Sinan og Niels Jørgen: Når du er den mand, du er, giver du mere plads til andre

Hvad vil det sige at være mand i Danmark i 2024? Det findes der nok lige så mange svar på, som der går mænd rundt på gaden. I anledning af International Mandedag har vi spurgt to, der har vakt opsigt med deres måde at være mænd på – Niels Jørgen Jørgensen og Sinan Türkmen.

Allerede i barndommen stod det klart for både Niels Jørgen Jørgensen og Sinan Türkmen, at de ikke var som de andre drenge. I perioder som direkte drillerier og mobning andre gange som tvivlsom opmærksomhed – på Nørrebro blev Sinan Türkmen kåret som ”Årets Bøsse-Gustav” af sin brors venner og i skolen på Lolland blev Niels Jørgen Jørgensen kåret til ”Årets Tøsedreng”.  

Og rent socialt passede de heller ikke ind i kasserne. ”I folkeskolen tænkte jeg over, at jeg ikke passede ind i fællesskabet hos drengene. Ikke så meget pga. min seksualitet, men jeg var bare ikke ligesom dem. Så opsøgte jeg pigernes fællesskab, men de havde jo også deres kliker, og her følte jeg heller ikke helt jeg passede ind,” fortæller Sinan Türkmen.  

De to mænd kender ikke hinanden i forvejen, men finder under interviewet hurtigt ud af, at de har mange oplevelser til fælles. ”Du siger det, jeg tænker,” siger Niels Jørgen Jørgensen, ”det er også derfor, jeg bliver rørt.” 

Eksponering giver både had og kærlighed 

Som voksne har de begge indenfor de seneste år fået en offentlig profil. 40-årige Niels Jørgen Jørgensen gennem indretningsprogrammer heraf senest ”Loppen og lærlingen” på DR. Sinan Türkmen er 24 år gammel, begyndte som Youtuber og var siden med i reality-programmet Paradise Hotel. I dag har han en stor følgerskare på sociale medier og er hovedperson i doku-serien ”Alle elsker Sinan” på DR om hans liv med hans dansk-kurdiske familie. 

Den enorme eksponering i store medier har i den grad fået samfundets syn på atypiske mænd op til overfladen. Niels Jørgen Jørgensen har bl.a. fortalt i Aftenshowet om den flodbølge af hadbeskeder, som han har modtaget pga. sin medvirken i ”Loppen og lærlingen”. Nogle af dem så voldsomme, at han har politianmeldt dem.  

Men efter Niels Jørgen Jørgensen fandt modet til at stille sig frem og fortælle ærligt og sårbart om omkostningerne ved at falde udenfor mandenormen, har reaktionerne fået en anden karakter. Interviewet om hadbeskederne på DR’s hjemmeside gik nærmest viralt, og de følgende 14 dage modtog han 2.500 beskeder i indbakken fra unge mennesker og forældre, der kunne genkende sig selv eller deres barn i hans historie. ”Jeg læste de første tyve beskeder og tudbrølede,” fortæller Niels Jørgen Jørgensen, der måtte have hjælp fra en veninde til at besvare de mange beskeder. Og han bliver også jævnligt stoppet på gaden af folk, der vil dele hvad han har betydet for dem eller deres nærmeste. 

Sinan Türkmen kan også genkende, at der kan ske noget med styrkeforholdet, når man får sin egen platform. Han får stadig negative kommentarer, men også meget opbakning. Og i hans indbakke er der også mange beskeder, bl.a. fra andre mænd, der ikke har det samme mod til at stå frem, som de er. Herunder mænd, der ligesom Sinan Türkmen, er muslimer, og som følger ham leve et liv, de ikke selv tør udleve.  

”Jeg tænker meget over, hvor mange der ser med når man er på tv. For jeg gør det også for min egen skyld. For at inspirere andre unge. Man glemmer helt antallet af typer der ser med, og hvor meget vi udvider andres horisont indenfor det mandlige køn. I medierne vises det mest, at man skal være maskulin som mand. Men der findes jo 100% flere typer af mænd. Jeg er ret feminin, og vi går begge to med øreringe,” siger Sinan Türkmen og peger på Niels Jørgen Jørgensens velvoksne hoop-øreringe. 

At være en mand som mig 

Men hvad vil det så sige for de to at være en mand? Det er ikke et helt nemt at svare på. Og den måde de er blevet mødt af andre mænd, har ikke gjort det lettere. 

”Det med at være mand … det er et svært spørgsmål og også et lidt tungt spørgsmål for mig,” siger Niels Jørgen Jørgensen ”for jeg forbinder det ikke nødvendigvis med noget godt. Det er altid mænd, der har været nederen overfor mig – siden jeg var 7 år. Der er så meget gift ved det, fordi det er det, jeg har oplevet hele mit liv. Jeg har da også tænkt på, om jeg var nonbinær, men det virker heller ikke autentisk for mig. Jeg er bare Niels Jørgen og det kan jeg ikke forklare. For mig er det at være mand, sådan som jeg er, vidunderligt og det bedste man kan være. Og det er vigtigt for mig at vise hvilken type mand jeg er, ved at være den, jeg er” 

Dobbeltheden i det mandlige som en trussel i ens tidlige liv, men samtidig selv at høre til den kategori, genkender Sinan Türkmen: ”Før i tiden så jeg mænd som ondskabsfulde fordi de har været onde imod mig og ekstremt homofobiske og også udsat mig for vold. Det har skræmt mig lidt fra det mandlige køn. Så har jeg kigget på mig selv og tænkt ’er jeg virkelig en mand? Hvis jeg skal være en mand, hvorfor er jeg så ikke ligesom dem?’ Men jeg er jo stadig bare mig selv. Det kræver mod og viljestyrke ikke at ende i de samme baner som andre mænd.” 

Niels Jørgen Jørgensen er ikke i tvivl om, at Sinan Türkmen og hans egen insisteren på at udfolde sig på deres egne præmisser, har en værdi for andre: ” Du giver mere plads til andre mennesker ved at være den mand, du er.” 

Usikkerheden skaber vreden 

Selvom Niels Jørgen Jørgensen og Sinan Türkmen på mange måder har fundet ro i deres identitet, betyder det ikke at aggressionerne er helt forsvundet – hverken online, eller når de går på gaden og får tilråb eller trusler. Og de tænker begge to over, hvor de går alene om aftenen. For mange bliver stadig vrede, når nogen ikke passer ind i kasserne. En del af forklaringen kan være, at de to mænd spejler andre mænds usikkerhed: ”Jeg kan provokere mange drenge, som ikke tør se sig selv i øjnene. Eller de bliver irriteret over, at folk lytter til sådan en som mig. De føler måske vi er ved at vinde, de kan mærke at vi har fået noget magt,” siger Sinan Türkmen. Niels Jørgen Jørgensen fortsætter: ”Ja, vi er et spejl for dem og så er vi mere frie, mere feminine, vi har det sjovere.” 

Gennem tiden har manderollen været til debat, også i den danske LGBT+ bevægelse. Særligt i 1970erne hvor kønsrollerne blev udfordret, bl.a. af aktivisterne i Bøssernes Befrielsesfront, der gerne lavede aktioner iført fuldskæg og kjoler eller provokerende kaldt sig selv ’fisseletter’.  

Men der kom ikke for alvor en selvstændig mandebevægelse ud af den tid, og i dag kan det godt se ud som om der ikke er vundet samme albuerum for mænd, som kvindebevægelsen har givet kvinder. Så hvordan kommer vi videre herfra? Hvordan kan vi hjælpe unge mænd og drenge, der i 2024 går rundt og føler sig forkerte? 

For det første må synet på drenge i folkeskolen ændres. ”Hvorfor samler man pigerne til snakke om deres problemer i gruppen, men man går ud fra at drengene bare bliver venner igen efter en slåskamp,” spørger Sinan Türkmen. Drengene skal også trænes i at tale om følelser, og ikke kun lære at være stærke. ”Anerkend at en dreng kan lige så ked af det som en pige,” siger Niels Jørgen Jørgensen. 

Masc for femme? 

Også internt i homomiljøet, kan man opleve en slags rangorden, hvor de traditionelt maskulint udseende fyre har højere status i score-hierarkiet – på dating apps bl.a. beskrevet med udtryk som ”masc for masc”, altså at man selv er maskulin og kun søger andre maskuline.  

Sinan Türkmen opfordrer til at homo-mænd skulle udfordre sig selv lidt mere på deres præferencer: ”Hvis du er en ’masc’ mand, så udvid din horisont og dit syn på de feminine drenge. Jeg tror mange maskuline fyre ville falde for en feminin person, for det er jo personligheden, der skal shine og man skal bare vibe godt sammen.” Samtidig oplever Niels Jørgen Jørgensen, at der er sket et skift i nattelivet. ”Jeg er ikke træt af at gå i byen længere,” siger han, ”der er kommet en meget større rummelighed de senere år.” 

Du har ret til at være den, du er 

Men det kan måske være svært at mærke, hvis man er den feminine dreng, der ikke rigtigt passer ind i klassen – eller man vokser op i en traditionel, muslimsk familie. Så hvad kan de to mænd give af råd til dem? 

”Du skylder ikke nogen noget, og du lever livet for dig selv. Det kan godt være, der er forventninger fra din families side, men du skal ikke leve livet for andre mennesker. Men husk at gøre alt med måde, med respekt for dig selv og andre mennesker. Så længe der er støtte og kærlighed behøver det ikke at bryde ud i krig. Vær klar på det svære og så opsøg steder og miljøer, der er gode at være i,” siger Sinan Türkmen. 

”Jeg er meget, meget enig,” siger Niels Jørgen Jørgensen. ”Jeg vil slutte den af med at sige: Du har ret til at være den, du er.”