Jubilæumskoncert: Mellem linjerne
14/11-23 20:00 - 22:00
Søren Kirkegaards Plads 1, København K, Danmark
Det Kgl. Bibliotek og LGBT+ Danmark hylder den frie kærlighed med en koncert dedikeret til musikhistoriens skjulte følelser.
“I would like to measure my breath in relation to the air between us.” Sådan skrev komponisten John Cage i 1944 i et kærlighedsbrev til danseren og koreografen Merce Cunningham, som skulle blive hans store kærlighed og partner helt ind til Cages død i 1992.
Den skjulte kærlighed
Musikhistorien er fyldt med mænd og kvinder, der elsker hinanden! Men kigger man efter, har musikken også været et middel til at udtrykke kærlighed mand og mand eller kvinde og kvinde imellem. Ofte mere diskret og implicit, da andre typer kærlighed og køn har været i konflikt med samfundets normer.
I Danmark begyndte kampen for at kunne leve åbent som minoritet indenfor køn og kærlighed for alvor at komme på den offentlige dagsorden med grundlæggelsen af Forbundet af 1948, der i dag hedder LGBT+ Danmark.
I anledning af foreningens 75-års jubilæum har Det Kgl. Bibliotek sammensat et program, der indeholder tekst og musik, som mere eller mindre direkte hylder en utraditionel kærlighed – deraf titlen Mellem linjerne. Programmet indeholder bl.a. klaverværket Dream, som John Cage skrev til Merce Cunningham i 1948.
Program
Pauline Hall (1890-1969): Veslemøy
Francis Poulenc (1899-1963): Violinsonate
John Cage (1912-1992): Dream
Franz Schubert (1797-1828): Ganymed
Henriëtte Bosmans (1895-1952): Ariëtta
Ethel Smyth (1858-1944): Possesion
Samuel Barber (1919-1981): Promiscuity og Sea-Snatch m.fl
Medvirkende
Brit-Tone Müllertz og Martin Hatlo, sang
Bogdan Božović, violin
Kristoffer Hyldig, klaver
Sandra Yi Sencindiver, oplæsning