Ny rapport kortlægger transpersoners adgang til nedre kirurgi
I en ny rapport kortlægger LGBT+ Danmark transkønnedes adgang til kønsbekræftende nedre kirurgi i det danske sundhedsvæsen. Lange ventelister, mangelfulde behandlingstilbud og utrygge samtaler med behandlingscentrene er blandt konklusionerne i rapporten, som også præsenterer en række anbefalinger til sundhedspolitiske løsninger.
For mange transpersoner er kønsbekræftende behandling afgørende for deres sundhed og trivsel. I Danmark foregår behandlingen på de tre centre for kønsidentitet, men kun Rigshospitalet er godkendt til at tilbyde og udføre nedre kirurgi – dvs. kirurgiske indgreb på de reproduktive organer.
I 2020 skrev Sundhedsstyrelsen og Rigshospitalet til transpersoner på venteliste til nedre kirurgi, at flere af de efterspurgte kirurgiske indgreb ikke længere vil blive foretaget i Danmark. Det vakte stor frustration hos dem, for hvem indgrebene var en vigtig vej til bedre mental sundhed og trivsel.
Med rapporten og på baggrund af interviews, spørgeskemaundersøgelser og gennemgang af en række dokumenter kortlægger LGBT+ Danmark nu vilkårene for kønsbekræftende nedre kirurgi i Danmark – en del af sundhedssystemet, som få mennesker har et samlet overblik over, og endnu færre har adgang til.
Rapporten konkluderer bl.a.:
→ Underprioritering af området betyder lange ventelister og mangelfuldt behandlingstilbud
Behandlingsområdet for transpersoner er undernormeret og underfinansieret, og det resulterer i lange ventelister. Samtidig gennemføres kun ganske få operationer årligt, hvilket påvirker kvaliteten af tilbuddet negativt. Det har resulteret i, at en lang række procedurer ikke længere tilbydes i Danmark, samtidig med at man har lukket for henvisning til udenlandske hospitaler.
→ Uklare, faglige retningslinjer for adgang til nedre kirurgi
Rapporten peger på, at der findes en uoverensstemmelse mellem, hvad behandlerne og særligt kirurgerne ser som formålet med nedre kirurgi, hvad Sundhedsstyrelsens vejledning angiver som formålet, og hvad målgruppen ønsker at få ud af behandlingen. Rigshospitalets kirurger tilkendegiver fx at betragte kønsbekræftende behandling som overvejende kosmetisk, og det strider mod Sundhedsstyrelsens definition og målgruppens oplevelse.
→ Trods generel tilfredshed, oplever flere behandlingen som utryg og grænseoverskridende
De strukturelle rammer og uklarhed om behandlingsforløbet skaber utryghed hos flere af de adspurgte transpersoner, der har bidraget til rapporten. Dertil opleves sprogbruget til tider stødende eller uhensigtsmæssigt. Nogle oplever diskriminerende og normative antagelser om køn og seksualitet, og at deres adgang til behandlingstilbuddet vurderes ud fra forestillinger om deres partners ønske og seksualliv, frem for patientens egne behov. Dette medvirker til en oplevelse af, at behandlingstilbuddet ikke kan adressere de reelle behov og ønsker.
Endvidere oplever nogle transpersoner, at samtalen med kirurgerne handler om at blive testet og forsøgt skræmt bort med den effekt, at mange undgår eller frygter at dele information, der af behandlerne kan opfattes som en kontraindikation.
LGBT+ Danmarks anbefalinger
På baggrund af rapportens konklusioner har LGBT+ Danmark formuleret en række politiske og faglige anbefalinger, der skal forbedre transpersoners adgang til kønsbekræftende behandling, herunder nedre kirurgi.
- Korrekt normering og finansiering af behandlingstilbuddet, mhp. at imødekomme den årlige stigende tilstrømning til landets tre behandlingscentre og Sexologisk Klinik samt tilknyttede afdelinger for at nedbringe den samlede ventetid.
- Midler afsættes til at lave en dybdegående og repræsentativ undersøgelse af målgruppens ønsker og behov vedr. kønsbekræftende behandling, herunder nedre kirurgi mm.
- Opdatering af den faglige visitationsretningslinje, bl.a. mhp. at tilgængeliggøre kønsbekræftende øvre og nedre kirurgi til både binære og non-binære transpersoner.
- Genåbning af henvisningsmulighed for en række procedurer til udenlandske behandlingscentre.
- Styrket samarbejde mellem danske LGBT+ og transorganisationer, Sundhedsstyrelsen og det sundhedsfaglige personale, der er i berøring med transpecifik, kønsbekræftende behandling, mhp. gensidig opkvalificering, særligt ift. at forbedre forståelsen for non-binære og kønsdiverse transpersoners behandlingsbehov.
- Løbende opkvalificering af de regionale behandlerteams og det kirurgiske team, mhp. forbedring og ny læring af kirurgiske procedurer.
- Udvikling af informationsindsats rettet mod alment praktiserende læger, med henblik på at informere om muligheder og henvisningsprocedure til landets tre behandlingscentre og Sexologisk Klinik.
- Udvikling af informationsmateriale til målgruppen og pårørende mhp. at synliggøre, hvilke behandlingstilbud og -procedurer, der på nuværende tidspunkt tilbydes i Danmark.
Læs hele rapporten her
NB! Rapporten mangler et bilag, som vil blive tilføjet til pdf’en snarest.
Typer af kønsbekræftende nedre kirurgi i Danmark
Besøg LGBTsundhed.dk og find beskrivelser og illustrationer af de kønsbekræftende, kirurgiske behandlinger, som lige nu tilbydes i Danmark.
