Biseksuel?

Hvordan ved jeg, at jeg er biseksuel?

Hvis du kan føle dig tiltrukket, enten romantisk eller seksuelt, af mere end et køn, er du biseksuel. For de fleste betyder det, at du er tiltrukket af både mænd og kvinder, men det kan også betyde, at du er tiltrukket af personer med andre kønsidentiteter (læs evt. om begreberne der falder ind under den biseksuelle paraply).

Det er i denne forbindelse vigtigt at forstå, at tiltrækningen til mere end et køn, ikke behøver at være på samme tid, på samme måde eller i samme grad.

Du kan således godt kun have kærester af et køn, men samtidigt også være seksuelt tiltrukket af et andet køn.

Men når det kommer til stykket, er det kun dig selv, der kan mærke, hvem du er tiltrukket af, og derfor er det også kun dig selv, der kan vide, om du er biseksuel eller ej.

 Kan jeg være biseksuel, hvis jeg kun har haft forhold til et køn?

Ja selvfølgelig, kan du det. Det afgørende er, om du er tiltrukket af mere end et køn – ikke med hvem du har haft et forhold til. Du kan f.eks. sagtens være heteroseksuel, selv om du aldrig har haft en kæreste.

 Ok, jeg er biseksuel, hvad gør jeg så nu?

Vi vælger ikke selv vores seksuelle orientering, men vi vælger selv, hvordan vi vil agere på den. Om du vil identificere dig som bi, om du vil være åben omkring det, eller om du vil indgå i forhold med køn, du ikke har haft forhold til før, bestemmer du selv. Det vigtigste er, du er ærlig over for dig selv og dine følelser, og ikke lader dig presse af omgivelsernes forventninger til, hvem du bør være tiltrukket af.

Skulle du have lyst til, at møde andre bier, og høre om hvordan de oplever det at være bi, er du velkommen til at kigge ind, på et af Bigruppens møder. For nogen er det en svær process, at skulle springe ud som bi, selv hvis det er over for en selv. Det kan derfor være rart, i trygge rammer, at kunne drøfte sine følelser eller oplevelser med andre.

Du behøver ikke være medlem af LGBT Danmark eller meldes ind først. Du dukker bare op. Hvis du ikke har lyst til eller mulighed for at komme til København, er du altid velkommen til at kontakte os per mail.
Har du brug for en snak i telefon, står vi klar i Rådgivningen

For Unge

Er du under 25 år, holder LGBT+ Ungdom Café Aura, som henvender sig til unge der bryder med normer for køn og/eller seksuel orientering. Tjek kalenderen for datoer, sted og type på LGBT Ungdoms hjemmeside.

Ungdomstelefonen

Ungdomstelefonen er anonym rådgivning for unge og for deres pårørende – det kan være venner eller familie.

5 måder at støtte en bi på

Enhver finder sine egne svar. Men kan du tilbyde disse fem ting vil du have hjulpet enormt med at støtte en udspringende bi.

Acceptér biseksualitet som et gyldigt identitetsvalg

Antag ikke at de er på vej til at springe ud som lesbiske eller bøsser. Fortæl dem ikke at de skal vælge mellem hetero- og homoseksualitet. Lad dem vide at de kan vælge at identificere sig som bi.

Hjælp dem med at skille deres virkelige, personlige situation fra stereotyper om biseksualitet
Mange af de vanskeligheder som møder en biseksuel, som springer ud, handler simpelthen om al den misinformation de kan have accepteret og internaliseret.

'Fortæl dem, at faktisk er...
  • nogle bi-folk lykkelige som monogame.
  • nogle bi-folk lykkelige som polyamourøse (ærlige fler-forhold).
  • faktisk finder forskellige folk forskellige løsninger som får deres forhold til at fungere.
  • faktisk behøver man ikke have nøjagtig samme følelser for kvinder og mænd for at kalde sig bi.
  • faktisk behøver man ikke kun tænke på hvem man har erfaringer med – hvem man er tiltrukket af tæller også.
  • der mange forskellige måder at være biseksuel på.
  • det betyder ikke at de er grådige, forvirrede, sexgale, forrædderiske eller forkerte på nogen måde.
Hjælp dem med at genkende og håndtere homofobi i heteromiljøet
Hjælp dem med at genkende og håndtere homofobi i heteromiljøet
Hvis de kommer fra en hetero-baggrund kan dette være nyt for dem, og de behøver hjælp til at håndtere homofobi, ligesom hvis de sprang ud som lesbiske eller bøsser.
Hjælp dem med at genkende og håndtere bifobi i homomiljøet.
Hvis de hidtil har identificeret sig som lesbiske eller bøsser, vil de sandsynligvis have internaliseret homokulturens fordomme og stereotyper om hvad det betyder at være biseksuel. De kan være bange for at springe ud over for deres lesbiske og bøssevenner som bi. De kan frygte for at miste det fællesskab som har støttet dem i at håndtere homofobi tidligere.
Bring dem i kontakt med andre bi-folk
Selvom det selvidentificerede bi-fællesskab er lille, sammenlignet med hvad der er tilgængeligt for lesbiske og bøsser, er det nok til at gøre en enorm forskel for nogen som netop springer ud som bi.
Lad dem vide hvad der findes. Hvis muligt, giv dem opmuntring og støt dem i at tage kontakt.
Danske beretninger om at være bi
Tanker om biseksualitet, kvinde 40 år

På et tidspunkt blev vi i Bigruppen opfordret til at skrive små livshistorier med afsæt i emnet, hvilke udfordringer er der for dig at se knyttet til at være biseksuel? Historierne kunne omhandle alt muligt: Springe-ud historier, nuværende kampe og glæder, omverdenens syn på biseksuelle og måske ind imellem diskrimination af biseksuelle etc. Ordet var frit. Eneste krav var, at det skulle være korte historier skrevet til andre interesseret i biseksualitet.

For mig er udfordringen kategorien “biseksuel”. Det var overraskende let at springe ud, for både familie og venner var positivt stemt. Til gengæld har det taget mit halve liv at finde ud af, jeg måske hører hjemme i den kategori. Problemet er de kulturelle stereotyper, hvis magtfulde indflydelse jeg ikke kunne se. Jeg identificerede mig som heteroseksuel kvinde. Jeg var ikke blind for de sider af mit liv, hvor jeg orienterede mig mod andre kvinders erotiske udstråling eller mine skiftende eksperimenter med maskuline og feminine udtryksmåder. Jeg havde oplevelser med kvinder, jeg forklarede som netop den situation med netop den kvinde. Det var skønne øjeblikke, men undtagelser, der ikke rokkede ved min selvdefinition. Da jeg primært var orienteret i forhold til mænd, var jeg ikke biseksuel.

En klassisk indvending vil være, jeg løj for mig selv, fordi jeg ikke kunne rumme kærligheden til mit eget køn. Enten er du homoseksuel, heteroseksuel eller også lyver du. Jeg opfatter denne tolkning som en fornærmelse mod de mænd, jeg har elsket, og intensiteten i de relationer til mænd, jeg har været del af. Jeg har ikke levet på en løgn. Jeg har været bundet af nogle begrænsende måder at opfatte kønnet og seksualiteten, jeg ikke har erkendt som en begrænsning.

For det første troede jeg på forestillingen, at begærsretningen ligger fast, når først den er etableret i teenageårene. Som et biologisk faktum står det ikke til at ændre, om personen tænder på hankøn eller hunkøn. For det andet troede jeg på forestillingen om biseksuelle som en minoritet, der tænder lige meget på begge køn hele tiden. Jeg forestillede mig biseksuelle som personer, der tidligt ved, de tænder lige meget på mænd og kvinder, og som derfor hverken vil eller kan identificere sig seksuelt den ene eller anden vej (homo eller hetero). Jeg opfattede biseksualitet som en disposition, personer er født med. Det er tankevækkende, hvordan jeg i alle livets forhold er aktiv fortaler for, udvikling er en realitet. Men ideen om livslang udvikling omfattede åbenbart ikke menneskers seksuelle identitet.

Det tog en forelskelse af den slags, der vælter bjerge, for at indse, jeg kategoriserede for snævert. Jeg faldt for en fyr, der er bøsse, eller rettere, det ved jeg ikke, om han er, for man går ikke lige hen og spørger: Forresten, er du bøsse? Det er privat, og en pludselig interesse er afslørende og imod forførelsens kunst. Så jeg var på tynd is og prøvede alle indledende øvelser i Den Store Scorebog, men uden held. Jeg stod på hovedet i hans indbakke på computeren i månedsvis, jeg inviterede mig på besøg i hans lejlighed, lavede mad til ham, gav ham komplimenter, gjorde mig smuk for ham, og han syntes bare, jeg var sød. Mine venner mente afgjort, han måtte være bøsse, når han i den grad ikke kunne afkode en flirt fra en kvinde. En ven fandt et Pan-blad i hans sofa, og ville han lade det ligge og flyde dér, hvis ikke netop det var hans eget blad og ikke blot et blad, en kammerat havde efterladt? Det var måske rigtigt. Jeg følte mig slået hjem af det Pan-blad og tømte min whisky: Var han virkelig kun til mænd? Jeg solidariserede mig med alverdens homoer, som forelsker sig i deres heterovenner og tænkte, sådan må det føles: Av.

Nu kan spørgsmål rettes flere steder hen, og i whisky-tågen blev det eksistentielt. Jeg spurgte mig selv: Hvad med dig, er du virkelig kun til mænd? Jeg forstod, det ærlige svar er ikke ja. Med et fordomsfrit blik var min hidtil erklærede heteroseksualitet ikke selvindlysende. Grænser og brudflader, jeg havde ladet passere, meldte sig med fornyet kraft og udfordrede min erkendelse. Jeg forstod, at dele af min seksuelle orientering kan ses som homoseksuel, og for at rumme kontrasten mellem det hetero- og homoseksuelle måtte jeg ændre synet på mig selv. Den nat skiftede jeg spor. Jeg accepterede termen “biseksuel” som et udtryk, der omfatter min erfaringsvirkelighed trods de stereotype fordomme, der også er knyttet til ordet.

Kort efter startede jeg i Bigruppen for at møde ligesindede i et åbent netværk, og jeg har fået mere ud af den kontakt, end jeg havde kunnet drømme om.

Kvinde 40 år

Fra hanekam til gummikylling, mand 28 år

Hvornår fandt jeg ud af at jeg var bi? Hvornår ‘sprang jeg ud’? Hvornår havde jeg sex for første gang? For mange mennesker er det dato’er og situationer der står lysende klart i deres bevidsthed. Ja ok, jeg har da også haft mine åbenbaringer. Men for mig fremstår de her ting ikke som adskilte øjeblikke men som lange levende og igangværende processer, det er trods alt sjældent at det er andet end regn (…ahh…) der kommer dumpende fra oven. Det skal I bare vide, når jeg nu går i gang med at forklare mig gennem diverse pædagogiske eksempler…

Jeg ved ikke hvornår jeg først blev klar over at jeg var til mere end ‘bare’ et køn, men jeg kan huske at jeg selv som meget lille var dybt forundret over de kønsspecifikke regler der var for leg, og at ‘far, mor og børn’ skulle bestå af far, mor og børn forekom mig dybt mystisk. Det var måske derfor jeg i børnehaveklassen var bedste ven med en af de vildere piger; vi legede gerne udendørs i træerne, og vi legede gerne ‘fugle’ i stedet for ‘far, mor og børn’ – der var rollerne ligesom lidt løsere. Det var også i børnehaveklassen at jeg i en periode havde hjemmelavet pink hanekam og og en lang kappe af gul tyl med forskelligfarvede fjer. Hanekammen holdt så længe jeg havde hårfarve, kappen i en hel del år. På det tidspunkt forekom det mig overhovedet ikke at jeg var anderledes. Anderledes fik jeg lov til at føle mig senere, men det er en anden historie. Jeg var ganske vist ikke særligt ‘seksuelt’ bevidst dengang, men der var ikke rigtig nogen stramme kønsroller eller forventninger til fremtiden osv. der skulle omkalfatres da jeg begyndte at udvikle det aspekt af min personlighed.

Den første orgasme

De kloge hoveder siger den betyder og forklarer rigtig meget. Jeg havde min første orgasme ‘sammen med denne kvinde. Ja, jeg havde et crush på en yndefuld og handlekraftig tegneseriekvinde og i hvert fald den ene af hendes to mandlige sidekicks. Den ene ting førte til den anden og vi endte i min seng. Hvad fantasien gik ud på – var det mig som ham med hende, eller mig som hende med ham, eller mig med dem begge to – jeg husker det ikke, formentlig en kombination. Det kan I så analysere efter forgodt befindende…

Jeg tror først for alvor at jeg begyndte at påtage mig en seksuel identitet da der var en der spurgte mig meget direkte og ud af det blå, på vej hjem fra skole, om jeg var til drenge eller piger. Så måtte jeg jo svare at jeg formentlig var til begge dele. Han fortsatte med at fritte mig ud: Kunne jeg så også blive forelsket i en dreng? Eller var det kun seksuelt? Og hvad med pigerne, var det både følelsesmæssigt og seksuelt? Det havde aldrig rigtig tænkt over, så jeg svarede så godt jeg kunne. Og så skulle vi hver sin vej, og så var den samtale slut – el. den fortsatte i hvert fald i mit hoved. Jeg har nok været 12-13 år gammel.

Det var vel omkring det tidspunkt ordet bisexuel tog plads i min hjerne, og så var det jo nok det jeg var – hvis nogen skulle spørge. Jeg sprang altså ikke på nogen måde aktivt ud, og der skulle gå laang tid før der kom et ‘erfaringsgrundlag’ bag ordet. Men alle der spurgte fik det at vide, hvilket betød at gud og næsten hver mand m/k/x vidste om min seksualitet før min familie. En af mine søskende sprang dog ud på gammeldags maner da hun havde fået en pigekæreste. Hendes kæreste havde ikke været særlig heldig med at komme ud over for sin familie, så hun gruede for konsekvenserne. Så imens hun med hjertet i halsen sagde til min mor at hun havde fået en kæreste og at *hulk hulk* det altså var en pige, sad jeg rundt om et hjørne og frydede mig i hemmelighed over at jeg ikke var alene om at være skåret af et skævt stykke.

Men jeg følte ikke selv et behov for at bringe emnet op, jeg havde ingen sød kæreste at introducere og det var ikke et emne der kom op ved kaffebordet. Eller, dvs. det gjorde det i hvert fald en enkelt gang. Der blev spurgt: ‘Men du er da ikke bøsse, er du?’ Jeg nåede vist at sige: ‘Ja, altså rent faktisk så er jeg…’ men en eller anden kom mig i forkøbet med en eller anden helt urelateret sætning. Måske var det ment som et snarrådigt forsøg på at undgå en pinlig tavshed, men det forhindrede det der kunne havde været et stort ‘spring ud øjeblik’, i stedet fik de det at vide en efter en, når det nu var relevant. Jeg havde sprunget ud mere, erhm, aktivt, hvis nu jeg havde haft lidt mere ‘at have det i’ – hvilket bringer mig til næste emne…

Det saftige

Jeg var vist sytten første gang. Set i bakspejlet havde der været masser af chancer før det, alle sammen ødelagt af min frygtelige generthed. Alligevel fatter jeg ikke at jeg på en sommerlejr kunne svare ‘nej tak’ til spørgsmålet ‘Må jeg sutte din pik?’. Gad vide hvad jeg var bange for? Under alle omstændigheder var min første kæreste (af hankøn) også den første jeg var sammen med seksuelt. Der var bare én ting – han var efter eget udsagn et sted mellem aseksuel og panseksuel. Han var ikke så interesseret i selve det seksuelle, til gengæld var han enormt sensuel og kærlig. Der var altså begrænset hvad vi gjorde og analsex var der ikke noget af. Til gengæld varede den første gang vel omkring seks timer.

Dengang føltes det frustrerende at der var så mange andre ting jeg havde lyst til at prøve som ikke rørte ham en fjer, men i dag er jeg godt tilfreds med at jeg fik sådan en – meget – blid start. At jeg lærte at sætte pris på de ting der befinder sig lige rundt om det felt der hedder sex; kropslig leg, nærvær, kærtegn, afspejling – det er så småt begyndt at dæmre for mig at det er langt fra alle der ‘er på’ i den grad i seks timer. Dagen efter tænkte jeg: ”Måske er jeg alligevel bare bøsse. Se det er jo meget simplere. Det må være sådan det hænger sammen.” Næste morgen vågnede jeg efter en af de vådeste drømme nogensinde med et helt hav af kvindekroppe. Ca. et år senere havde jeg på samme måde en hel dag hvor jeg næsten var overbevist om at jeg var hetero. Nu er jeg efterhånden klar over, og glad for at det aldrig bliver så simpelt. Jeg har oplevet lidt af hvert mellem smæk med gummikylling og flere minutter lange orgasmer – men jeg forventer stadig med mange flere første gange. Faktisk forventer jeg lidt at hver gang er en første gang, kan det være på grund af mit stjernetegn..?

Mand, 28 år

Sådan føles det...at være biseksuel, kvinde 25 år

25-årige Michelle Pedersen har altid haft en følelse af at være anderledes. Da hun i gymnasiet kyssede med en pige, gik det op for hende, at hun tænder på både mænd og kvinder. Hun kan ganske enkelt forelske sig i begge køn – eller nærmere i deres personligheder

Læs hele artiklen her.

Bøger om biseksualitet

Der findes kun få bøger om biseksualitet. Biseksualitet har på mange måder været stedbarn i både forskning og udgivelser om seksualitet; hvis biseksualitet nævnes, er det som oftest i en bisætning i bøger om bøsser og lesbiske. Der findes ingen danske udgivelser specifikt om biseksualitet.

Der findes et mindre antal bøger specifikt om biseksualitet på engelsk, typisk af amerikansk oprindelse. Et par af disse er omtalt neden for. For nogen af bøgerne kan du se en uddybende omtale ved at klikke på bogens titel til herunder:

Recognize: The Voices of Bisexual Men
af Robyn Ochs & H. Sharif Williams
(Bisexual Resource Center, USA 2014)

“Recognize: The Voices of Biseksuel Voices” er en samling af noveller, digte, kreativ faglitteratur, reflekterende essays, kritiske essays og billedkunst produceret af ciskønnet og transkønnede biseksuelle, panseksualle, polyseksuelle og seksuelt flydende mænd fra USA, Canada, Chile, Indien, Spanien, Sverige og det Storbritannien. De 70 bidragydere, i alderen fra begyndelsen af tyverne til midten af halvfjerdserne, udforske temaerne: identitet, udfordrende etiketter, institutioner, angst, vrede og kritik, kroppe og udformning, religion og spiritualitet og rejser.

Bogen kan købes hos Amazon.co.uk i både en papir- og digital udgave.

Getting Bi - Voices of Bisexuals Around the World
af Robyn Ochs & Sarah E. Rowley
(Bisexual Resource Center, Boston, USA, 2005/2009) er en antologi af livshistorier, synspunkter, politiske manifestationer, mm., skrevet af biseksuelle fra hele verden. Bogen kan opfattes som en opdatering og internationalisering af Bi Any Other Name.

Beretningerne i bogen er samlet i 9 kapitler:

  • Hvad er biseksualitet?
  • Om at springe ud
  • Hvorfor bi?
  • Livshistorier
  • At krydse linier
  • (par)Forhold
  • Tiltrækningens sprog
  • Bi miljø
  • Bi politik

I hvert kapitel er samlet en række ofte meget personlige beretninger fra biseksuelle over hele verden, dog med en overvægt af amerikanere. Forfatterne er forskellige på et utal af måder – i tilhør til minoritetsgrupper, i seksuel preference og identifikation, i køns-identifikation og opfattelse af køn, i nationalitet, kultur, politisk standpunkt, (par)forhold, osv.

Bogens styrke er at den er vidtfavnende, international og giver plads til mange stemmer. Bogen giver på bedste måde et billede af, hvad diversitet betyder i praksis, og dermed et billede af, hvor forskellige biseksuelle er. En styrke er osse, at beretningerne er meget personlige; vi hører fra virkelige personer, der fortæller om deres eget liv. Bogens svaghed er, at den har meget lidt fokus, og at den (i modsætning til Bi Any Other Name ikke har nogen stærk, politisk forankring. Der er ikke megen analyse eller anvisning af vej mod handling.

Bogen er vigtig som inspiration, som påmindelse om vigtigheden af respekt for diversitet, og som kilde til “der findes sådan nogen som mig” oplevelser. Det er en bog alle biseksuelle vil kunne have fornøjelse af at læse.

“Getting Bi” rummer to beretninger fra medlemmer af Bigruppen. Vi tjener ikke på den, men vi synes den er værd at læse. LGBT Danmark’s bibliotek har bogen, men den kan også købes hos bl.a. Amazon.co.uk i både en papir- og digital udgave.

Dual Attraction

Dual Attraction – Understanding Bisexuality af Martin S. Weinberger, Colin J. Williams og Douglas W. Pryor (Oxford University Press, Oxford, UK, 1994) tager udgangspunkt i et 10-års sociologisk studie af biseksuelle og biseksuelt miljø, udført i San Francisco i 1980’erne.

Bogens (og undersøgelsens) udgangspunkt er, at biseksualitet er blevet studeret alt for lidt, og at alt for mange undersøgelser af seksualitet og seksuel orientering tager udgangspunkt i, at man enten er heteroseksuel eller homoseksuel. Forfatternes udgangspunkt er, at det er alt for enkelt, og at seksuelle preferencer og seksuel orientering ikke lader sig forstå med mindre man undersøger og forstår biseksualitet. Forfatterne har desuden det udgangspunkt, at seksuel preference opstår i samspil mellem biologiske og sociale faktorer.

Undersøgelsen er lavet i flere omgange mellem 1982 og 1988, og består af interviews, spørgeskemaundersøgelser, og observation af 800 personer i San Francisco – både bøsser, lesbiske, bier og heteroer.

Bogen har tre dele

  • Biseksuelle liv – om hvordan biseksuelle vælger at leve deres liv
  • Biseksualitet, heteroseksualitet & homoseksualitet – om tiltrækning, preference, seksuel adfærd, og forhold, med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser
  • Efter AIDS – om effekten af AIDS på det biseksuelle miljø og biseksuelles adfærd og forhold

Bogens første del diskuterer, hvordan man bliver eller opdager at man er biseksuel, typer af biseksuelle (forfatterne hævder at der er fem), hvordan tiltrækning til flere køn opleves, og relationen mellem biseksualitet og transseksualitet. Herefter diskuteres seksuelle aktiviteter, (par)forhold, ægteskab, jalousi, og at være ude (eller ej). Hele første del af bogen tager udgangspunkt i kvalitative interviews og i konkrete eksempler.

Bogens anden del er et forsøg på en kvantitativ analyse af seksuel preference, tiltrækning og adfærd, med diskussion af skiftende preferencer, seksuel adfærd, adfærd i (par)forhold, identitet, og oprindelsen til seksuelle preferencer. Det er sine steder tørt stof, men der er til gengæld masser af konkret stof til at afkræfte myter med.

Bogens tredie del er fokuseret på, hvilke ændringer AIDS skabte i adfærd, tiltrækning og forhold. Denne del er interessant i sin diskussion af, hvordan mange i lyset af sociale begivenheder ændrer deres seksuelle adfærd og endda tiltrækning. Der er en del gode kvalitative eksempler i denne del, men set fra 2006 er det tydeligt, at denne del er skrevet mens AIDS-panikken var på sit højeste; en del af materialet virker mindre relevant idag.

Bogens styrke er dens udgangspunkt i seriøs, sexologisk forskning, dens forsøg på at forstå menneskers seksualitet gennem af forstå biseksualitet, og dens afvisning af den rigide opsplitning i hetero/homo kategorierne – en opsplitning der i 2006 stadig er tydelig i specielt den biologiske forskning i seksuel orientering. Mest læseværdigt er den første del, med kvalitative analyser og diskussioner af biseksuelles forhold og liv. Disse ca. 100 sider har meget at byde på. Anden del er tørt stof, men med mange gode punkter, og tredje del virker forældet idag.

Bogen har et appendiks med lidt over 100 sider tabeller med statistisk materiale fra undersøgelserne.

Dual Attraction - Understanding Bisexuality
af M.S. Weinberger, C.J. Williams og D.W. Pryor

Dual Attraction – Understanding Bisexuality af Martin S. Weinberger, Colin J. Williams og Douglas W. Pryor (Oxford University Press, Oxford, UK, 1994) tager udgangspunkt i et 10-års sociologisk studie af biseksuelle og biseksuelt miljø, udført i San Francisco i 1980’erne.

Bogens (og undersøgelsens) udgangspunkt er, at biseksualitet er blevet studeret alt for lidt, og at alt for mange undersøgelser af seksualitet og seksuel orientering tager udgangspunkt i, at man enten er heteroseksuel eller homoseksuel. Forfatternes udgangspunkt er, at det er alt for enkelt, og at seksuelle preferencer og seksuel orientering ikke lader sig forstå med mindre man undersøger og forstår biseksualitet. Forfatterne har desuden det udgangspunkt, at seksuel preference opstår i samspil mellem biologiske og sociale faktorer.

Undersøgelsen er lavet i flere omgange mellem 1982 og 1988, og består af interviews, spørgeskemaundersøgelser, og observation af 800 personer i San Francisco – både bøsser, lesbiske, bier og heteroer.

Bogen har tre dele

  • Biseksuelle liv – om hvordan biseksuelle vælger at leve deres liv
  • Biseksualitet, heteroseksualitet & homoseksualitet – om tiltrækning, preference, seksuel adfærd, og forhold, med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser
  • Efter AIDS – om effekten af AIDS på det biseksuelle miljø og biseksuelles adfærd og forhold

Bogens første del diskuterer, hvordan man bliver eller opdager at man er biseksuel, typer af biseksuelle (forfatterne hævder at der er fem), hvordan tiltrækning til flere køn opleves, og relationen mellem biseksualitet og transseksualitet. Herefter diskuteres seksuelle aktiviteter, (par)forhold, ægteskab, jalousi, og at være ude (eller ej). Hele første del af bogen tager udgangspunkt i kvalitative interviews og i konkrete eksempler.

Bogens anden del er et forsøg på en kvantitativ analyse af seksuel preference, tiltrækning og adfærd, med diskussion af skiftende preferencer, seksuel adfærd, adfærd i (par)forhold, identitet, og oprindelsen til seksuelle preferencer. Det er sine steder tørt stof, men der er til gengæld masser af konkret stof til at afkræfte myter med.

Bogens tredie del er fokuseret på, hvilke ændringer AIDS skabte i adfærd, tiltrækning og forhold. Denne del er interessant i sin diskussion af, hvordan mange i lyset af sociale begivenheder ændrer deres seksuelle adfærd og endda tiltrækning. Der er en del gode kvalitative eksempler i denne del, men set fra 2006 er det tydeligt, at denne del er skrevet mens AIDS-panikken var på sit højeste; en del af materialet virker mindre relevant idag.

Bogens styrke er dens udgangspunkt i seriøs, sexologisk forskning, dens forsøg på at forstå menneskers seksualitet gennem af forstå biseksualitet, og dens afvisning af den rigide opsplitning i hetero/homo kategorierne – en opsplitning der i 2006 stadig er tydelig i specielt den biologiske forskning i seksuel orientering. Mest læseværdigt er den første del, med kvalitative analyser og diskussioner af biseksuelles forhold og liv. Disse ca. 100 sider har meget at byde på. Anden del er tørt stof, men med mange gode punkter, og tredje del virker forældet idag.

Bogen har et appendiks med lidt over 100 sider tabeller med statistisk materiale fra undersøgelserne.

Bi Any Other Name
redigeret af Loraine Hutchins & Lani Kaahumanu
(Alyson Publications, Boston, USA, 1991) er en amerikansk antologi om biseksualitet, biseksuel politik og biseksuel community.

Bogen har fire dele

  • Psykologi – hvordan biseksuelle ser sig selv
  • Spiritualitet
  • Community – med den rammende titel “Are We Visible Yet?”
  • Bi politik

Hver del består af en kort, tematiserende introduktion og en række personlige beretninger, langt de fleste skrevet af biseksuelle. Beretningerne handler om den enkelte biseksuelles eget liv, om personlige erfaringer, om syn på politik og biseksualitet, om at opdage og erfare sin biseksualitet, om at springe ud, om at møde andre biseksuelle, om at bygge biseksuel community, om erfaringer med bifobi, og meget andet. Langt den overvejende del af bogens tekst udgøres af disse personlige, ofte politiske beretninger.

Forfatterne til de enkelte beretninger er ikke valgt som representative for biseksuelle generelt. Alle forfatterne er fra USA, og de har med få undtagelser en baggrund i aktivisme af den ene eller den anden slags, enten det er gay rights, feministisk aktivisme, biseksuel community, AIDS aktivisme, eller andet.

Det er både bogens styrke og dens svaghed er, at den er rent amerikansk og udspringer af et stærk feministisk, aktivistisk miljø. Teksterne er generelt stærke og gennemtænkte og formidler en stor, personlig erfaring. Udgangspunktet i det feministiske miljø giver teksterne en politisk forankring og en sikker basis for diskussion af frigørelse og diversitet. På den anden side er bogen ikke representativ, og nogen steder fanget i politiske konflikter der er specifikke for USA.

Bogen er trods sin alder stadig et must for biseksuelle. Alene beretningerne fra biseksuelles liv og erfaringer gør den værd at læse, og den sikre politiske, feministiske forankring gør den til en stærk inspirationskilde.

The Bisexual Option
af Fritz Klein
(2. udgave, Harrington Park Press, Binghamton, USA, 1993) er en psykologisk-orienteret bog om biseksualitet. Fritz Klein er amerikansk psykolog med egen praksis og har studeret biseksualitet i en årrække. Et hovedformål med hans bog er at give en solid argumentation for, at biseksualitet er en seksuel orientering i sin egen ret (at biseksualitet faktisk findes), dvs. at gøre op med dualistiske syn på seksualitet som skarpt adskilt i homo- og heteroseksualitet.

Bogen har tre dele:

  • hvad er biseksualitet
  • biseksualitet og sundhed
  • biseksualitet i samfundet og kulturen

Den første del har en glimrende gennemgang af, hvorfor mange finder biseksualitet truende, og hvorfor biseksualitet nogen gange marginaliseres af både hetero- og homoseksuelle. Der er osse en fin gennemgang af de mange myter om biseksualitet. Klein kaster sig derefter ud i et forsøg på at definere hvad biseksualitet er, og det bliver hurtigt kompliceret. Han tager udgangspunkt først i Kinsey-skalaen, og introducerer så sin egen Klein-skala, som opererer med orientering på flere områder (tiltrækning, adfærd, fantasi, emotionel præference, osv), samt en diskussion af seksuel orientering vs. køns-identitet. Derefter følger en række mere psykologisk orienterede betragtninger om seksuel orientering i almindelighed.

Anden del beskriver sund og usund biseksualitet (fra et psykologisk perspektiv). Tekstens styrke er, at den tager udgangspunkt i en række interviews og profiler, hvilket gør fremstillingen nærværende.

Tredie del åbner med en række sociologiske studier og en diskussion af, hvor udbredt biseksualitet er, samt en diskussion af fraværet af et selvstændigt biseksuelt miljø. Derefter følger en diskussion af fremstilling af biseksualitet i film og bøger.

Bogens styrke er afgjort dens argumentation for biseksualitet som en selvstændig orientering og dens afvisning af et polariseret syn på orientering, dens diskussion af myter om biseksualitet, og dens profiler af biseksuelle. Trods sin alder er bogen værd at læse.