Vi har brug for hinanden
LGBT+ Danmark er et fællesskab. Sådan har det været siden foreningens fødsel i 1948, og kun sådan kan vi skabe positiv forandring for LGBT+ personer.
Som medlem bliver du en del af fællesskabet og får demokratisk medindflydelse i foreningens arbejde. Til den årlige generalforsamling har du stemmeret, og du har mulighed for at stille op til bestyrelsen og være med til at præge Danmarks politiske retning.
Dit medlemskab støtter desuden foreningens arbejde. LGBT+ Danmark modtager økonomisk støtte flere steder, men dit medlemskab går direkte til vores politiske indsats på Christiansborg og i kommunerne.