Juridisk rådgivning

Specialiseret juridisk rådgivning

LGBT+ Danmark tilbyder specialiseret juridisk rådgivning indenfor familiedannelse og kønsbekræftende behandling med sekretariatets fastansatte jurist. Her kan du få rådgivning om de juridiske muligheder og rettigheder på spil i din situation.

Generel juridisk rådgivning

Vores generelle juridiske rådgivning kan hjælpe dig med alle de juridiske problemstillinger, man særligt møder som LGBT+ person. Rådgivningen er bemandet af frivillige jurister og jurastuderende med særligt kendskab til de relevante lovområder samt til LGBT+ problemstillinger.

Du kan henvende dig til den juridiske rådgivning med alle juridiske spørgsmål, der har en LGBT+ vinkel. 
 
Det kan for eksempel være, at du er transperson og har brug for hjælp med kønsbekræftende skifte af dit cpr-nummer, navneskifte eller ændring af dine dokumenter.  
 
Det kan også være, du skal giftes eller have besøg af din partner og har brug for hjælp med at forstå reglerne om ophold eller indrejse i Danmark for din partner.   
 
Mange henvender sig også for at få rådgivning om diskrimination og hadforbrydelser for at kende til deres rettigheder og klagemuligheder.