamling i klassen, hvor grupperne kort præsenterer deres 3 tiltag.