I 1983 havde syv medlemmer af Landsforeningen for Bøsser Lesbiske en plan. De ville etablere et bibliotek for litteratur af og om homoseksuelle og skabe et samlingspunkt for det danske homomiljø med bogcafe, forfatteraftener og filmvisninger. I dag er det 40 år siden de syv gik i gang med at sætte bøger på hylden i det bibliotek, der lever i bedste velgående: Nordens største LGBT+ bibliotek med 5.000 titler og en hæderspris fra Bibliotekarforbundet. En af de oprindelige syv, Bengt Olson, er stadig frivillig og fortæller her om den ikke altid helt lette vej gennem 40 år.

Grundlæggeren af LGBT+ Biblioteket var historiker og aktivist Wilhelm von Rosen (1941-2019). Han betegnes af de nærmeste kolleger som en pioner indenfor bøssehistorie. I 1979 skrev Wilhelm von Rosen et oplæg til Forbundet af 1948 (som LGBT+ Danmark hed dengang), om, at foreningen havde brug for et bibliotek. Det skulle være et supplement til rådgivningsarbejdet og værtshus- og cafédriften, der den gang udgjorde størstedelen af foreningens aktiviteter. Wilhelm von Rosen mente, at biblioteket skulle være en service overfor enkeltpersoner og institutioner, der kunne få adgang til homokultur i fortid og nutid. Samtidig var ambitionen, at det skulle styrke oplevelsen af en fælles erfaring blandt bøsser og lesbiske. Som han sagde i sit oplæg: ”Man mangler noget som menneske og gruppe, hvis ikke man har en historie”.

Bengt fandt sin kærlighed til bøger i foreningen

En af dem, der var med på Wilhelm von Rosens idé var den dengang 31-årige Bengt Olson. Og Bengt er stadig med! Kommer du i vores lokaler på Vestergade 18E i København, har du sikkert stødt på Bengt. Han ofte går roligt rundt om tirsdagen og sætter magasiner og bøger på plads – altid velklædt i ternet skjorte og nydelige lædersko.

Bengt flyttede til København fra Helsingborg i Sverige som 20-årig i 1968, fordi han havde svært ved at finde job. Men det var vist ikke kun jobbet som laborant i storbyen, der trak. Bengt havde nemlig tidligere besøgt foreningens klubaften på El Toro Negro i Boldhusgade i København, når der var danseaften om torsdagen, og det var sjovt. Men hurtigt opdagede Bengt, at foreningen bød på meget mere end fest og flirt.

Da Bengt læste om Wilhelm von Rosens oplæg til et bibliotek meldte han sig straks til at være med i biblioteksgruppen. ”Vi mødtes hver mandag, hvor vi etablerede biblioteket og holdt møder. Vi tog borde, stole og bogreoler fra den fabrik, hvor jeg arbejdede. Det tog 3-4 år at få det stablet rigtigt på benene, men det var sjovt.”

I 1983 kunne foreningen så endelig slå dørene op for et mini-bibliotek ovenpå Pan diskoteket i sidebygningen til Knabrostræde 3.

”Det første bibliotek var jo knap 10 kvadratmeter og havde kun åbent hver mandag. Men så voksede det hurtigt, da vi flyttede ned mod gaden og delte lokale med bogcaféen, hvor der var åbent hver dag. Pludselig havde vi mange besøgende gæster dagligt. Det var stort!” fortæller Bengt Olson.

Fra at være en enkelt lille reol med bøger, som medlemmer i årenes løb havde doneret til foreningen, voksede biblioteket hurtigt til et populært samlingspunkt for hele miljøet med café, forfatterarrangementer og læsestue.

Biblioteket var efter sin storhedstid i 80’erne igennem en svær periode i midt 90’erne. Bengt og de andre frivillige kaldte det en ”rutsjebanetur”. Da foreningens arbejde voksede, begyndte der at være pladsmangel i lokalerne. Derfor ville bestyrelsen have biblioteket til at indsnævre sine samlinger og smide upopulære værker ud. Det blev ikke velmodtaget af de frivillige. Men endnu værre blev det, da foreningen i starten af 1900’erne var tæt på at gå konkurs og måtte flytte fra huset i Knabrostræde til Teglgårdstræde og senere til Nygade. Det betød, at Biblioteket et år stod gemt væk i papkasser, ind til foreningen igen fik styr på økonomien og kunne rykke ind i nye, dog mindre lokaler end i de frugtbare 80’er. I 1994 blev Støtteforeningen LGBT+ Biblioteket derfor dannet. Den skulle sikre biblioteket, hvis foreningen en dag skulle ende i opløsning eller der skulle opstå uenigheder om, hvorvidt foreningen stadig skal huse et bibliotek.

40 år som biblioteksaktivist og gemmeperson

Det er de færreste aktivister, der har været engageret i den samme sag i 40 år. Men sådan en er Bengt. Så derfor spørger vi naturligvis, hvad der har holdt Bengt motiveret for biblioteket i alle de år, og helt kort er hans svar: ”Bøger, bøger, bøger. Men jeg er nok også lidt en gemmeperson. Intet må smides ud!” Men når man spørger lidt mere ind, fortæller han, at han altid har været dybt interesseret i bøger. ”Jeg elsker bøger. Det var også dem jeg valgte, da jeg skulle vælge mellem at være frivillig i enten biblioteket eller filmfestivalen, som du måske i dag kender som MIX. Bøger ligger mit hjerte meget nært. Og så har biblioteket jo en helt unik samling. Hvis du vil låne en bog om lesbiske, så kan du måske finde 1-2 stykker på et almindeligt bibliotek. Mer her kan du finde hele overblikket.”

Vi skal gemme og forstå historien

Da biblioteket blev til, mente foreningen, at det skulle være med til at skabe solidaritet på tværs af generationer, identiteter og klasser. Det lykkedes i den grad i 1980’erne, hvor biblioteket var blevet et knudepunkt for mange forskellige identiteter fra LGBT+ miljøet. Der kom både unge og ældre. I dag ser det lidt anderledes ud. ”Der er kun 5-8 gæster om ugen i gennemsnit. Der kommer en del stamgæster, der kigger efter nye bøger, og ellers kommer der mange unge, der som regel er elever og studerende på jagt efter viden om LGBT+ området. Men vi kunne godt drømme om, at der kom flere besøgende”, fortæller Bengt, der har fundet sine blyantskrevne ark frem, der viser tal for bibliotekets besøgende.

Trods de relativt lave besøgstal er Bengt håbefuld og stolt over bibliotekets bedrifter, når man spørger til hans ønsker for fremtiden.

”Mit håb er, at biblioteket vokser. At det vokser i det hele taget med bøger, lokaler og besøgende. Og så håber jeg, at biblioteket vil blive husket for vores righoldige samling og store arbejde for at gemme historien, så vi bedre kan forstå den”.

Vær med til fejringen af LGBT+ Bibliotekets 40-års jubilæum

Kunne du tænke dig at møde Bengt Olson og fejre alle dem, der har været med til at drive biblioteket i alle disse år? Så kom til jubilæumsreception i dag d. 17. oktober kl. 16. Det sker i LGBT+ Medborgerhuset i København. Til receptionen vil forfatter Katrine Manfred Swets holde oplæg om sin bog Lesbisk kraft er pedalkraft, der er udgivet af biblioteket. Historiker og mangeårig frivillig i biblioteket Tobias de Fønss Wung-Sung vil fortælle mere om bibliotekets historie. Derudover vil LGBT+ Danmarks sekretariatschef Susanne Branner holde tale, og der vil blive serveret snacks og diverse drikkevarer. Læs mere om receptionen her.

Vil du følge mere med i LGBT+ Bibliotekets og deres samling og arbejde, så følg på bibliotekets Facebook og Instagram.

Kilder:

Et-mindeord-Wilhelm-Von-Rosen.pdf (lgbt.dk)

Støtteforeningen Støtteforeningen LGBT+ Biblioteket (stf-lgbt-bibl.dk)