Rettigheder til LGBT+ familier gavner alle – ikke mindst børnene
Regnbuefamilierne findes – og der bliver flere og flere af dem. Desværre er der stadig mange urimelige forhindringer for at skabe en god og tryg start på livet i disse familier. Dette var afsættet for vores høring d. 31. maj 2021 på Christiansborg om forholdene for LGBTQIA+ familier.
Mellem 2009 og 2019 er antallet af familier, der ligger udenfor den traditionelle “far-mor-og-børn model”, fordoblet. I 2019 var der 1.465 familier bestående af enten to mænd eller to kvinder. I samme ombæring er antallet af familier med mere end 2 forældre steget markant. På vores høring d. 31. maj hørte vi fra nogle af de LGBTQ+ familier, som kommer i klemme i den nuværende lovgivning.
Et par med to mødre fortalte om deres kamp for begge at blive anerkendt som barnets juridiske forældre – noget systemet ikke tillader, når barnet undfanges ved hjemmeinsemination. En situation, der blev sat på spidsen, da det viste sig at blive en kompliceret fødsel og den mor, der ikke havde båret barnet, risikerede at miste ikke bare sin partner, men også det barn, hun ikke juridisk var forælder til.
Vi hørte også om en familie med tre forældre og deres kamp med at navigere i et system, der er indrettet til familier med to forældre:
“Alle omkring os lod som om, at det var Moussa og Sara der var ‘parret’, og jeg bare sådan en underlig queerven, der var med. En læge sagde til mig: “Jeg kan godt se, du er her, men jeg lader som om, jeg ikke ser dig”.
Sådan beskriver Mia, den ene forælder mødet med systemet. Et system som ser regnbuefamilierne, men lader som, om de ikke eksisterer – fordi det er nemmere i forhold til systemets formularer, kasser og bokse. Et system, der samtidig betyder, at den forælder, der ikke har juridisk forældremyndighed, heller ikke har ret til forældreorlov eller første sygedag for sit eget barn.
Samtidig er der et væld af andre familieformer og –konstellationer, som også slår sig på lovgivningen: Trans- og nonbinære forældre, der ikke bliver forældre i overensstemmelse med deres juridiske køn. Hiv-positive homoseksuelle mænd, der ikke må bruge deres sæd i fertilitetsbehandling, medmindre de er i et heteroseksuelt forhold. LGBT+ par, der ønsker at den ene persons æg befrugtes og bæres af den anden part (kaldes ROPA eller tidligere dobbeltdonation), men ikke kan dette på grund af meget restriktiv lovgivning på området. Medfædre, som ikke kan registreres, fordi medfaderskab simpelthen ikke findes i dansk lov, og som derfor ikke får mulighed for barsel eller juridiske rettigheder og forpligtelser over for deres egne børn. Forældre fra forskellige EU-lande, som ikke bliver juridisk anerkendt i den enes hjemland, fordi den frie bevægelighed åbenbart ikke ses som gældende på dette område.
Vi kunne nævne endnu flere eksempler, og fælles for dem alle er, at lovgivningen slet ikke afspejler den virkelighed, de lever rundt omkring i Danmark, og at dette har store konsekvenser for familielivet, tilliden til systemet og i både børn og forældres retsstilling.
Når lovgivningen ikke rummer familier som disse, betyder det i sidste ende, at nogle børn vokser op under utryggere rammer og med færre rettigheder end børn i kernefamilier. Det kæmper vi i LGBT+ Danmark sammen med en række aktører for at lave om på.
Eksperter og politikere i dialog om jura og normer
I ekspertpanelet sad Camilla Tved, jordeperson og normkritisk sexolog, Søren Laursen, talsperson i LGBT Komiteen, Anja Falk Rømer, Advokatfuldmægtig med speciale i børne- og familieret, socialret og minoritetsgruppers retssikkerhed og Moussa Mchangama, stifter af InFuturum og forperson i Mino Danmark. Alle kom de med deres bud på, hvordan vi kan forbedre forholdene for familier, der bryder med normer for familiedannelse i forhold køn eller antallet af forældre.
En række politikere var også til stede. Sikandar Siddique fra Frie Grønne bød velkommen. Pernille Skipper, LGBT+ ordfører for Enhedslisten, Astrid Carøe, LGBT+ ordfører for SF, Fatma Øktem, ligestillingsordfører for Venstre og Karen Melchior, MEP for Radikale Venstre og medlem af Europaparlamentets ligestillingsudvalg (FEMM) lyttede med og stillede spørgsmål undervejs.
Som Astrid Carøe pointerede i høringen, er regnbuefamiliernes rettigheder et underprioriteret emne inde på Christiansborg og et emne, som bliver mødt med modstand og argumenter om barnets tarv. Sagen er bare, at disse familier findes og stiger i antal – og at det i sidste ende er barnets tarv, at både børn og forældre sikres rettigheder på lige vilkår med heteroseksuelle kernefamilier.
Juridisk er det muligt at skabe bedre vilkår. Lovgivningen eksisterer primært til situationer, hvor det går galt, hvis forældrene for eksempel vælger at gå fra hinanden. Det er altid komplekst og det bliver ikke mindre komplekst af, at der er flere forældre. Men som både politikere og eksperter pointerede, har vi i Danmark allerede indrettet et system til at håndtere konflikter i familier, der så vidt muligt tilgodeser barnets trivsel.
En anden central pointe fra gårsdagens høring er, at flere og mere fleksible rettigheder til familier gavner alle. Det gavner alle, at barsel kan deles ud til andre end barnets to juriske forældre, men for eksempel en bedsteforælder eller en tredje forælder. Der er økonomisk og menneskelig ræson i at lempe reglerne for hjemmesinsemination, så LGBTQ+ familier og andre familier, der gerne vil lave undfangelse via insemination, ikke presses ind i sundhedsvæsenet, før det er nødvendigt.
Rettigheder for regnbuefamilier var ikke i fokus i den forrige regerings LGBTI-udspil, men vi håber at sager som dem, der er kommet frem i denne høring, gør det klart for politikerne, at der er behov for en forbedret lovning på området – så vi sikrer alle familier en tryg start på livet.
Se høringen på vores Facebookside.
Hvis du har lyst til at være med til at præge LGBT+ Danmarks familiepolitiske arbejde, kan du være med i det nyoprettede Familiepolitiske Udvalg (se udvalgets Facebookgruppe). Uvalget er åbent for alle medlemmer af LGBT+ Danmark. Medlem kan du blive her.