Erika: Transit har givet mig en kæmpe tillid til mig selv og til min intuition om, hvad der er rigtigt for mig.

I Transit er det muligt at prøve nye ting af, og mærke efter om det føles rigtigt, når det kommer til køn, navn og kønsudtryk. Til hver mødegang får man et navneskilt, man selv skal udfylde. Man bestemmer helt selv hvad der skal stå på skiltet den dag. For Erika havde den mulighed stor betydning for hendes verden også udenfor Transit:

”Jeg tog faktisk mit navn og mine pronominer med mig fra Transit. Jeg havde ikke lyst til at bruge mit gamle navn her. Det føltes nærmest som en crazy første indskydelse, at jeg skrev ”Erika” og ”hun/hende” på mit navneskilt. Jeg tænkte, at jeg kunne altid ændre det igen i det her forløb, for det var en del af ‘kontrakten’. Men så blev det faktisk gældende og jeg har officielt skiftet navn til Erika og fået juridisk kønsskifte.

Der er sket rigtig meget de sidste to år. Min transition har været styret af, hvad der føles rigtigt i kroppen. Det er mere paralyserende at overtænke tingene – for mig er det bedre bare at give mig selv lov til at prøve ting af og mærke efter. Transit har givet mig en kæmpe tillid til mig selv og til min intuition om, hvad der er rigtigt for mig.

Den styrke jeg har fået i løbet af de sidste to år, er også grunden til at jeg er startet med at danse. Også fordi jeg gerne vil dyrke min krop noget mere. Jeg tror, at jeg har levet det meste af mit liv oppe i mit hoved – og nu er det tid til at leve det i min krop. Selvom jeg ikke er helt ung mere, så er det nu, det skal ske.

I Transit har vi det til fælles, at vi nok alle har arbejdet mere med os selv end utrolig mange andre. Og så ender vi alle vidt forskellige steder i vores autenticitet til os selv.

Vi har solidaritet med hinanden. Vi har en ærlighed og en sårbarhed overfor hinanden, som kan være svær at finde andre steder. Jeg har bygget bro til andre mennesker, som jeg aldrig havde tænkt jeg kunne forbinde mig med. Det slog mig meget, at der var den her åbenhed i Transit.”

Erika. Foto: Stella Malfilatre

Cat. Foto: Stella Malfilatre

Cat: Jeg har fået bekræftet, at der ikke er én måde at være trans på

I Transit er der ingen krav eller forventninger til, at man er en del af andre processer eller behandlinger – hverken før, imens eller efter man har været i et forløb. Derfor kan man i Transit også møde mange forskellige individuelle forståelser af køn og oplevelser med kønsidentitet. Som Cat også oplevede gennem deres forløb, kan det også give nye perspektiver til ens egen transoplevelse:

“Jeg har fået bekræftet, at der ikke er én måde at være trans på. Det vidste jeg jo egentlig godt – men at sidde med ni andre mennesker, som alle er forskellige, var meget bekræftende. Det er okay at have forskellige oplevelser. Det er ikke forkert, og jeg er ikke forkert i min måde at have det på.

For mig var det en stor ære at få indblik i andres egne processer. Folk delte nogle vilde og sårbare ting, og det var virkelig smukt at være en del af. Det var også lidt en proces i mig selv, at være opmærksom på, at skabe de bedste rammer for, at andre havde mod på at dele det, som de gik rundt med.  Der var mange ens oplevelser – også de svære. Men selvom det var hårdt, så var det også med til at skabe et omsorgsfuldt fællesskab. Og jeg er beæret over, at folk stolede så meget på hinanden til at kunne dele – også de hårde oplevelser.

Jeg har taget med fra Transit, at jeg ikke behøves at være mega maskulin altid. Det gør mig ikke mindre trans. Efter jeg har været i Transit har jeg også fået gode venner og vi har en fed chat, som stadig kører. Det er virkelig vigtigt for mig, at jeg nu kan henvende mig til nogle mennesker, som forstår mine oplevelser og være sådan: ‘Jeg kunne virkelig godt bruge en kaffe i den her uge, er der nogen der har tid?’”

Karla: Jeg lærte i Transit at bruge eufori som kompas

Blandt de tidligere deltagere i Transit går flere oplevelser igen – også når det kommer til at få værktøjer til verdenen uden for Transits rammer. Her fortalte Karla særligt om at bruge eufori og glæde som pejlemærke for hendes valg:

“Jeg fik mit navn gennem Transit. Jeg prøvede en masse forskellige navne og forskellige pronominer, for at mærke hvad der gav mening for mig. Jeg lærte at bruge eufori som kompas – altså at mærke efter, hvad der føles rart og rigtigt, fremfor at fokusere på det, som føles forkert. At bruge glæde som kompas har også har indvirkning på hvordan jeg navigerer i andre dele af mit liv.

Transit har hjulpet mig med at føle mig mere sikker og tilpas i mine valg også uden for tanker om køn. Jeg kan være lidt af en overtænker, så det har hjulpet mig at vælge lidt mere med maven og ikke altid med hovedet. Der var lang tid, hvor jeg ikke følte at jeg levede på en måde der var intuitiv. Men det har ændret sig nu.

Jeg er sprunget ud på mit arbejde og min familie siden jeg var med i Transit. Og det føles bare fantastisk. Jeg havde en periode, når jeg tog telefonen, så vidste jeg ikke hvilket navn jeg skulle bruge – så jeg sagde bare ”Hej?” og ventede på, hvad de sagde. Nu er der ikke mere bullshit, og det er skønt. Jeg ejer mig selv mere nu og jeg lader mig selv tage plads i mit liv. Og jeg oplever 100%, at der faktisk er plads til mig, når jeg tager den.

”Joy as an act of resistance” [glæde som en modstandshandling] blev en form for mantra for mig efter Transit. Jeg plejede at gå meget op i om jeg passerer eller ej – hvor jeg nu virkelig godt kan lide tanken om at eksistere i verden og tage plads i et rum, som jeg er.”

Karla. Foto: Stella Malfilatre

Cindy. Foto: Stella Malfilatre

Cindy: Det har betydet alt for mig at være med i Transit

For nogle af Transits deltagere kan forløbet gøre en verden til forskel. Den forskel har Cindy oplevet:

“Det er svært at beskrive – men det betød alt for mig at komme i Transit. Det åbnede alt. Efter Transit gik der kun nogle måneder og så var jeg til udredende samtaler ved CKI. Og så gik der et halvt år, og så var jeg på hormoner. Det er jo fuldstændig vanvittigt!

Jeg var så nervøs og usikker første gang jeg var i Transit. Det var en blanding af mit gamle ”jeg” og Cindy, som kom til Transit den dag. Jeg ville så gerne være mig, og jeg oplevede, at der var andre mennesker, som havde det på samme måde som mig. Det gjorde en stor forskel.

At der var mennesker som mig, gjorde det muligt for mig at komme i gang med min transition. Hele mit liv har jeg jo været skamfuld om det. Jeg troede at man ikke måtte eller kunne skifte køn. Det var forbudt – det var min opdragelse. Jeg tager med fra Transit, at jeg kan være mig selv nu – og at jeg godt må være mig selv.

Jeg har det så godt nu. Jeg bøvler med mine burnouts, men jeg har taget en ny karrierevej. Jeg har også fået flere transvenner, og jeg kommer i Transgruppen herinde [i LGBT+ Danmark]. Jeg har fået både feminine og maskuline venner her. Den støtte jeg har fået til Transit og efter – det er lige før jeg tuder. Jeg har haft det så svært med mig selv.”

Laura: Det er gået op for mig, hvor vigtigt det er at afsætte tid til sig selv

I Transit er målet ikke nødvendigvis at man finder svarene på alle de tanker, spørgsmål og tvivl, man har om sit køn eller kønsidentitet – men at bruge tid til at være i overvejelserne og tale om dem med andre i samme proces:

“Det er gået op for mig, hvor vigtigt det er at afsætte tid til sig selv, efter jeg har været med i Transit. Jeg var meget i tvivl om alting for et halvt år siden. Jeg ved ikke om jeg har fundet alle svar siden, men det var fedt at kunne bruge og afsætte tid til specifikt at være i mine overvejelser. Det at møde nogen, som har andre tanker og oplevelser end mig, har været godt. At se andre, som jeg har været i Transit med, forsætte deres rejse og kunne følge med i deres forandring – det gør mig glad på deres vegne.

Siden Transit er jeg begyndt at fortælle andre om min kønsidentitet. Jeg fortalte ikke mine forældre, hvad jeg skulle, når jeg deltog i Transit. Jeg er sprunget ud for dem nu, og jeg er også sprunget ud for min nærmeste vennegruppe.

Transit har for mig også føltes som en adgangsbillet til at blive en del af andre LGBT+ fællesskaber. Jeg er efterfølgende blevet lokket med til Salon7 [LGBT+ Danmarks sociale tilbud for 18-30-årige] og en halloween-fest. Jeg tager også det med at sidde i et rum med andre mennesker og mærke at de forstod og accepterede mig. Og hvis de kan, så kan andre også.”

Laura. Foto: Stella Malfilatre

Te. Foto: Stella Malfilatre

Te: Da jeg kontaktede Transit skrev jeg, at jeg følte, jeg var en transperson i et hav af cis-mennesker. Nu føler jeg, at der er kommet nogle sikre ”øer” til landskabet

Transit skaber rammerne for, at man kan tale med andre om meget personlige og sårbare tanker – og derfor kan der også blive taget tunge tematikker op om noget af det, man oplever i verdenen som transperson:

“Jeg synes det var hårdt nogle aftener i Transit. Jeg husker ikke at have røget i en uge, og så have lyst til en cigaret, fordi mine nerver var helt tyndslidte. Det har været hårdt både at høre andres oplevelser og at dele ting fra mit eget liv. Men det er også bekræftende at høre om det andre også går i gennem.

Da jeg kontaktede Transit skrev jeg, at jeg følte, jeg var en transperson i et hav af cis-mennesker. Nu føler jeg, at der er kommet nogle sikre ”øer” i landskabet. Jeg er også bare glad for at have mødt nogle fede mennesker, som er hyggelige at gå i biografen med og tæske i Uno. Efter Transit føler jeg mig ikke længere alene.

Mærkater som pronominer er vigtige for, at andre kan forstå en, mere end det er for en selv. Jeg er lidt mere i den ”binære lejr”, men jeg er jo også bare et menneske, som godt bare vil være i verden på alle mulige måder. Og det er virkelig rart at opleve, at jeg ikke er den eneste, der har det på den måde.

Cis-kønnede kan godt tage ved lære af os. Bare fordi du tager noget specielt tøj på eller tøj med en speciel farve, så gør det altså ikke noget ved dit køn. I må altså gerne lege med jeres udtryk og have det sjovt med, hvordan I ser ud!”