Forsidebillede til gruppesamtaleforløbet queerhood for forældre til LGBT børn og unge

Gratis rådgivning til forældre. 

Er du forældereller omsorgsperson tilet LGBT+ barn eller ung? Og savner du at dele dine spørgsmål og tanker i et trygt rum? Så er vores forældrerådgivning måske noget for dig.   

I LGBT+ Danmarks forældrerådgivning kan du få 1-1 rådgivning med en LGBT+ faglig rådgiver eller deltage i et gruppeforløb med andreforældre, der står i en lignende situation.    

Her kan dubooke en samtale eller melde dig til et gruppeforløb og høre fra andre forældre, hvad de har fået ud af rådgivning og gruppeforløb.  

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Eva Goldfinger eller Mette de la Motte Gundersen på. 

Forældrerådgivning

Abstrakt scan gul og sort

Her kan du læse mere om og og booke rådgivning.

Læs mere

Gruppeforløb

Abstrakt scan med hage

Her kan du læse mere om og tilmelde dig gruppesamtaleforløb.

Læs mere

Lær mere om QueerHood i interviewet med tilbuddets projektleder og psykosocial rådgiver Mette de la Motte Gundersen og psykolog Eva Goldfinger: Kære forældre til LGBT+ børn: Du kan også få brug for et sted med spejling og forståelse

Foto af ansatte de la Motte Gundersen og Eva Goldfinger

LGBT+ Danmarks forældrerådgivning er det eneste professionelle rådgivningstilbud i Danmark, hvor du kan få faglig rådgivning om alle de spørgsmål og tanker, der kan opstå som forælder til et barn, der fx er homoseksuel, biseksuel, nonbinær eller transkønnet.  

Rådgivningen er baseret på nyeste forskning og viden fra de mange samtaler vi har med LGBT+ målgruppen. Rådgiverne er ansatte medarbejdere, der har en relevant faglig baggrund som f.eks. psykolog, psykoterapeut, sexologisk rådgiver eller lignende. Rådgiverne har stor erfaring med LGBT+ målgruppen. 

Samtalerne i QueerHood forældrerådgivning handler især om:  

  • 75% af forældrene oplever tvivl og usikkerhed 
  • 56% af forældrene handler om relationen mellem barnet/den unge og forældre/omsorgsperson 
  • 52% af forældrene savner viden

De fleste forældre er i tvivl om, hvordan de bedst støtter deres barn, fx hvis barnet bliver mobbet i skolen, isolerer sig eller frygter fremtiden. Forældre kan også blive usikre på, hvordan de kan tale med deres barn om kønsidentitet og transition. De fleste forældre vi taler med, har ikke selv har erfaring med at være fx homoseksuel eller transkønnet, og derfor kan de mangle viden og sprog til at forstå og støtte deres barn.   

Barnet eller den unge føler sig måske ikke forstået af forældrene, og det kan gå ud over relationen. I QueerHood kan du tale med en rådgiver om tvivl, usikkerhed, følelser og tanker, som kan være svære at dele med andre. Du kan få hjælp til at tale med dit homoseksuelle eller transkønnede barn, få viden om fx transition og kønsbekræftende behandling, og hjælp til hvordan du kan støtte dit barn ved at fortælle fx skolen, kammeraterne eller andre forældre om dit barns kønsidentitet.

I QueerHood kan du både tale med en rådgiver om dit barn og familiens situation, og du kan deltage i et gruppeforløb med andre forældre til LGBT+ børn og unge. Mange forældre der deltager i gruppeforløb, vælger samtidig at supplere forløbet med individuelle samtaler og omvendt.  

I de individuelle samtaler kan du få faglig og professionel rådgivning om de specifikke behov, spørgsmål og udfordringer som du og dit barn har. Det kan fx være konkrete udfordringer med mobning eller mistrivsel i skolen eller, spørgsmål til dit barns diagnose i relation til kønsidentitet eller seksuel orientering, eller hvilke muligheder I har, hvis I er blevet afvist hos Kompetencecenter for kønsidentitet.  

I gruppeforløbet kan du møde andre forældre, der står i en livssituation der ligner din egen. For måske første gang kan du opleve at være i et rum, hvor du ikke skal forklare eller forsvare dig selv eller dit barn. I forløbet bliver du klædt på med viden om fx LGBT+, transition, homo- og transfobi, minoritetsstress, og du kan få nye ideer og redskaber til at styrke kontakten med dit barn, håndtere konflikter og udfordringer i familien og hvordan du kan støtte dit barn i forhold til skolen, fritidslivet, kammerater m.v. Du kan deltage alene eller sammen med en partner eller medforælder, og hele forløbet er faciliteret af fagpersoner fra LGBT+ Danmark, så der er mest mulig fokus på tryghed.

For mange af de forældre vi taler med, er det en udfordring at forstå de bekymringer og udfordringer, der kan opstå, når ens barn fortæller, at de fx er biseksuel, aseksuel eller transkønnet. I rådgivningen kan du få hjælp til at forstå og sætte ord på det, der er svært, og som kan være svært at tale med andre om.   

Måske kender man ikke andre som er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transpersoner? Eller måske ved man ikke, hvad panseksuel, aseksuel, queer eller nonbinær er? Det kan gøre en som forælder usikker, og man kan få berøringsangst i forhold til at tale med deres barn om seksuel orientering eller kønsidentitet. I rådgivningen og i gruppeforløbet bliver du klædt på til i højere grad at forstå dit barns seksuelle orientering eller kønsidentitet, og til at kunne tale med dit barn om det.

Mange forældre til LGBT+ børn og unge oplever, at de hele tiden skal forklare eller forsvare sig selv og sit barn på fx arbejdspladsen eller i familien, og det kan være både slidsomt og ensomt. I den specialiserede rådgivning møder du fagprofessionelle, der forstår hvor du kommer fra, og som ikke stiller spørgsmål ved dig eller dit barn.  

Det kan også være en stor lettelse at møde andre forældre, der forstår hvad det vil sige at være forælder til et LGBT+ barn. I QueerHood gruppeforløb kan forældrene dele tanker, erfaringer og oplevelser med hinanden i et trygt rum, og mange forældre oplever for første gang at blive spejlet og forstået af andre der står i en lignende situation. Selvom de forældre der deltager i QueerHood gruppeforløb kommer fra forskellige baggrunde og har børn i forskellige aldersgrupper, oplever de en stor samhørighed i gruppen.

I QueerHood kan du få rådgivning og vejledning til, hvordan du bedst kan støtte dit barn. I de individuelle samtaler kan du få konkrete råd til, hvordan du kan tale med dit barn, håndtere udfordringer i familien, skolen eller forældreskabet.

I gruppeforløbene kan du høre, hvordan andre forældre har oplevet og håndteret lignende situationer. Her kan du dele erfaringer og få inspiration til konkrete måder at støtte dit barn på, så du føler dig bedre rustet i hverdagen og mødet med omverdenens.

QueerHood er den eneste professionelle LGBT+ rådgivning for forældre i Danmark, og vores rådgivning spænder derfor bredt. Her er mulighed for at snakke om alt fra mobning, skolefravær, udfordringer i familien til kønsbekræftende behandling og autisme i relation til kønsidentitet. 

Fra vores forskellige rådgivnings- og støttetilbud har vi i LGBT+ Danmark en stor berøringsflade med både unge og voksne LGBT+ personer. Derfor har vi også en stor viden om, hvad man som fx homoseksuel, biseksuel, transkønnet eller nonbinær kan have brug for fra forældre og andre der er tæt på. Derudover samarbejder vi med organisationer som Foreningen til støtte for transkønnede børn (FSTB), Børns Vilkår, Autismeforeningen og Red Barnet. Ligesom vi har et bredt samarbejde med fagpersoner indenfor området, fx i sundhedsvæsnet, skoler og uddannelser, psykiatrien, Kompetencecenter for kønsidentitet hos børn og unge og de centre for kønsidentitet der er i flere regioner. Vi har derfor et godt overblik over forskellige systemer, og de muligheder der er for fx kønsbekræftende behandling og rådgivning for børn, unge og voksne, og det kommer forældrene til gavn.  

 Skriv en mail:

Logo helsefonden

QueerHood er realiseret med støtte fra Helsefonden