MIOMOR-GRUPPEN

Miomor-gruppen er en samtalegruppe for queer mødre. Miomor er den mor vi populært kender som ‘medmor’.
Gruppens formål er at styrke normbrydende familier indefra ved at skabe et rum for dialog om emner som fx:

  • Det delte moderskab
  • Familiedynamikker i queer-familier
  • Børneopdagelse/opdragelse: hvad gør vi og hvad undgår vi?
  • Usynlighed/synlighed
  • Queer-moderskab i en hetero-verden
  • Tabuer i queer-familier

Alle med miomor-erfaringer er velkomne. Om du har små børn eller voksne børn er underordnet.

Gruppen faciliteres af Alex og Miriam, der begge er miomødre, og som sideløbende arbejder med projektet ‘91 spørgsmål til miomor’, som handler om at skabe større synlighed omkring medmorens position.

Vores aktiviteter fungerer som løbende gruppesamtaleforløb hen over seks uger, hvor vi mødes hveranden uge. Der deltager max 14 af gangen. Det varierer hvor og hvor ofte vi mødes i gruppen. Ønsker du at blive en del af gruppen, så skriv os en mail.

Hvis du er interesseret i at være med en Miomor-gruppens aktiviteter, så send os en mail. Hvis du ikke har mulighed for at deltage i en gruppesamtale forløb, så skriv også til os.

 

HVOR
LGBT+ Medborgerhuset, Vestergade 18E, 2. sal, 1456 København K.

HVORNÅR
Følg med i kalenderen for at se, hvornår vi mødes næste gang.

KONTAKT

Dette gør sig gældende for LGBT+ medborgerhuset på Vestergade 18E:

Det er vigtigt for os, at mennesker har let adgang til LGBT+ Danmarks aktiviteter. Derfor arbejder vi løbende på at gøre de steder, hvor vores aktiviteter foregår, endnu mere brugervenlige. Er du i tvivl, om vores rammer kan imødekomme dine behov, så kontakt os direkte via mail. 

SPROG: Vi snakker primært dansk i gruppen.

LGBT+ Danmarks aktiviteter skal være trygge at deltage i. Derfor har vi et adfærdskodeks med en række retningslinjer for, hvordan vi er sammen. Læs herunder adfærdskodekset.

RESPEKT
LGBT+ Danmark tror på og kæmper for, at alle kroppe, kønsidentiteter, kønsudtryk og seksuelle orienteringer er valide og lige meget værd. Det forventes derfor, at ansatte, frivillige og deltagere i LGBT+ Medborgerhuset anerkender og optræder respektfuldt over for andre uagtet krop, kønsidentitet, kønsudtryk, seksuel orientering og fetish såvel som alder, race, etnicitet, funktionsniveau, religion, social baggrund og politisk overbevisning.

TRYGHED OG TILGÆNGELIGHED
I LGBT+ Danmark stræber vi efter at planlægge og afvikle aktiviteter og arrangementer med bredest mulig tryghed og tilgængelighed for deltagende og potentielt deltagende uagtet krop, kønsidentitet, kønsudtryk, seksuel orientering, fetish, alder, race, etnicitet, funktionsniveau, religion, social baggrund eller politisk overbevisning.

SAMTYKKE
I LGBT+ Danmark skal ingen deltage i noget, de ikke har lyst til. Der skal altid søges et aktivt samtykke – der skal altså søges et ‘ja’ og ikke blot efterspørges et ‘nej’. Det gælder i forhold til samtaler om personfølsomme emner, fysisk kontakt og deltagelse i aktiviteter.

ANSVAR OG OVERHOLDELSE AF LGBT+ DANMARKS ADFÆRDSKODEKS
Personer som ikke overholder dette adfærdskodeks i LGBT+ Danmarks aktiviteter vil blive bedt om at gå. Hvis man udsættes for noget ubehageligt, når man deltager i vores aktiviteter – mobning, fobi, racisme, sexchikane eller andet som er i uoverensstemmelse med LGBT+ Danmarks principper – opfordres man til at kontakte foreningens forretningsudvalg på . Frivillige kontakter foreningens frivilligkonsulent -eller koordinator, eller den ansatte i sekretariatet, som man føler sig mest tryg ved at gå til.

Vores retningslinjer er vedtaget på LGBT+ Danmarks landsmøde den 31. oktober 2020.

Bliv medlem af LGBT+ Danmark

Vores sociale tilbud er åbne for alle - uanset om du er medlem eller ej. Ved at melde dig ind i LGBT+ Danmark støtter du kampen for LGBT+ personers rettigheder - og får adgang til medlemsrabatter, indflydelse på foreningen og et særligt nyhedsbrev for medlemmer.