I 32 år kunne bøsser, biseksuelle mænd og transfeminine ikke donere blod. For fire år siden blev reglerne lempet, og fra 1. juli er forskelsbehandlingen fjernet helt – nu spørges alle donorer om samme adfærd.

Tidligere blev mænd, som ønskede at donere blod, spurgt om kønnet på deres sexpartnere og kvinder blev spurgt, om de havde haft kontakt med mænd, der havde sex med mænd. Denne stigmatiserende praksis ophører nu: Fremover bliver alle spurgt, om man har haft analsex med en ny sexpartner indenfor de sidste fire måneder – uanset donorens køn eller seksualitet. Det fremgår af bekendtgørelsen om bloddonation.

Dermed vil det ikke længere have betydning, når man vil donere blod, hvilken seksualitet og kønsidentitet man har. Dette er en stor og positiv udvikling for ligestillingen for en stor gruppe af LGBT+ personer!

“Jeg er glad for, at reglerne for bloddonation nu er skrevet ud fra et sundhedsfagligt perspektiv. De nye regler ligestiller alle, som ønsker at donere blod, uden det bliver et spørgsmål om, hvem man har sex med. Reglerne var et af de sidste levn af frygt fra AIDS-epidemiens tid i 1980’erne, som vi nu efterhånden kan lægge helt bag os.”
– Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef LGBT+ Danmark

På trods af, at dette principielt betyder, at der sker en ligestilling mellem at bloddonere uanset køn og seksualitet, så er der stadig ting, der er værd at hæfte sig ved. Hvis man f.eks. er på hiv-forebyggende medicin som PrEP, så kan man ikke donere blod mens man er i behandling. Ophører behandlingen, skal der gå yderligere 4 måneder, før det er muligt at donere blod.

Smitten med HIV i Danmark falder

I mange år udgjorde bøsser og biseksuelle mænd langt størstedelen af nye hivsmittede, men billedet har ændret sig markant de seneste år. I 2022 blev der i følge AIDS-fondet konstateret 115 nye tilfælde af HIV, hvoraf mindst 47 var homo- eller biseksuelle mænd mens mod at mindst 57 var heteroseksuelle mænd og kvinder.

Generelt set falder smitten i Danmark og andre lignende lande takket være behandling af smittede, som gør de ikke kan smitte andre, samt brugen af forebyggende midler som PrEP.