LGBT+ Danmark søger studentermedhjælper til kommunikationsafdeling
Vil du være med til at skabe indhold, der skal engagere medlemmer og frivillige i LGBT+ Danmark?
LGBT+ Danmark søger lige nu studentermedhjælper 15-25 timer om ugen til vores team Politik & Kommunikation. I stillingen som studentermedhjælper skal du særligt understøtte vores kommunikationsindsats rettet mod frivillige og medlemmer på vores hjemmeside, sociale medier og i vores nyhedsbrev. Derudover vil du blive en del af en større formidlingsopgave omkring LGBT+ Danmarks historie i forbindelse med vores 75-års jubilæum.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med teamets kommunikationskonsulenter samt art director.
Vi forventer, at du:
- Kan arbejde kreativt, struktureret og selvstændigt med tekstformidling og udvikling af indhold til fx Instagram, Facebook og LinkedIn.
- Har gode samarbejdsevner og har lyst og mod på at dele ud af dine gode ideer til at skabe fedt og engagerende indhold på vores kanaler.
- Har basalt kendskab til WordPress og kan hjælpe os med at holde vores hjemmeside opdateret.
- Er i gang med en relevant uddannelse eller har dokumenteret erfaring med at arbejde med digital kommunikation og skriftlig formidling.
Det er en fordel, hvis du:
- Har basale færdigheder indenfor lettere grafisk design og kan bruge Photoshop/Canva, Illustrator og Indesign.
- Har kendskab til LGBT+ området.
Vi tilbyder:
- Mulighed for at få hands-on erfaring med kommunikationsarbejde i en politisk organisation med en stolt historie.
- Vildt gode kollegaer, hvis vi skal sige det selv.
- God mulighed for selv at tilrettelægge og styre din tid.
- En arbejdsplads hvor du, din kønsidentitet og dine pronominer bliver anerkendt.
- En plads i et engageret sekretariat med 28 ansatte og 250 frivillige, der arbejder hårdt for at forbedre LGBT+ personers rettigheder i både ind- og udland.
Du får base og daglig arbejdsplads på sekretariatet i København på Vestergade 18E, 1856 København V.
Om LGBT+ Danmark
LGBT+ Danmark er en landsdækkende organisation, der varetager politiske interesser for LGBT+ personer i Danmark og internationalt. Det overordnede mål for foreningen er at skabe varige politiske og sociale forandringer til gavn for LGBT+ personer og øge trivslen blandt LGBT+ personer i ind- og udland. Foreningen står midt i en spændende periode med vækst i både nationale og internationale aktiviteter.
Rekrutteringsproces
Opstart vil være snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Send en motiveret ansøgning og CV til teamleder for Politik og Kommunikation Uffe Paulsen på senest d. 15. juni kl. 12. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at sende en mail.
LGBT+ Danmark opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.