I en længere kommentar i Berlingske argumenterer Aminata Corr for at LGBT+ Danmark skal fratages alle tilskud og at alle samarbejdspartnere bør tage afstand, pga. et interview om homofobi blandt muslimer i Jyllands-Posten for nylig. Læs Susanne Branners svar her.

Jeg skal da gerne indrømme, at mit interview i Jyllands-Posten om homofobi blandt muslimer i sidste uge ikke var et af dem, jeg synes virkelig sad i skabet.

Men min egen ærgrelse blegner i forhold til Berlingskes kommentator Aminata Corr Thrane, som i tirsdagens avis »raser« over mine udtalelser.

Jeg ved ikke, om Corr Thrane måske ligefrem har været blændet af sit raseri, hun har i hvert fald fejlfortolket mit interview i en ret omfattende grad. Hun konkluderer faktisk, at vi laver »raceren aktivisme«, har en »raceopdelt praksis« og kun er for »etniske danske kristne«.

Nu vil jeg nødig tale ned til Berlingskes læsere, men hvis der skulle være tvivl:

Det er åbenlyst forkert, at vi skulle arbejde på den måde.

LGBT+ Danmarks tilbud er for alle, uanset etnicitet og religion. Det gælder vores frivilliggrupper og sociale tilbud fra Mors til Rønne, vores opkvalificerende foredrag og kurser og naturligvis vores personlige rådgivning – alle aktiviteterne benyttes af alle slags danskere. Også Abdi, som har fortalt Jyllands-Posten om at leve i skjul som somalier med muslimsk baggrund, kan få støtte og hjælp hos os.

Dernæst tillader jeg mig lige kort at opridse den danske lgbt+-bevægelse anno 2024. Vi er den største og ældste organisation på området, men gennem årtierne er andre og mere specialiserede organisationer kommet til: AIDS-Fondet arbejder med den seksuelle sundhed, PAN Idræt med sport, Copenhagen Pride arrangerer paraden m.m. i København, og Sabaah arbejder med minoritetsetniske lgbt+-personer.

Fælles for dem alle er, at de begyndte i regi af LGBT+ Danmark. Det gælder også Sabaah, der sprang ud af den daværende Landsforening for Bøsser og Lesbiskes tilbud Salon Oriental. Efter to år besluttede en række aktivister, at »vi manglede et rum, hvor vi kunne dele erfaringer og løse udfordringer, som var særlige for minoritetsetniske lgbt+-personer« og stiftede i 2006 foreningen Sabaah.

Sabaah lever heldigvis i bedste velgående i 2024 med sit eget professionelle sekretariat. En af vores opgaver i LGBT+ Danmark, og en af grundene til at vi har »nallerne nede i de offentlige pengekasser«, er at understøtte hele det danske lgbt+-miljø. Vi skal gøde jorden for, at de andre foreninger også er levedygtige og kan vokse.

Vi tror på, at der er brug for et mangfoldigt økosystem af aktører, grupperinger og foreninger, der har deres særlige fokus, men selvfølgelig med masser af overlap og en række fælles visioner.

Vi ser det derfor også som vores pligt ikke at undergrave vores kollegaer ved at konkurrere om midler, som naturligt ligger inden for deres arbejdsområde. Og ærligt talt, ville nogen have løftet et øjenbryn, hvis jeg i et interview havde sagt, at vi normalt ikke søger projekter om seksuel sundhed, fordi vi ikke vil tage brødet ud af munden på AIDS-Fondet? Jeg har svært ved at forestille mig det.

Og så til sagen:

Den udbredte homofobi blandt muslimske (potentielle) forældre i Jyllands-Postens undersøgelse er dybt beskæmmende, og vi tager på det kraftigste afstand fra alle forældre, som ikke vil acceptere, at deres lgbt+-børn lever et frit og åbent liv. Vi gør, hvad vi kan for at understøtte lgbt+-personer i vores tilbud, og det samme gør jo altså Sabaah.

Udover den direkte støtte til lgbt+-personer blandt muslimer tror vi på, at tilbud rettet mod forældre og pårørende er en vigtig brik i en positiv udvikling. Det ved vi, at Sabaah havde ønsket midler til i sidste års forhandlinger om ssa-midler, men det blev blokeret af partier, der ikke ønskede midler til hverken lgbt+-personer eller integrationsindsatser.

Vi håber også, at man tager snakken internt i muslimske miljøer. Vi bidrager til samtalen med vores faglighed og viden.

Og så kunne vores regering også meget konkret og øjeblikkeligt markere, at lgbt+-personer ikke skal tvinges til at leve i modstrid med deres natur og få indført det længe lovede forbud mod omvendelsesterapi.

Jeg ved godt, at det er Aminata Corr Thranes job at finde på en ugentlig, edgy holdning til sine kommentarer i Berlingske, som kan trække trafik til b.dk og jo også gerne gå lidt viralt på forargelsesklik på de sociale medier. Jeg mener som nævnt ikke, at interviewet i JP på bedste måde repræsenterer foreningens holdninger, men jeg synes alligevel den her læsning af mit interview er skarpvinklet udi det groteske.

Og så følger Corr Thrane en kedelig tendens blandt debattører og professionelle kommentatorer:

At hvis man er uenig i en organisations opførsel eller politik på et bestemt område, går man straks efter deres finansiering.

Man kan da godt være uenige i vores prioriteringer i forhold til social kontrol mv., men skal det virkelig betyde, at vi lukker det hele og afskediger 90 procent af vores medarbejdere? Er det mon det bedste for Abdi eller resten af landets lgbt+-personer?

Bragt på berlingske.dk 30. oktober 2024