Lige nu kan man nærmest ikke undgå at rende ind i kandidaterne til folketingsvalget 24. marts – i bybilledet, i forsamlingshusene og på digitale medier. Så udnyt chancen for at få svar på, hvem der har din ryg som lesbisk, bøsse, biseksuel eller transperson i dagens Danmark. Nedenfor har vi samlet otte højaktuelle spørgsmål, når det kommer til LGBT+ personers rettigheder, trivsel og ligestilling, som du kan stille kandidaterne i din valgkreds.

1. Hvad er vigtigt for dig når det kommer til LGBT+ personers trivsel og rettigheder?

Baggrund for spørgsmålet: Flere større befolkningsundersøgelser peger på, at LGBT+ personer trives dårligere end den resterende befolkning. Eksempelvis trives LGBT+ børn og unge dårligere end deres klassekammerater (VIVE, 2024), LGBT+ personer udsættes for diskrimination på arbejdspladsen (Boston Consulting Group, 2023) og har LGBT+ personer lavere samfundsdeltagelse (VIVE, 2022).

2. Vil du kæmpe for at flerforælderfamilier kan få juridisk anerkendt tredje og fjerde forælder?

Baggrund for spørgsmålet: Mange danske regnbuefamilier har de facto mere end to forældre. Børns Vilkår og Red Barnet mener, at det bedste for barnets trivsel vil være en reel juridisk anerkendelse af ethvert barns tiltænkte forældre. Det mener vi i øvrigt også.

3. Hvordan kan vi politisk sætte ind overfor hadforbrydelser og hadtale mod LGBT+ personer?

Baggrund for spørgsmålet: Der er i disse år stort fokus på det udbredte had overfor LGBT+ personer i befolkningen, senest i den nye LGBT+ handlingsplan. Sidste år viste en undersøgelse, at 20% af danskerne synes det er moralsk forkert, at to af samme køn har et seksuelt forhold (Projekt SEXUS 2025). Det er uklart, hvad de forskellige partier mener man skal gøre for at forebygge, at disse holdninger udvikler sig til konkrete handlinger mod LGBT+ personer og hvordan man skal håndtere hadforbrydelser, når det sker.

4. Hvad vil du gøre for at forbedre LGBT+ børn og unges trivsel?

Baggrund for spørgsmålet: VIVE har i løbet af den sidste valgperiode publiceret en rapport, der viser store mistrivselsudfordringer særligt for LGBT+ børn og unge. Trivselskommissionen er også kommet med meget klare anbefalinger om særlige tiltag for denne gruppe, såsom lavtærskel tilbud som AURA – og alligevel har der ingen politisk handling været fra Christiansborg.

5. Mener du at Danmark skal øremærke en del af udviklingsbistanden særligt til arbejdet med LGBT+ personer?

Baggrund for spørgsmålet: I 60-70 lande i verden er homoseksualitet ulovligt. Flere partier vil beskære udviklingsbistanden på et tidspunkt, hvor al udviklingshjælp til LGBT+ personer nærmest er forsvundet som følge af Trump-administrationens lukning af USAID. Det presser eksisterende projekter i udsatte områder i eks. Uganda, Georgien og Egypten, som yder livsnødvendigt hjælp til bl.a. sikre steder for forfulgte LGBT+ personer, hiv/AIDS tests og behandling og juridisk rådgivning.

6. Vil du være garant for, at ingen allerede vundne rettigheder for LGBT+ personer rulles tilbage her i Danmark?

Baggrund for spørgsmålet: LGBT+ rettigheder er under politisk angreb både i udlandet, men også herhjemme (eks så vi et lovforslag sidste år, om at begrænse muligheden for juridisk kønsskifte). Og når vi ser rundt omkring os i verden, så går det decideret tilbage i lande tæt på os, såsom England, USA og Ungarn, med tilbagerulning af etablerede LGBT+ rettigheder.

7. Hvad vil du gøre for at forbedre sundhedstilbuddet til transpersoner?

Baggrund for spørgsmålet: Transpersoner oplever stadig meget utilfredsstillende forhold i sundhedssystemet – lange ventelister, manglende valgfrihed og gammeldags, umyndiggørende behandlingsparadigmer. Det har bl.a. ført til udbredt selvmedicinering, som en undersøgelse fra Rambøll kunne påvise sidste år.

8. Hvad ville du gerne kunne sige om 10 år, at dit parti havde været med til at forbedre for LGBT+ personer i Danmark?

Baggrund for spørgsmålet: Mange af partierne er stolte af, at vi i Danmark er kommet langt, når det kommer til LGBT+ personers rettigheder og ligestilling i samfundet. Men fremskridt kræver handling – og handling kræver, at et flertal i folketinget tør at gå forrest.