Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer møder ikke målgruppens behov og viser en beklagelig mangel på lydhørhed

Vi har de sidste to år været i dialog med Sundhedsstyrelsen om nye retningslinjer for kønsmodificerende kirurgi – altså de forskellige typer af operationer, som primært transpersoner kan have brug for. I går 23/10 fremlagde Sundhedsstyrelsen så de færdige retningslinjer, og de er dybt skuffende på flere planer.

Høringsproces eller skinmanøvre

For det første er der stort set ingen spor af de mange og grundige input, vi og andre organisationer er kommet med i høringsprocessen. Over de seneste to år har vi brugt vores viden og netværk på at afdække målgruppens behov gennem bl.a. stormøder og skrevet grundige høringssvar til Sundhedsstyrelsen.

De nye visitationsretningslinjer ser dog ud til at være skrevet udelukkende ud fra den eksisterende praksis på de tre Centre for Kønsidentitet i Danmark, og man kan undre sig over, hvorfor Sundhedsstyrelsen overhovedet har bedt om høringssvar, hvis man alligevel kun lytter til sundhedssystemets ansatte. Har man ikke tillid til civilsamfundsorganisationerne? Var resultatet givet på forhånd og høringsprocessen en ren skinmanøvre?

Selve indholdet af visitationsretningslinjerne efterlader desuden meget tilbage at ønske og flere uklarheder.

Vi mener det er særligt problematisk:

• At man ikke har etableret en særlig adgang til kirurgi for unge voksne, som har været i medicinsk behandling gennem teenageårene. De skal nu igennem endnu en udredning for så efterfølgende at komme på en af de meget lange ventelister.
• At man holder fast i at mastektomi (fjernelse af bryster for f.eks. transmænd eller nonbinære) kun undtagelsesvis gives til personer, som ikke ønsker hormonbehandling – uanset om patientens kønsdysfori kan afhjælpes med kirurgi uden hormoner. Man lægger op til at ’overbehandle’ patienterne.
• At det er uklart, hvilken rolle kirurgen spiller i et behandlingsforløb. Vi hører fra mange, at kirurgen – som jo egentligt kun har ansvaret for det operative indgreb – i mange tilfælde også begynder at vurdere graden af patientens kønsubehag, selvom det ikke falder indenfor en kirurgs fagområde.

Risiko for spildt arbejde

Sundhedsstyrelsen er i denne tid desuden i gang med at revidere den overordnede behandlingsvejledning for kønsidentitetsforhold. I det danske sundhedssystem er en behandlingsvejledning den helt overordnede ramme for et område mens visitationsretningslinjer er en konkretisering af et underområde. Det er derfor grundlæggende ulogisk, at man nu har udgivet en ny visitationsretningslinjer inden den nye behandlingsvejledning er færdig.

Bliver de kirurgiske retningslinjer så i praksis retningsgivende for den overordnede behandling i stedet for omvendt?

I så fald vil en stor del af arbejdet med at udarbejde en ny behandlingsvejledning være spildt, da det så pludselig vil være bundet af visitationsretningslinjerne – der i øvrigt har en langt mindre inkluderende tilblivelsesproces end vejledningen.

Tillid kræver ægte interesse i at lytte

Sekretariatschef Susanne Branner udtaler:

“Der har i mange år været en stor mistillid mellem denne patientgruppe og sundhedssystemet, og det er derfor ekstra ærgerligt, at myndighederne endnu engang viser sig enten ude af stand til eller uvillige til at lytte. Vi ser det som en naturlig opgave for os at medvirke til at øge tilliden mellem denne gruppe og sundhedsmyndighederne, og vi mener fortsat, at den konstruktive dialog er vejen frem. Men det er altså dybt skuffende, at en flere år lang dialog er stort set usynlig i det endelige resultat.

Vi håber at Sundhedsstyrelsen vil tage den ret enslydende kritik til retningslinjerne fra os og de andre høringspartnere til sig. Og så håber vi, at Sundhedsstyrelsen fremover vil udvise oprigtig vilje til at lytte til LGBT+ miljøet og de berørte patienter på området for kønsidentitetsforhold. Ellers er der lange udsigter til, at transpersoner og nonbinære kan have samme tillid til vores fælles sundhedssystem, som andre danskere har.”