Kære forældre til LGBT+ børn: Du kan også få brug for et sted med spejling og forståelse

Foto af ansatte de la Motte Gundersen og Eva Goldfinger

Projektleder og psykosocial rådgiver Mette de la Motte Gundersen (t.v.) og psykolog Eva Goldfinger (t.h.)

At være forældre til et LGBT+ barn bør altid føles som den gave, det er. Desværre kan den verden, vi lever i, skabe bekymringer, spørgsmål og tvivl, som kan gøre det svært for forældre at gennemskue, hvordan de bedst kan give den støtte, de ønsker for deres børn.

Som det eneste sted i Danmark kan forældre og nære omsorgspersoner til LGBT+ børn og unge få gratis og professionel rådgivning. Tilbuddet hedder Queerhood, det findes hos os i LGBT+ Danmark, og vi har med støtte fra Helsefonden og Frederiksberg og Københavns kommune nu været i gang i et år. Læs med videre og lær om tilbuddet – og måske du som forælder til et LGBT+ barn også kan få et råd eller tip med på vejen.

Queerhood  består af to gratis tilbud – gruppeforløb med andre forældre og 1-1-forældrerådgivning med projektleder og psykosocial rådgiver Mette de la Motte Gundersen eller psykolog Eva Goldfinger. Vi har talt med dem om nogle af de samtaler, de har i rådgivningen, og om hvordan de møder forældrene. 

”Man kan få rådgivning via telefon, online eller ved fysisk fremmøde her i Vestergade, og vi taler om alt det, der rører sig hos forælderen. Det kan være helt simple spørgsmål i forhold til, hvordan sundhedssystemet fungerer for transkønnede børn og unge, eller hvordan man kommer i kontakt med de relevante instanser,” fortæller Mette de la Motte Gundersen og forsætter: ”Men det kan også være mere komplekse udfordringer, eller emner som er svære at tale om – som relationen til ens barn, ens barns fremtid eller omverdenens reaktioner.” 

Der skal være plads til tvivl

Som forælder kan man godt føle, at man står alene med sin situation, når man f.eks. tager samtalen med skolen, sundhedsvæsenet eller familiemedlemmer. Her kan man som forældre nemlig opleve meget af den samme fremmedgørelse, uklarhed og uvidenhed, som LGBT+ personer selv gør i mødet med omverdenen. Det kan være med til at skabe berøringsangst og handlingslammelse, når man gerne vil give sit barn den bedst mulige støtte i deres rejse mod at forstå sig selv. 

”Tvivl vil altid være en del af sådan en proces,” siger Mette de la Motte Gundersen og fortsætter. ”Og det er tvivl både hos forældrene og hos deres børn. Det er vigtigt, at forældrene også giver plads til tvivlen, så barnet tør komme til dem, når der er noget, de er nervøse for eller usikre på. At forvente, at børnene altid skal være helt sikre, kan betyde, at de ikke føler, der er plads til deres tvivl – og dermed heller ikke til at få støtte fra deres forældre.” 

”Samtalerne kan også dreje sig om, højt skolefravær, fordi klassen ikke er tryg, om man skal tale med fodboldklubben om ens barns kønsidentitet, eller om den sorg der kan være forbundet med at søskende, partnere eller andre familiemedlemmer slet ikke vil tale om barnets LGBT+-identitet,” siger Mette de la Motte Gundersen, 

”Vi ved, at forældre er en vigtig nøgle for børn og unges trivsel – uanset kønsidentitet eller seksualitet. Og med den kompleksitet, der er i spil for LGBT+ børn og unge, er vi det eneste sted, man som forælder kan gå hen med spørgsmål, tvivl og misinformation på LGBT+-området.”
– Projektleder og psykosocial rådgiver Mette de la Motte Gundersen

LGBT+ børn og unge har også ”almindelige” teenagereaktioner

Det er vigtigt for Mette de la Motte Gundersen og Eva Goldfinger også at få talt med forældrene om alt det gode og den glæde, som LGBT+ børn og unge kan blive en del af. De negative tal og statistikker, som ofte fylder i den offentlige samtale på LGBT+-området, er ikke hele fortællingen: 

”Vi prøver på at få forældrene til at se deres eget barn – ikke statistikkerne – og give dem spejling og positive erfaringer her fra vores forening omkring det at være for eksempel homoseksuel, nonbinær eller trans. Det svære handler nogle gange mindre om, at deres barn er LGBT+, og mere om, at de er teenager,” fortæller Eva Goldfinger og fortsætter: ”Nogle gange føles det for forældrene som en mere unik udfordring, end den måske i virkeligheden er.” 

Mette de la Motte Gundersen tilføjer: “Forældrene kan også have en vis berøringsangst for, hvordan de skal gribe de positive ting an – for eksempel hvordan de skal tale med deres barn om kærester. De tror, at de slet ikke ved noget om det, og at det er helt anderledes end alt, hvad de har stået med før. Her fortæller vi dem, at de jo stadig er forældre og kender deres barn. Så taler vi om, hvornår de tidligere har haft en god samtale med deres barn, som var svær at tage. Eller om de kan huske en anden gang, hvor de følte, at de kunne støtte deres barn. Der er måske noget viden eller nogle ord, de skal have med fra os, men selve indgangen til samtalen kender de allerede.” 

”Ja, og ofte handler teenagebørnenes reaktioner ikke om deres seksualitet eller deres køn – men om, at de er 14 eller 15 år,” siger Eva Goldfinger. 

Man stopper ikke med at være forælder, selvom ens barn er voksen

I Queerhood møder Mette de la Motte Gundersen og Eva Goldfinger forældre til børn i alle aldre. For selvom ens barn er voksen, stopper man ikke med at være forælder. Det giver dog anledning til meget forskellige overvejelser og tvivlsspørgsmål om barnet er syv eller 35 år. 

”Jeg taler med forældre, som har mistet kontakten til deres børn eller kun har sparsom kontakt, fordi de tidligere i livet har håndteret barnets proces på en uhensigtsmæssig måde. Det er de så blevet opmærksomme på nu og vil gerne vide mere om det, de ikke forstod for 10 år siden,” fortæller Mette de la Motte Gundersen. 

En gruppe af tidligere deltagere i gruppeforløbet mødtes efter forløbet med Eva Goldfinger for videre sparring.

Et rådgivningstilbud, der forstår nuancerne, mulighederne og udfordringerne for LGBT+ børn og unge

For forældrene, som Eva Goldfinger og Mette de la Motte Gundersen møder i Queerhood, kan der være meget forskellige ting på spil. Og sjældent kan svaret findes ved kun at se på situationen ud fra en enkelt faglighed. 

”Mange forældre står med komplicerede udfordringer, for eksempel hvis deres barn også har skolevægring, autisme eller noget tredje. De bliver ofte mødt af et søjleopdelt system, hvor fagpersoner inden for f.eks. autisme ikke ved noget om køn, og hvor den dimension slet ikke bliver taget i betragtning. Så giver hjælpen ikke rigtig mening for barnet og familien, fordi det hele jo er viklet sammen,” fortæller Mette de la Motte Gundersen og fortsætter: ”Så får forældrene ikke den nødvendige støtte, hvilket kan føles meget underkendende og usynliggørende for netop deres situation.” 

”Gennem LGBT+ Danmarks øvrige rådgivningstilbud har vi erfaring med at tale med børnene og vi har kontakt til fagpersoner blandt andet i psykiatrien og på skolerne, Kompetencecenter for Kønsidentitet og Center for Kønsidentitet – så vi trækker både på erfaringerne fra de institutioner, børnene møder, og fra børnene selv,” siger Eva Goldfinger: ”På den måde bliver den kompleksitet, som forældrene står i, taget særligt hånd om hos os.” 

”Vi ved, at forældre er en vigtig nøgle for børn og unges trivsel – uanset kønsidentitet eller seksualitet. Og med den kompleksitet, der er i spil for LGBT+ børn og unge, er vi det eneste sted, man som forælder kan gå hen med spørgsmål, tvivl og misinformation på LGBT+-området.” tilføjer Mette de la Mott Gundersen.

Et frirum for forældre – med børnenes trivsel som fælles mål

For Mette de la Motte Gundersen og Eva Goldfinger handler Queerhood ikke kun om rådgivning, men om at skabe et trygt rum, hvor forældre kan være ærlige om deres bekymringer uden at føle sig forkerte. Et sted, hvor forældrene kan få redskaberne og erfaringer til at bibeholde og styrke relationen til deres børn.  

”Vi ved, at LGBT+ personer har større risiko for at få en dårlig relation til deres nære familie. Det øger risikoen for social udsathed og bidrager til de negative statistikker om LGBT+ personer. Med Queerhood forsøger vi både at fange problemerne mellem forældre og børn i opløbet og at støtte der, hvor det allerede er gået galt,” fortæller Eva Goldfinger og fortsætter: ”Jeg håber også, at vi med Queerhood gør forældre mere trygge i at være forældre til LGBT+ børn – særligt transbørn – og at de føler, de ved, hvordan de kan støtte deres børn. Det kan give ro hos børnene, hvis forældrene viser, at de har redskaber og en forståelse for den verden, deres børn navigerer i. En verden, som kan være både svær og skræmmende at stå i alene.” 

”Vi skaber et frirum for forældrene med Queerhood – både i gruppeforløbene og i den individuelle rådgivning. Mange oplever for første gang, at de ikke behøver at forsvare eller forklare sig,” fortæller Mette de la Motte Gundersen. ”Det mener vi er med til at styrke forældrene, så de kan skabe en god ramme for deres børn og give dem modet til at tage de svære samtaler i skolen eller familien, hvor deres børn kan have brug for en tæt allieret. Børnene er i sidste ende vores målgruppe, og det taler vi også med forældrene om. På den måde har vi et fælles mål gennem Queerhood: at give børnene den støtte, de har brug for og fortjener.”