Den lyserøde trekant: Hvordan holocaust blev til oprejsning

Den 27. januar markerer vi den Internationale Mindedag for Holocausts ofre. Dagen hvor hele verden mindes ofrene for nazisternes systematiske forfølgelse af jøder, politiske modstandere, romaer og mange andre samfundsgrupper.  

I LGBT+ Danmark mindes vi særligt de mange LGBT+ personer, der også blev ofre for et af historiens mørkeste kapitler. En gruppe, som fik en helt anden historie efter krigen end mange af deres medfanger. En gruppe som blev mærket med en lyserød trekant, som i dag stadig bæres af gruppen – men nu med stolthed. 

 

Da historien gik baglæns 

Tobias de Fønss Wung-Sung er historiker ved Københavns Universitet, og så er han frivillig i LGBT+ Danmarks bibliotek. Han fortæller, at mens nazisternes systematiske forfølgelser ramte mange befolkningsgrupper, er historien om de homoseksuelle i Nazityskland særlig 

”Mandlig homoseksualitet var ulovlig i Tyskland før nazisterne, og det var ulovligt efter nazisterne,” fortæller han.  

”Men under nazisterne blev forfølgelsen intensiveret, og det gryende frirum, som særligt Berlin bød homoseksuelle, blev skudt tilbage. Homoseksuelle mænd blev fængslet eller sendt i koncentrationslejre i stor stil. Her mærkede nazisterne dem med en lyserød trekant på samme måde som politiske fanger fik en rød trekant, romaer fik en brun og mest velkendt jøderne fik en gul davidstjerne.” 

I perioden 1933-1945 blev omkring 100.000 homoseksuelle mænd fængslet i Nazityskland. Det vurderes at cirka 10-15.000 homoseksuelle mænd blev sendt til koncentrationslejre, hvor de fleste døde.  

”Men nazisternes syn på homoseksuelle kom ikke ud af det blå. Selvom mellemkrigstidens storbyer bød på mere frihed for minoriteter, var der en udbredt diskrimination af homoseksuelle i Europa – ikke bare i loven men også blandt befolkningen. Det udnyttede tyskerne i koncentrationslejrene. De brugte fangerne til at holde hinanden nede ved at skabe interne hierarkier fangerne imellem. Her var de homoseksuelle mænd blandt de laveste,” fortæller Tobias de Fønss Wung-Sung.  

 

Fra asken til ilden 

At homoseksuelle ingen rettigheder havde, prægede også skæbnen for de homoseksuelle fanger i tiden efter anden verdenskrig.  

”Befrielsen i 1945 var ikke en befrielse for homoseksuelle. Mange kom ud af lejrene, og ud til et liv uden rettigheder, uden mulighed for at leve et åbent liv. Levede du et åbent liv som homoseksuel, blev du fyret, du var ude af stand til at få en bolig,” fortæller Tobias de Fønss Wung-Sung.  

I 1948, i kølvandet på krigens forbrydelser mod menneskeheden, blev FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne nedskrevet. Erklærigen var et afgørende skridt for beskyttelsen af menneskers ret til sikkerhed og frihed, og en vigtig anerkendelse af dem, der var ofre for nazisterne.  

Men beskyttelsen af homoseksuelle blev ikke inkluderet i menneskerettighedserklæringen, og seksuelle minoriteter fik ingen oprejsning og ingen reperationer i den forbindelse.  

Forbrydelserne mod LGBT+ personer fik ingen plads i historieskrivningen efter krigen, og homoseksualitet forblev ulovligt i Østtyskland indtil 1968 og 1994 i Vesttyskland. 

 

Aktivistisk historieskrivning 

Først i 1960’erne lykkedes det for LGBT+ personer at mobilisere krav om oprejsning. I tidsånden for studenteroprøret og de mange sociale bevægelser søgte LGBT+ personer en plads i samfundet, i det politiske system og i historien.  

Med bogen ’Mændene med den lyserøde trekant’ fra 1972 skrev Heinz Heger de homoseksuelle ind i historien om Holocaust. Med et førstepersonsperspektiv beskrev han sin østrigske ven Josef Kohouts oplevelser, da han som 22-årig blev arresteret af nazisterne og endte med at tilbringe 6 år i koncentrationslejre. 

Bogens forside prydes af den lyserøde trekant som et symbol på undertrykkelsen af homoseksuelle. Et symbol, som i løbet af 1960’erne og 70’erne blev optaget af LGBT-bevægelsen i takt med, at de råbte højere på lige rettigheder og indtog en mere synlig plads i samfundet. 

Den lyserøde trekant, som nazisterne mærkede homoseksuelle mænd med, fik en ny, aktivistisk betydning for LGBT+ bevægelsen i løbet af 1960'erne.

Demonstranter med flag med teksten Stonewal Means fight back! Smash Gay opression

I løbet af 1960'erne og 70'erne voksede LGBT-bevægelsen og blev stadig mere synlig i sine krav om at blive del af samfundet og historien.

Symbolets magt 

”I starten af LGBT-bevægelsen brugte man mange forskellige emblemer. 50’ernes homofile bevægelse foretrak anonyme symboler, så man kunne bevæge sig uden for offentlighedens søgelys, men da bevægelsen blev mere åben og aktivistisk, tog man trekanten til sig,” siger Tobias de Fønss Wung-Sung.  

Trekanten bliver i vidt omfang senere erstattet af regnbueflaget, som designes i 1978. Men ifølge Tobias de Fønss Wung-Sung går der noget tid før regnbuen for alvor bliver udbredt.  

”På mange måder er de to symboler hinandens modsætninger. Den lyserøde trekant peger tilbage til undertrykkelsen, hvor regnbuen peger fremad mod stolthed og retten til at leve et godt og glad liv. Begge symboler er vigtige og helt centrale for bevægelsen. Den lyserøde trekant minder os om, at vi aldrig blindt må stole på, at fremtiden altid vil være bedre end nutiden eller fortiden. Det er vigtigt at huske på,” siger han.  

Tobias de Fønns Wung-Sung understreger samtidig, at der stadig er meget historie, som mangler at blive fortalt.  

”Vi ved meget mindre om både lesbiske og transpersoner under nazitiden. Vi ved at mange lesbiske også blev ofre, og at de blev kategoriseret med ”de asociale” under den sorte trekant. Men for både lesbiske og tranpersoner er historien fortsat et mørkt hul, som mangler at blive belyst.” 

LGBT+ Danmarks logo på flag mod blå himmel

Den lyserøde farve i LGBT+ Danmarks visuelle identitet referer tilbage til den lyserøde trekant og skal minde os om den historie, vores kamp har rod i.

'Homomonument' i Amsterdam består af tre lyserøde trekanter og symboliserer de homoseksuelle ofre for nazisternes forfølgelse. Det er det første mindemonument i verden til at markere de homoseksuelle ofre under nazitiden.

Historien lever videre 

Sidste år ændrede LGBT+ Danmark sit logo og sin visuelle identitet. Foreningen tog igen den lyserøde farve til sig for at minde om, at kampen for rettigheder hviler på en grufuld historie, og stoltheden som vi fejrer hvert år til Pride, er afhængig af, at vi altid er bevidste om tiden, hvor offentlig stolthed ikke var en mulighed.  

Læs også mere om tankerne bag LGBT+ Danmarks visuelle identitet her.  

Vil du dykke mere ned i historien om LGBT+ personer under Nazityskland, så besøg vores LGBT+ Bibliotek, hvor du finder adskillige titler om emnet. 

Læs mere om biblioteket her.