I går udkom en rapport om etablering af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler. LGBT+ Danmark har siddet med i den ekspertgruppe, som har skrevet rapporten. Vi er interesserede i, at familier der kommer tilbage til Danmark med børn født via betalt surrogasi i andre lande, har en forholdsvis sikker og forudsigelig vej til anerkendelse af deres forældreskab.

Rapporten fremlægger tre modeller for, hvordan vi kan anerkende forældreskab ved betalt surrogasi

Hvert år kommer op imod 100 børn til Danmark som følge af kommercielle surrogataftaler. Eksperter vurderer, at det fremadrettet vil være stigende. Men i dag understøtter dansk lovgivning ikke den form for familiedannelse. Derfor blev der sidste år nedsat en ekspertgruppe, der skulle opstille mulige modeller for, i hvilket omfang man kan anerkende forældreskab ved kommercielle surrogataftaler, så tiltænkte forældre får mulighed for at blive retlige forældre, herunder til at blive medfædre, og samtidig sikrer beskyttelse af kvinder samt børns rettigheder. Arbejdet blev sat i gang med bred opbakning i Folketinget efter et borgerforslag om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier blev vedtaget. Den 5. september udgav ekspertgruppen en rapport, der indeholder tre modeller, som de har tilsluttet sig på forskellig vis. Modellerne sikrer med varierende grader af kontrol et juridisk forældreskab fra fødslen til de børn, der kommer til Danmark på grundlag af udenlandske kommercielle surrogataftaler. Se rapporten her.

Menneskeretsdom understreger barnets behov

Den Europæiske Menneskeretsdomstol anlægger også det syn, at stater bør sikre børns relation til deres tiltænkte forældre uanset hvordan barnet er blevet født. Det bekræftede domstolen senest i december 2022, hvor de understregede, at to børn født via en kommerciel surrogataftale havde ret til en juridisk sikret relations deres tiltænkte mor.

Ekspertgruppen fremlægger tre modeller for anerkendelse af forældreskab. Alle tre modeller går bort fra den indtil nu anvendte mekanisme hvor den ikke-biologiske forældre har kunnet søge stedbarnsadoption. Det er i sig selv en god ting, at dette begreb forlades – vi håber det udbredes til andre typer af regnbuefamilier, der pt. også skal stedbarnsadoptere, selvom det er deres egne børn.

Vi anbefaler ’Børnelovsmodellen’

Af de tre modeller anbefaler vi model 2 ”Børnelovsmodellen”. Det gør vi bl.a. fordi den lægger sig tæt op ad afgørelsen fra Menneskerettighedsdomstolen fra sidste år, og for os at se er den mest smidige og realistiske model. Den mere omfattende model 3 frygter vi vil være så tung at administrere både for forældre og myndigheder, at forældre vil fortsætte med at blive nødt til at gå udenom systemet – og dermed er man lige vidt i forhold til at få etableret en klar retstilstand for området. Vores betænkninger i forhold til model 1, som er mindst administrativt krævende, går på at der er lande hvor par af samme køn ikke ville kunne få fastslået og anerkendt forældreskabet i udlandet og dermed heller ikke automatisk ville kunne få det i Danmark.

Sekretariatschef Susanne Branner siger: ”LGBT+ Danmark anbefaler Børnelovsmodellen, fordi det for os er afgørende, at der skabes et system, hvor det retlige forældreskab kan etableres hurtigt. Derved sikres barnets ret til sine forældre, og der skabes bedre forhold for tidlig tilknytning f.eks. gennem adgang til barsel. LGBT+ Danmark er særligt begejstret for, at man med modellen træffer en dansk afgørelse efter børneloven, således at man ikke henvises til at skulle stedbarnsadoptere sit eget barn. Med modellen sikrer man samtidig mulighed for at føre en vis kontrol med de indgåede surrogataftaler, som derved understøtter barnets ret til at kende sin historie.”

Nu skal ministrere og andre politikere så læse rapporten, og beslutte hvad det næste skridt skal være på dette område. Vi ser frem til, at regnbuefamilier og de mange heteroseksuelle par, der benytter sig af kommercielle surrogataftaler, får mere klare retningslinjer.

Altruistisk surrogasi i Danmark

Det er værd lige at nævne, at i et helt andet spor er regeringen i gang med at skabe bedre rammer for altruistisk surrogasi i Danmark – dvs. når man uden betaling bærer et andet forældrepars barn. Det kan f.eks. være en veninde eller en søster til et par homo- eller biseksuelle mænd.

Det er et af vores politiske mål at altruistisk surrogasi muliggøres, og vi er derfor glade for, at ligestillingsminister Marie Bjerre har lovet, at det kommer med i regeringens lovprogram allerede i det kommende folketingsår. Altruistisk surrogasi i Danmark er stærkt besværliggjort af at være et ureguleret område for så vidt angår rettigheder til begge fædre, graviditetsdonor og ikke mindst barnet. Dertil er det ulovligt for sundhedspersonale at assistere med fertilitetsbehandling til svangerskabsdonation, hvis der anvendes donoræg.