18. oktober bragte Jyllands-Posten vores svar på et debatindlæg af to ordførere fra Det Konservative Folkeparti. JP havde dog desværre valgt at bortredigere et langt afsnit om foreningen Dansk Regnbueråd, så her bringer vi det fulde indlæg.

Man kan mene hvad man vil om retten til at opsøge sundhedsydelser i andre EU-lande, men det er nu engang gældende lov i Danmark. Det er derfor svært at forstå, hvorfor en interesseorganisation ikke skulle kunne oplyse danske borgere om denne mulighed. Det er endnu sværere at forstå, at det skulle ”underminere” det danske sundhedsvæsen.  

Og det virker ærligt talt enten som en vild overreaktion eller en form for afstraffelse, at foreslå at standse alle offentlige tilskud fra stat og kommuner til en organisation blot for at oplyse om en lovlig mulighed for sundhedsydelser.  

Det er ikke desto mindre hvad Dina Raabjerg og Per Larsen, hhv. ligestillings- og sundhedsordfører for K, mener bør ske for vores forening, som de skriver i indlægget ”Det er på tide at smide fløjlshandskerne over for LGBT+” 7/10. Vi skal også i skammekrogen som høringspart, vi skal helt ud i kulden.   

Vores helligbrøde er, at vi i september sidste år i en enkelt artikel på vores hjemmeside og i et enkelt Instagram-opslag næver muligheden for, at man som transperson lovligt kan opsøge behandling i udlandet.  

Som en organisation for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner ser vi det som vores fornemmeste opgave at hjælpe vores målgrupper i at navigere i et samfund, som ikke altid er opbygget til dem. Det har vi gjort siden 1948, og det indebærer bl.a. at synliggøre alternativer til, hvad det offentlige aktuelt kan tilbyde os. F.eks. kunne lesbiske for 20 år siden ikke blive kunstigt befrugtet i det offentlige, så der vejledte vi om andre muligheder.  

Sundhedstilbuddet til transkønnede har en lang og omskiftelig historie i Danmark, som går helt tilbage til da de første fik hormonbehandling i 1920erne. Sundhedssystemets syn på transkønnede har ofte været ganske patroniserende, og indtil for ti år siden med strenge krav til bl.a. kastration. De seneste år har vi endelig set begyndelsen på en mere moderne tilgang, hvor transkønnede begynder at få mere medbestemmelse over deres behandling. Ligesom alle andre borgere i sundhedssystemet.  

Vi er dog stadig ikke i mål – både ventetider og behandlingstilgang på de tre Centre for Kønsidentitet lader efter vores mening meget tilbage at ønske. Og vi bakker derfor fuldt op om at myndige danskere kan opsøge f.eks. hormonbehandling i udlandet. Det handler om selvbestemmelse over egen krop. Og en anerkendelse af at heller ikke det danske sundhedssystem er perfekt. Et afslag på behandling er jo ikke nogen højesteretsdom. 

Vi håber, at man både som ligestillings- og sundhedsordfører har sat sig lidt ind i historien på området. Og kender til den fortsat udbredte utilfredshed med tilbuddet i Danmark blandt denne patientgruppe.  

Så ja, vi har en anden holdning end de to ordførere til hvad sundhedssystemet bør tilbyde i Danmark. Og ja, vi rådgiver transpersoner og deres pårørende om alle deres muligheder i og udenfor landets grænser. Skal man virkelig have den samme sundhedspolitiske holdning som Det Konservative Folkeparti for ikke at blive truet med at miste tilskud? 

Vi bliver også nødt til at kommentere på indlæggets retorik. I indledningen nævnes det, at frygten for at blive kaldt ”transfob og uempatisk” og generel berøringsangst skulle gøre, at man ikke kan kritisere vores forening. Det er simpelthen en kæmpe stråmand. Hvis de to ordførere havde gjort sig den ulejlighed at række ud til os inden de for til tastaturet – eller i øvrigt kendte til vores arbejde – ville de vide, at vi faktisk er ganske pragmatiske. Vi tror på den konstruktive dialog, og det er altså ikke fra vores deltagelse i den offentlige debat, ordførerne eller andre er blevet kaldt uempatiske transfober.  

Så det indtryk af os må være kommet fra et andet sted. Dina Raabjerg og Per Larsen nævner selv Dansk Regnbueråd som kilde flere gange i deres indlæg. Det er nærliggende at tro, at de to ordførere har fået det skævvredne billede af vores organisation fra netop Dansk Regnbueråd. Foreningens formand Jesper W. Rasmussen har en nærmest stalker-agtig fiksering på vores forening, som bl.a. indebærer med jævne mellemrum at hænge navngivne medarbejdere ud på sociale medier, og ofte rettet direkte mod mig, herunder ved at oute mine børn, tale om mit sexliv og meget mere både på Regnbuerådets Facebook-side og i offentlige debatter. Om foreningen består af særligt mange andre end formand og bestyrelse står hen i det uvisse, idet deres medlemstal er hemmelige. Og i forhold til diskussionen om transkønnede er det måske også værd at bemærke, at det uklart om de overhovedet har transkønnede medlemmer, efter deres første transkønnede formand smækkede med døren efter konflikt med den nuværende formand.  

Selvom Dansk Regnbueråd kalder sig en LGBT-forening, må de nok nærmere betragtes som en protestforening. De har i hvert fald ikke ønsket samarbejde på de områder, hvor vi er enige, eller fokusere på at starte deres egne aktiviteter. Udover deres modstand mod juridisk kønsskifte og kønsbekræftende behandling til mindreårige har foreningen ikke rigtigt nogen politik. Hvordan vil de hjælpe ældre eller regnbuefamilier eller skabe lokale fællesskaber eller alt det andet, som er den del af livet som LGBT+ person? De virker kort sagt mest optagede af at få os andre ned med nakken. Det sker gennem ovennævnte chikane-lignende opførsel, groteske sammenligninger med det tredje rige og ikke mindst en storm af halve sandheder: Jeg skulle personligt have indgået et samarbejde med den udenlandske klinik GenderGP (usandt), jeg skulle have overtalt VIVE til at lave en rapport om 15-25-åriges trivsel (den var bestilt af regeringen) ja og så skulle vi have en regulær pipeline af unge mennesker, som vi fisker efter online for at få dem ind i vores sociale, lokale AURA-tilbud videre over TRANSIT-samtalegrupper for til sidst så at sende de sagesløse unge til kønsskiftebehandling i udlandet. Alt det er naturligvis fri fantasi. Skulle man være i tvivl om hvad vores forskellige tilbud dækker over, kan man jo bare spørge os. Eller spørge RådgivningsDanmark, der for nylig har akkrediteret vores rådgivning med topkarakter. Eller de mange kommuner, vi samarbejder med om lokale, sociale fællesskaber under bl.a. AURA-konceptet. 

Vi har gennem 76 år været en del af forenings-Danmark, og som resten af civilsamfundet løfter vi en lang række sociale opgaver mere effektivt end staten. Det håber vi da at Det Konservative Folkeparti kan bakke op om. Og hvis vi er uenige, er der ingen grund til at behandle os med hverken fløjlshandske eller jernnæve. Lad os i stedet give hinanden hånden, kigge hinanden i øjnene og tage en konstruktiv dialog.  

PS: Det er nok smuttet i Jyllands-Postens korrektur, men ordførerne omtaler os som ”LGBT+” Den forkortelse dækker over hele befolkningsgruppen af bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner her i landet. Vores forening hedder derimod ”LGBT+ Danmark”