Hvis man er transkønnet, kan man have ret til kønsbekræftende behandling igennem det offentlige enten i København, Aalborg eller Odesnse. Der er plads til en del fri fortolkning i behandlingsvejledningen, og derfor er tilbuddene ved de forskellige centre ikke ens når de kommer f.eks. til mikrodosering af hormoner eller om man kan få lavet øvre kirurgi uden hormonbehandling.

Vi har stillet spørgsmål om hvordan de fortolker behandlingsvejledningen til behandlingsstederne.

Hvis man er transkønnet, kan man have ret til kønsbekræftende behandling igennem det offentlige. Kønsbekræftende behandling kan fx være at modtage hormoner eller kønsbekræftende kirurgi, hvis man er transkønnet. Kønsbekræftende behandling er en del af det, der hedder en ”specialeplan”, hvilket betyder, at man kun kan blive udredt og få behandlingen på de steder, der er særligt udvalgt til det.

Der findes tre steder i Danmark, hvor man kan blive udredt og få kønsbekræftende behandling: CKI – Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet i København, CKIO – Center for Kønsidentitet Odense på Odense Universitetshospital og CfK – Center for Kønsidentitet i Aalborg Universitetshospital i Aalborg.

Rammerne for behandlingen er fastlagt i en behandlingsvejledning: Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved Kønsidentitetsforhold fra 2018 (Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitets­forhold – Sundhedsstyrelsen). Vejledningen er med til at fastlægge rammerne for centrenes tilbud og udredning, men da vejledningen giver meget plads til fortolkning, er der også en del, som centrene selv kan bestemme. Derfor er udredningsprocessen og behandlingstilbuddene ikke ens ved hvert center.

Til dialogmøder med centrene i løbet af foråret 2023 har vi stillet CKI København og CfK i Aalborg fire spørgsmål om deres praksis på områder, hvor vejledningen giver plads til, at centrene selv kan fastlægge, hvornår eller hvordan de tilbyder kønsbekræftende behandling. Svarene nedenfor er skrevet ud fra referat taget ved møderne, og er altså ikke ordrette gengivelser af, hvad centrene har sagt.

Kan man blive godkendt til at få hormoner hos jer, selvom man giver udtryk for, at man kun vil tage dem i et stykke tid og derefter stoppe?

CfK Aalborg mener ikke, det er noget problem. 

CKI København fortæller, at det kan man godt, men så er det vigtigt at man siger det fra starten, så man ikke fx får lavet nedre kirurgi, da det kan give komplikationer, hvis man derefter stopper med hormoner. Man skal være opmærksom på, at nogle af effekterne fra hormoner vil blive mens andre vil gå væk igen med tiden, fx skægvækst.  

Kan man blive godkendt til at modtage hormoner i mikrodosering hos jer?

CfK Aalborg siger nej og uddyber, at de ikke mener, det er helbredsmæssigt forsvarligt. De vil hellere give en fuld dosis over kort tid. Så kan man derefter lave en time out og se, om man skal gå videre eller stoppe derefter. Det mener de er at foretrække frem for de risici, der er forbundet med mikrodosering, blandt andet smerter ved månedlige blødninger.

CKI København siger, at det i princippet er en mulighed hos dem. De fortæller dog, at deres oplevelse er, at mange siger, de godt vil mikrodosere, men når man snakker om, hvilke effekter af behandlingen, de godt kunne tænke sig, ender de ofte med at ønske en fuld dosis for at opnå den ønskede effekt.
De bemærker også, at lige meget hvordan man doserer, får man alle effekter man er disponeret for, fx både stemmeændring og hårvækst, så mikrodosering hjælper ikke, hvis målet er kun at opnå visse effekter af hormonbehandlingen. Det afhænger også af, hvilke hormoner, man får. De understreger, at det afhænger af, hvad der er fysisk forsvarligt, og at det kan give smerter ved månedlige blødning at tage en lav testosteron-dosis. De fortæller, at det kan være farligt at have for få hormoner, og fx at tage hormonblokkere som androkur, uden at tage østrogen.

Har I noget krav om, at man skal være på hormoner i et stykke tid, før man kan blive indstillet til en maskuliniserende top-operation?

CfK Aalborg fortæller, at man godt få en mastektomi – en maskuliniserende top-operation – hos dem uden først at have modtaget hormoner. Det har de vurderet som mindst indgribende, hvis man ikke er interesseret i hormoner, så man ikke unødigt presses til at tage hormoner for at få adgang til kirurgi.

CKI København fortæller, at hos dem skal man have været i 9 måneders hormonbehandling med testosteron, inden man kan blive indstillet til en mastektomi. De ved, at der er plads i vejledningen til at tilbyde mastektomi uden forudgående hormonbehandling, men de anser det for mindst indgribende at tilbyde medicin, det vil sige hormoner, før kirurgi. Det mener de er almindelig praksis, blandt andet fordi kirurgi er et irreversibelt indgreb.

Har I et krav om, at man skal have et ønske om kirurgi senere, hvis man vil modtage hormoner nu?

CfK Aalborg siger, at det ser de slet ikke som noget problem. De uddyber med at sige, at man kan ønske den behandling, man vil have, og at man også kan skifte holdning i løbet af behandlingen. De bemærker, at transpersoner kan udvikle sig og finde ud af nye ting, de gerne vil undervejs i et forløb, ligesom alle andre personer.

CKI København oplyser om, at de ikke har noget officielt krav om, at man skal ønske kirurgi for at kunne få hormoner. De laver dog en helhedsvurdering af patientens kønsubehag ud fra blandt andet de ønsker og behov, personen kommer ind med. På baggrund af dette laver de en samlet vurdering for at finde ud af, hvilken kønsbekræftende behandling de kan tilbyde.  

LGBT+ Danmark har ikke været til dialogmøde med Odense CKI i år, og kan derfor endnu ikke sige, hvad centret vil svare på ovenstående spørgsmål. Har du et spørgsmål om centrenes praksis, som du godt kunne tænke dig, at vi stillede til centrene? Så skriv til os på .

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til dit eget forløb på et center, eller hvis du har oplevet noget i dit eget forløb, der ikke stemmer overens med centrenes svar ovenfor, kan du skrive til vores juridiske rådgivning via vores mailformular her.